Andet kapitel af den utrolige dollarhistorie: Fanget på Tenerife

En tidligere cigaretsmugler og hans kammerat trykker adskillige millioner falske dollar. Godt 700.000 af dem bliver fundet på en efterlyst yacht i havnen på den spanske ferieø Tenerife, og politiet finder en stor portion efter at have gravet i de bornholmske skove. Tidende har interviewet hovedpersonen bag den bornholmske dollarskat.

• Den utrolige historie om en pengeskat, der stadig ligger begravet på Bornholm

Det kan lyde som plottet til en ny Olsen Banden-film, men ikke desto mindre er fortællingen sand.

Historien, der involverer datidens største smuglere og er centreret på Bornholm, stiller flere spørgsmål: For hvordan lærer to nybegyndere at trykke dollar i en sådan kvalitet, at Secret Service erklærer dem, som værende de mest perfekte falske sedler, man nogensinde har set? Hvem er Kejseren, og hvad har det med Den Gyldne Trekant at gøre? Kan det passe, at et par jeans med en falsk dollarseddel i lommen var med til at få politiet på sporet, og sidst og bestemt ikke mindst: Hvor er de resterende dollar, der blev gravet ned tæt på Almindingen tilbage i 1980?

Aftalen om de falske dollar

Vi efterlod sidste lørdag fortællingen i Rødovre, hvor hovedpersonen Claes Brenøe i samarbejde med kammeraten Bo Andersen har slået sig ned for at trykke de famøse falske dollar.

Bo Andersen er et fiktivt navn, Tidende benytter for at beskytte den sande person, der lever på Bornholm i dag. Tidende kender Bo Andersens identitet og har været i kontakt med ham i forbindelse med historien.

Trykningen sker på bestilling af Brenøes daværende chef, Kejseren. Han har sammen med en anden berømt smugler, Alexander Blask, lavet en forretning oppe i Den Gyldne Trekant, hvor de skal bruge en masse dollar. Om de er ægte eller ej, bekymrer de sig ikke så meget om.

Brenøe takker ja til aftalen. Han skal sammen med Andersen trykke en masse falske dollar, og de to kammerater vil herefter få et bestemt beløb udbetalt i rigtige penge. De falske dollar skal derimod sættes af på et tidspunkt, hvor nogle andre kommer og henter dem. Men den del af aftalen er nemmere sagt end gjort. Særligt fordi politiet begynder at komme på sporet.

Claes Brenøe som han tog sig ud i 80'erne. Han ønskede ikke at få taget billede, da Tidende besøgte ham. Privatfoto

Kapitel 2

Fra Vang til Los Cristianos

Med de falske dollar færdigtrykt er Brenøe og resten af holdet klar til at sætte næste step af planen i sving.

Brenøes forbindelser ønsker, at de falske penge bliver leveret på Malta. Der ligger nemlig noget, der hedder Dansk Folkeferie dernede. De har nogle gårdhaver, som man kan have helt privat.

– Der var jo ikke nogen, der kom forbi der. Vi kunne bare leje et hus dernede og lægge pengene under sådan nogle cementfliser i gårdhaven. Og så var der nogle andre, som kunne leje huset og gå ind og grave dem op, fortæller Claes Brenøe om den på papiret simple plan.

Turen til Malta skal foregå i selskab med en anden af Brenøes venner. Det er den nu afdøde 37-årige Tom Rønne. Han havde tidligere gjort sig i den bornholmske restaurationsbranche, hvor han blandt andet havde haft Det gamle Toldkammer i Allinge samt Vang Bodega.

– Tom var bare vild, konstaterer Brenøe om sin tidligere medsammensvorne, der i påsken 1980 uforvarende er involveret i, at politiet for første gang for alvor kommer på sporet af gruppen.

– Jamen, det er så sygt. Tom boede på det her tidspunkt i Svendborg, hvor han havde en Volvo. Og der var så en af hans kammerater, der spurgte, om han måtte låne den, fordi han lige skulle flytte nogle ting. Så Tom låner bilen ud til sin kammerat, der kører ud til et sted, som var under observation.

Adressen, som kammeraten besøger for at købe hash til sig selv, bliver overvåget af politiet, idet den på daværende tidspunkt fungerer som en fordelingscentral af heroin til hele det sydfynske område. Politiet tager derfor nummeret på bilen, hvor de finder ud af, at det er Tom Rønne, der ejer den.

– Så ryger de efter ham og hele hans omgangskreds. De finder ud af, at Tom og jeg kender hinanden, og på den måde kommer de ind til os, forklarer Brenøe.

