Kvinde sigtet efter brand i carport i Allinge

NOTITS | 22. JUN 2022 • 09:19
Jakob Marschner
Journalist
NOTITS
22. JUN 2022 • 09:19

Det er om at være opmærksom, når man bruger en ukrudtsbrænder. Særligt når ukrudtet står ved siden af en carport, som der kan gå ild i.

Det fandt en 51-årig kvinde fra Aakirkeby ud af mandag eftermiddag, hvor hun brændte ukrudt af ved et sommerhus i Allinge. Brandvæsenet måtte rykke ud, fordi der opstod ild i et hjørne af carporten – og da politiet også kom til stedet, blev kvinden sigtet for at have overtrådt beredskabsloven ved ikke at være forsigtig nok med ukrudtsbrænderen.

Det oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.