– Men det kunne da være super fedt at komme længere ud, hvis der nu pludselig er nogle japanere eller folk fra Sydamerika, der bliver opmærksom på en. Der er mange turister her i gården hele året rundt. Det har vi også mærket, mens vi har gået og gjort klar, at der kommer virkelig folk fra alle verdenshjørner, fortæller han.
Han satser derfor på, at butikken i hovedstaden nok skal vise sig at være en god forretning - han har nemlig oplevet at mange af sommerens faste kunder giver udtryk for, at de gerne vil købe til jul, men at det er lidt for besværligt.
– Selvom de ligesom godt ved, at jeg kunne mødes med dem i København, hvis de havde ringet, så syntes de, at det var lidt nemmere bare at gå ned og købe et eller andet i byen, hvor man kender åbningstiderne.
De mange rejser frem og tilbage med smykkerne har ladet sig gøre i mange år, men der var noget med timingen netop nu - det rolige lokale midt i København og den ældste søn Noah, som allerede er flyttet over for at studere. Planen er nemlig, at han kan hjælpe til ved siden af studierne. Den yngste er stadig på campus, og hvorvidt han kommer til at hjælpe til med forretningen, når han på et tidspunkt flytter over, det er der ingen, der ved.
– Nu prøver vi det lige ad i tre år eller et eller andet og ser, men jeg synes allerede, jeg kan mærke nu, at det er det helt rigtige.