Politiets opmærksomhed er indtil videre udelukkende fokuseret på en mistanke om narkohandel, men det ved de falske dollardrenge ikke noget om. De er faktisk slet ikke klar over, at politiet følger deres færden, og at Tom Rønne er efterlyst. Et par måneder senere tager Claes og Tom derfor ubekymret på en herretur til Thailand.

En canadier i Thailand

Den 20. juni går rejsen til Bangkok med et formål, der af Brenøe beskrives som værende udelukkende af fornøjelsesmæssig karakter.

Der er rigeligt for to ungkarle at tage sig til i det thailandske, bemærker Brenøe, men der er tilsyneladende ikke helt enighed om turens mål mellem de to rejsekammerater. For under deres besøg møder Tom Rønne canadieren Mike Maloney.

– Han møder en, mens vi er afsted, og de laver en eller anden aftale, men det fortæller han ikke mig om, lyder forklaringen fra Claes Brenøe.

Mike Maloney er beskrevet som en af de få vesterlændinge med kontakt direkte til narkoproducenterne i Den Gyldne Trekant. Han bliver anholdt kort efter mødet med Tom Rønne, da han forsøger at veksle nogle af de 11.000 falske dollar, som er blevet overladt til ham. Canadieren undgår dog i første omgang fængsling ved at bestikke det thailandske politi med de resterende 10.000 falske dollar.

Den går imidlertid ikke nogle måneder senere, hvor Maloney anholdes med 400 gram heroin og idømmes 33 års fængsel. I fængslet fortæller Mike Maloney om mødet med danskerne til kriminalassistent Erik Jensen, der har fulgt Tom og Claes på deres tur til Thailand. Maloney beretter til kriminalassistenten, at aftalen med de to danskere var, at han skulle levere heroin for falske dollar. Og der var i øvrigt ikke nogen øvre grænse for, hvor mange dollar, der kunne skaffes. Brenøe holder den dag i dag fast i, at han aldrig møder canadieren.

– Det viser sig, at han åbenbart er involveret i noget heroinhandel, og han vil gerne ud af spjældet i Thailand, så pludselig kan han fortælle en masse sjove ting. Det er beskrevet som, at jeg skulle have lavet en deal med ham, men det passer ikke, for jeg har aldrig set manden.

Tom Rønne benægter et par år senere i retten at have overdraget 11.000 falske dollar til en canadisk narkohandler, omend han indrømmer at kende til Mike Maloney.

Den 4. juli rejser Claes Brenøe hjem til Danmark, hvor hans trykkemakker Bo Andersen i mellemtiden har fået kolde fødder. Han har derfor taget de falske pengesedler med sig til Bornholm, hvor han brænder halvdelen af sedlerne hos en bekendt i et halmfyr. Det ved Brenøe ikke, da han vender hjem fra sin Thailand-rejse. Det er tidligere blevet beskrevet, at Bo Andersen ikke tør fortælle om afbrændingen, da han mødes med Claes Brenøe igen. Den del ved Brenøe ikke noget om, men her i 2023 er han er i hvert fald fuldt ud bevidst om, at der blev brændt af i et halmfyr.

– Han havde en kammerat. Jeg ved ikke, hvem det er, og jeg har faktisk aldrig spurgt om, hvem det var. Men de brændte den portion penge samt trykpladerne i et fyr. Og efterfølgende tog de asken og gravede den ned.

Det er dog som nævnt langt fra samtlige falske dollar, der brændes af i halmfyret. Godt 700.000 af dem skal med på turen til Malta, og de resterende graver Claes og Bo ned i en skov tæt ved Almindingen.

Det sidste vender vi tilbage til.

Suspekt bådhandel og et par slidte jeans

I sensommeren 1980 begynder turen til Malta at nærme sig for Claes Brenøe og Tom Rønne, og til det formål skal der anskaffes en båd.

Brenøe er uddannet sætteskipper og har stor erfaring med længere sejlture, så en tur til Malta skulle ikke være det store problem.

Interessen falder på en Finnrose 45 med navnet Romeo. Den er blevet sat til salg af direktør og grundlægger af den danske elektronikvirksomhed Electromatic, Mogens Kjeldsen.

– Det var en meget stor og flot motorsejler. Så den købte vi. Eller det vil sige, at vi gav udbetaling på den. Jeg tror, vi gav 160.000 eller sådan noget til ham ejeren, fortæller Brenøe, der grundet smuglergæld til toldvæsnet ikke kunne have båden stående i sit eget navn.

Det er i det hele taget en bådhandel, der er svær at blive helt klog på. Hvis det altså er en handel.

