De kunne se hinanden blinke

De kunne se hinanden blinke
Foto: Torsten Sletskov
NOTITS | 4. NOV 2024 • 17:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
4. NOV 2024 • 17:00

På den første søndag i november blev der ved 19-tiden endnu en gang blinket flittigt fra begge sider af Østersøen.

– Vejret har været perfekt, og det må siges at være en succes. Der var pænt fyldt op med biler i Ringebakkerne, hvor en tysk turist også havde fundet vej – og der var også nogle biler ved Ruts Kirke, siger initiativtageren til den bornholmske del af blinkeriet, Torsten Sletskov.

Staffan Håkansson fra Österlen har lagt et foto op på Facebook, hvoraf det fremgår, at blinkeriet fra Bornholm også var til at se på den skånske side.

Blinkeriet er i Skåne afslutningen på kulturarrangementet Österlen Lyser, som er en weekend med et væld af arrangementer, hvori der på en eller anden måde indgår lys.

FÅ ABONNEMENT