Den utrolige historie om en pengeskat, der stadig ligger begravet på Bornholm

En tidligere cigaretsmugler og hans kammerat trykker adskillige millioner falske dollar. Godt 700.000 af dem bliver fundet på en efterlyst yacht i havnen på Tenerife, og politiet finder en stor portion efter at have gravet i de bornholmske skove. Tidende har interviewet hovedpersonen bag den bornholmske dollarskat.

• Andet kapitel af den utrolige dollarhistorie: Fanget på Tenerife

Det kan lyde som plottet til en ny Olsen Banden-film, men ikke desto mindre er fortællingen sand.

Historien, der involverer datidens største smuglere og er centreret på Bornholm, stiller flere spørgsmål: For hvordan lærer to nybegyndere at trykke dollar i en sådan kvalitet, at Secret Service erklærer dem, som værende de mest perfekte falske sedler, man nogensinde har set? Hvem er Kejseren, og hvad har det med Den Gyldne Trekant at gøre? Kan det passe, at et par jeans med en falsk dollarseddel i lommen var med til at få politiet på sporet, og sidst og bestemt ikke mindst: Hvor er de resterende dollar, der blev gravet ned tæt på Almindingen tilbage i 1980?

For at få svar på de spørgsmål skal vi gå til hovedpersonen selv.

Måske det sidste udsagn

Vi møder den nu 78-årige Claes Brenøe på hans bopæl i udkanten af Odense. Her har han boet de seneste mange år i et hus, som han mere eller mindre selv har bygget op fra bunden, forklarer han, da Tidende bliver budt velkommen på adressen.

Brenøe har ikke givet sin side af fortællingen om de falske dollar til medierne før, og siden interviewaftalen blev lavet over telefonen, har han overvejet, om han skulle droppe det. For det er jo ikke ligefrem noget, man er stolt af den dag i dag, fortæller han.

– Man tænker bagefter: ”Hold kæft en idiot du har været.” Det er jeg villig til at sige om mig selv. Det er jo ikke alt, jeg har lavet, som er lige godt. Men okay, jeg er 78 år og holder nok heller ikke længe, så det kan da godt være, at det alligevel bliver mit sidste udsagn, siger Claes Brenøe.

Og den er altså god nok. Det var Claes Brenøe og en anden, der trykte de mange falske dollar i 1980. En del af dem, som politiet aldrig fandt, ligger sågar stadig gravet ned tæt på Almindingen, forklarer han.

Men selvom det kan være fristende at begynde ved slutningen og gå på skattejagt, indleder vi dog et helt andet sted. Tilbage hvor ideen om de falske dollar bliver skabt. Ja, faktisk skal vi starte endnu tidligere.

Kapitel 1

Fra cigaretsmugler til falskmøntner

Vi befinder os i 60'erne, og Claes Brenøe fra København er kommet til Bornholm, nærmere bestemt Nexø. Han er fisker, og som så mange andre fiskere på daværende tidspunkt gør han sig også i cigaretsmugling.

Cigaretsmugling har sin storhedstid i Danmark i 1960'erne, og særligt på Bornholm er det en stor industri. Fiskerne sejler cigaretterne hjem fra deres ture til blandt andet Polen, hvorefter varerne ved hjælp af et effektivt hælernetværk bliver spredt rundt i landskabet. I store dele af befolkningen - hovedsageligt blandt arbejderne - opnår smuglerne nærmest heltestatus, da de på mange måder bliver set som frihedskæmpere. Man kan kalde dem cigaretternes Robin Hood. De tager fra de rige og giver til de fattige. Som den tidligere smugler, kaldet Lille Jørgen Danmark, siger i DR-dokumentaren, 'Storsmugleren'.

– Det er samfundet og systemet, der har gjort, at man var nødt til at hente cigaretterne andre steder.

Cigaretsmuglerne stortrives, og der er derfor heller ikke de store betænkeligheder hos Claes Brenøe.

– Alle vidste det, men der var aldrig nogen, der spurgte om noget, siger Brenøe, mens han dog mindes en gang, hvor myndighederne var ved at optrævle cigaretnetværket på Bornholm.

– Politiet fik fat på en taxachauffør, som boede i Nexø. Han havde alle mulige, han leverede cigaretter til på hele Bornholm. Han havde skrevet dem alle sammen op i en bog. Da politiet får fat i ham, giver han dem jo bogen, og så blev der ellers delt bøder ud. Jeg kan huske et billede fra Aarsdale Havn, hvor du dårligt kunne komme ud for cigaretter nede i havnen. Folk havde smidt dem ud, fordi de var bange.

Menneskejagt og medieshow

Cigaretsmuglingen foregår sammen med nogle drenge fra København.

En af dem er hans chef, der i inderkredsen bedst er kendt som Kejseren. Han er smugler med stort S. I 1968 bliver Kejseren tiltalt for en samlet indsmugling af hele seks millioner cigaretter, der ifølge retten var blevet landsat i Svendborg, på Langeland og i København. Kejseren arbejder blandt andre sammen med Alexander Blask.

Alexander Blask er kendt som en af cigaretsmugleriets konger, og han optræder ofte i sine skræddersyede, ternede habitter. Han var startet i 1950'erne med at sælge toldfri spiritus rundt omkring på Københavns beværtninger, som han købte af udenlandske sømænd. Men snart gik han over til de indbringende smuglercigaretter. Fortællingerne går på, at han blandt andet anskaffede sig en speedbåd til 150.000 kroner samt kommunikationsudstyr og radioer til sine folk, så de kunne holde kontakten med hinanden under smuglertogterne – og samtidig lytte med på politiets og toldernes frekvenser.