I Jyllands-Posten står det forklaret, at Mogens Kjeldsen kræver hele købesummen kontant, da det kommer ham for øre, at Brenøe planlægger at sejle jorden rundt. Det er også beskrevet, at de to kumpaner den 16. september stikker af uden at betale restgælden, og at motorsejleren Romeo herefter efterlyses gennem Interpol. Den udlægning genkender hovedpersonen ikke, men han indrømmer, at de ikke overholder den oprindelige aftale med sælgeren.

– Egentlig måtte vi ikke sejle ned til Middelhavet med båden. Vi måtte kun sejle i Østersøen. Det havde vi lovet ham, siger Brenøe, der på trods af det føler sig overbevist om, at det er politiet, som får Mogens Kjeldsen til at melde båden stjålet.

– Det var politiet, der fik ham til det. Fordi han vidste ikke, at vi var dernede.

Og her kommer forsendelsen af et par gamle bukser ind i billedet.

– Lige inden vi skal sejle sydpå, sender Tom et par cowboybukser til en fyr, der hedder Palle.

Politiet har fortsat mistanke om Tom Rønnes involvering i narkohandel, men han ringer alligevel til sin kammerat Palle og siger: ”Prøv lige at kigge i lommen på dine gamle bukser”.

Hvad Tom ikke ved er, at politiet har telefonaflytning på ham, og derudover har politiet i Svendborg, hvor pakken er sendt til, rettens tilladelse til at undersøge al post, der sendes til kammeraten, Palle. Han bliver på dette tidspunkt også efterforsket i en stor narkosag, må man forstå. Politiet stopper derfor forsendelsen, og i lommen på de slidte jeans finder man en helt ny 100-dollarseddel.

Stadig overbevist om, at gruppen handler med heroin, mistænker politiet i første omgang ikke, at sedlen skulle være falsk, men den bliver alligevel sendt til teknisk undersøgelse. Der går faktisk et stykke tid, før de finder ud af, at den ikke er ægte.

– Så de gør ikke rigtig noget ved det. Vi når at sejle sydpå, inden de kommer efter os, så vi aner faktisk stadig ikke, at de kigger efter os, da vi tager afsted. Men det er altså derfor, båden bliver meldt stjålet, lyder det fra Brenøe.

Handlen går i vasken

Inden afgang sydpå fra Vang lastes Romeo med godt 700.000 falske dollar.

Det passer med cirka to store plastikposer fyldt med sedler, forklarer Brenøe, der derudover også har en pistol med på turen.

– Den var helt legal. Man ved aldrig, hvad der sker. Der var også pirater dengang. Jeg har da været udsat for piratoverfald nede ved Guldkysten, hvor jeg har brugt den. Hvis du ikke har noget at skyde med, og der kommer nogen med en haglbøsse, så kan du jo ikke gøre noget.

Den 16. september 1980 drager Romeo afsted fra Svendborg, og sejlturen går først gennem Kielerkanalen. Det er på dette tidspunkt, at Mogens Kjeldsen, muligvis på politiets opfordring, melder båden stjålet.

På vejen mod Malta opstår der uventede problemer for Tom Rønne og Claes Brenøe. Og det har faktisk endnu ikke noget med politiet at gøre. De, der skal hente de falske dollar ved et feriehus på Malta, er nemlig stødt ind i udfordringer.

– Det viser sig, at deres deal gik ad helvede til for dem, og de ikke kunne bruge pengene alligevel. Jeg ved ikke, hvad der var for en handel, men jeg tror, det var noget snavs.

Snavs eller ej står Tom og Claes pludselig tilbage med 700.000 falske dollar ombord, som de ikke ved, hvad de skal gøre med. Og hvad værre er, så må Brenøe konstatere, at det hårde arbejde med at fremstille de falske penge ser ud til at være spildt.

Men om ikke andet giver det i stedet mulighed for at teste kvaliteten af produktet.

– Vi brugte nogle af dem på vejen. Vi var inde et sted i Portugal, hvor Tom gik op og handlede vildt ind. De kom kørende med en lastvogn med proviant. Det havde han betalt med falske penge. Det har man aldrig hørt om.

Hertil og ikke længere

Efter et besøg i Portugal og andre småhavne ender lystyachten Romeo den 29. oktober med at anløbe havnen i byen Los Cristianos på Tenerife.

Der er både en forklaring om, at det skyldes dårligt vejr, og en forklaring om at de skal vente på reservedele, men uanset hvilken, der er den helt korrekte, går Tom og Claes i hvert fald i land på Tenerife.

Her går den ikke længere for Claes Brenøe. Havnebetjenten kan nemlig genkende Romeo fra den internationale liste over efterlyste lystsejlere, og det fører til en anholdelse af Brenøe. Det lykkes til gengæld for Tom Rønne at komme hjem.

