Op til påskeferien konstaterede han, at der havde været fest og også udøvet hærværk på kommunens shelter på Torneværksvej ved Bofa i Rønne. Der var blandt andet blevet smadret et skraldestativ og banket en væg ind i shelteret, ligesom der også lå smadrede flasker. Men indtil viderere er der ikke blevet fundet nogen rusmidler.
– Jeg er ikke vidende om, at vi er stødt på noget af dét. Ofte er der sket hærværk af den ene eller den anden art, så det er da helt sikkert, at der sker noget aktivitet de steder.
Hvor hyppigt forekommer det?
– Det var et godt spørgsmål. Det er ikke mit indtryk, at det sker hver weekend, men det sker med jævne mellemrum.
Det er kun shelters, som ligger tæt på byområder, hvor der er problemer med fester og hærværk, fortæller skovfogeden.