Det var dagen, hvor Tuborg sendte sin julebryg på gaden, og det forløb uden betydelige sager, der krævede politiets involvering.
Klokken 22.58 fik politiet en anmeldelse om, at en beruset kvinde gik på kørebanen på Svanekevej i Rønne. En patrulje tog kontakt til den 53-årig kvinde fra Rønne og gav hende et lift hjem.
Derudover foretog Bornholms Politi bevillingskontrol ved tre restaurationer fredag aften og natten til lørdag – to i Rønne og en i Allinge. Foran et værtshus i Rønne blev der fundet en stor mængde knuste flasker. Bortset fra det var alt i orden, fortæller politiet.