Lørdag klokken 11.49 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en løs hund var løbet ind i en cykel, så cyklisten væltede. Det skete i Nordskoven i Rønne.
Hundens ejer var en 61-årig kvinde fra Rønne, som blev sigtet for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, og cyklisten blev kørt til kontrol på akutmodtagelsen, fortæller politiet.