– Han lod som om, han var en gæst ombord, der var skidefuld. Det var et nummer, vi spillede, for der var ingen grund til, at vi begge to blev taget. Så sagde jeg til ham, at jeg havde 80.000 kroner i rigtige penge gemt på skibet og fortalte ham, hvor de var.

Den følgende nat svømmer Tom Rønne derfor over på båden, får fat i pengene og rejser hjem. Her bliver pengene givet videre til den, der skulle have dem, forklarer Brenøe uden at ville komme nærmere ind på, hvem det er.

I de efterfølgende dage bliver Romeo undersøgt af Rigspolitiets rejsehold sammen med bådens ejer, Mogens Kjeldsen, der har taget turen til Tenerife. De er overbeviste om, at der må være falske dollar gemt på båden. Men efter tre døgns søgen vender betjentene hjem til Danmark uden at have fundet så meget som en falsk cent.

Det er først, da Mogens Kjeldsen dagen efter retter ved de elektriske installationer, at skjulestedet bliver fundet. Idet han trækker i et kabel bag et træpanel, falder en rød, vandtæt pose ud. Og inde bag panelet er der flere poser og skydevåben. Politiet ender med at finde poser med i alt 702.400 falske dollar, to oversavede jagtgeværer, to revolvere og en mængde ammunition.

Der bliver også fundet søkort til en tur syd om Afrika, men det er ifølge Brenøe ikke, fordi formålet med turen var, at man skulle ud på den form for rejse.

– Jeg har altid mange søkort med, når jeg sejler. Man ved aldrig, hvor man kommer hen.

Claes Brenøe fotograferet i forbindelse med anholdelsen i Spanien.

De manglende dollar

Brenøe ryger i fængsel i Spanien, og selvom Tom Rønne nåede hjem i første omgang, bliver han anholdt den 9. november i Danmark.

Politiet finder frem til trykkestedet i Rødovre, og den 3. februar 1981 anholdes Bo Andersen. Den 21. maj 1981 er det så Kejserens tur, da han bliver anholdt for handel med 1,5 kilo heroin. Han bliver i samme ombæring sigtet for medvirken til falskmøntneri, da politiet formoder, at han har finansieret trykningen af de falske dollar. Kejseren når dog aldrig at komme for retten. Dagen efter anholdelsen hænger han sig selv i sin celle i Vestre Fængsel.

Den 18. februar 1982 idømmes Tom Rønne syv års fængsel, mens Bo Andersen får fem år. Claes Brenøe sidder fem år i fængsel i Spanien, før han udleveres til Danmark. Her modtager han en straf på otte års fængsel, hvoraf størstedelen altså er blevet afsonet i Spanien. Alle dømmes for falskmøntneri, men ingen af de tre bliver tiltalt for narkohandel.

– Det var jo fuldkommen åndssvagt det, vi lavede. Vi troede virkelig, vi var nogle kanoner. Vi satte ikke vores lys under en skæppe på det tidspunkt. I dag er jeg da også ked af, at vi har gjort det. Men det er gjort jo. Du kan ikke lave om på det, siger Brenøe, når han tænker tilbage på det hele i dag.

– Vi var ikke klar over, hvor stort det egentlig var. Og jeg tror heller ikke, det var den største af den slags sager dengang. Jeg tror, der er mange flere. Der kan også være masser, der ikke er blevet opdaget.

Bo Andersen slipper billigere end de to andre, da han hjælper politiet med at finde en stor del af de falske dollar, som var gravet ned på Bornholm. Politiet finder i alt 3,2 millioner falske dollar, og så var der dem, der blev brændt af i et halmfyr. Men kan det virkelig være dem alle, når der ifølge Brenøe var papir til at trykke i omegnen af 36 millioner dollars?

– Alle dem, som Bo (navnet er redigeret, red.) kendte til, gravede han op til politiet. Men han gravede ikke dem op, som jeg havde gravet ned, for han vidste ikke, hvor de lå.

De skulle altså være der endnu. Et sted tæt på Almindingen.

• Den utrolige historie om en pengeskat, der stadig ligger begravet på Bornholm

 

Kapitel 3

Fortællingen er hovedsageligt baseret på Tidendes interview med Claes Brenøe, men er bakket op af artikler skrevet om falskmøntnersagen i Jyllands-Posten, det nu lukkede ugeblad Fokus og Bornholms Tidende samt uddrag fra bogen 'Danske kriminalsager gennem 100 år'

Vi bringer sidste kapitel næste lørdag.