– Alexander Blask var en spøjs skikkelse. Jeg var tæt på ham i mange år, men jeg har alligevel aldrig mødt ham. Hvis Blask var der, når jeg skulle mødes med Kejseren, så gik han ud ad bagdøren, og så kom jeg ind, fortæller Claes Brenøe.

Selvom cigaretsmuglerne har kronede dage, er det dog ikke det hele, Brenøe og hans kompagnoner slipper af sted med. Den 27. september 1970 bliver den dengang 25-årige fiskeskipper sammen med to medsmuglere pågrebet af tolderne i Rødvig Havn på Stevns. Tolderne slår til, netop som smuglerne er i færd med at landsætte 1,1 millioner såkaldte 'varme' cigaretter og 44 flasker champagne fra fiskekutteren Tutte. Det koster en tur i retten i Nexø, og det skal siges, at det ikke er første gang, at retten har besøg af Claes Brenøe. Det bemærker han da også til pressen inden retsmødet i oktober 1970.

– Dagbladene burde betale mig honorar for alt det stof, jeg skaffer dem, er Brenøe citeret for i Tidende den 27. oktober 1970.

For blot at nævne et udsnit, kan det indskydes, at han fem år tidligere var involveret i en voldssag ved en bryllupsfest i Ibsker, i 1967 var en del af et besætningen på et togt til Grønland, og i 1969 var Brenøe forlist med kutteren Tanja ved Christiansø.

Efter retsmødet i Nexø bliver han overført til Københavns Byret, og i begyndelsen af december idømmes han 10 måneders fængsel i Vestre Fængsel. Han flygter imidlertid dagen efter, og i de første måneder af 1971 er Claes Brenøe jaget vildt på Bornholm. Under stort postyr bliver han endelig anholdt på et pensionat på Nordbornholm. Da dommeren på det efterfølgende retsmøde spørger, hvorfor Brenøe flygtede, lyder svaret:

– Det var jo ved at være jul, så...

Fra avistryk til pengetryk

Op gennem 70'erne forsøger Claes Brenøe sig med flere ting. I 1977 overtager han sammen med sin daværende kone Café Rønne i Aakirkeby, som de kort efter omdøber til Torvekroen.

Og i 1978 stifter han for første gang rigtigt bekendtskab med at lave papir til tryk, da han sammen med Harry Jørgensen starter annonce-ugeavisen Øen.

Det fremkalder en regulær annoncekrig på Bornholm, hvor både Bornholmeren og Bornholms Tidende på samme tid begynder at udgive deres egen annonceavis. Konkurrencen fra større økonomiske muskler betyder, at Øens levetid er kort, og blot et år efter første udgivelse er ugeavisen fortid. 

Men erfaringen fra at trykke avisen kan ingen tage fra Brenøe, hvilket ikke er gået Kejserens næse forbi. Brenøe havde ellers brudt med Kejseren nogle år tidligere, da hans gamle chef er begyndt at bevæge sig ind på et andet marked end blot cigaretsmugling.

– Kejseren og Blask havde lavet en eller anden forretning ude østpå, hvor de havde været helt oppe i ”Den Gyldne Trekant”.

Den Gyldne Trekant er et bjergområde i Sydøstasien, hvor Laos, Myanmar og Thailand støder op til hinanden. Det er kendt for en stor produktion af opium, og opiumshandel har længe spillet en vigtig økonomisk og politisk rolle.

– De havde været deroppe og se, hvordan det foregik, og de skulle nu bruge nogle dollar. De var sådan set ligeglade med, om de var ægte.

Der, hvor pengene skal omsættes, er det nemlig dem, der bestemmer, om de er ægte eller ej, må man forstå.

– Kejseren vidste, at jeg havde lavet det her med Øen, og han spurgte mig, om det kunne lade sig gøre, lyder det fra Claes Brenøe, der på samme tidspunkt gik og snakkede med vennen Bo Andersen om, hvordan de kunne tjene nogle flere penge.

Bo Andersen er et fiktivt navn, Tidende benytter for at beskytte den sande person, der lever på Bornholm i dag. Tidende kender Bo Andersens identitet og har været i kontakt med ham i forbindelse med historien.

– Vi havde jo aldrig nok penge dengang, forklarer Brenøe, og da tilbuddet fra Kejseren kommer, tænker de: "Nå ja, hvad fanden. Det finder vi nok ud af".

Aftalen bliver indgået. Brenøe og Andersen skal trykke en masse falske dollar og vil få et bestemt beløb udbetalt – i rigtige penge bemærkes. De skal ikke have noget med de falske penge at gøre. De skal derimod sættes af på et tidspunkt, hvor nogle andre vil komme og hente dem.

– Det kan godt være, det lyder lidt mærkeligt, men det er faktisk sådan, det var, fortæller Claes Brenøe i dag.

Havakamp fra Holland

I marts 1980 begynder de to kammerater at regne ud, hvordan sådan en opgave skal skæres.

Når man trykker avis, er det faktisk mange af de samme processer, som når der trykkes penge, forklarer Brenøe. Så det skal de nok løse, er tankegangen.

Første skridt på vejen er dog at finde ud af, hvor pengetrykkeriet skal foregå. Selvom de begge bor på Bornholm på det her tidspunkt, er de godt klar over, at det nok ikke skal ske her.

– Der ville det sikkert blive opdaget. Det er en lille ø, og alle ved, hvad alle laver.

De indlogerer sig derfor i stedet i et industrikvarter i Rødovre. Væk fra nysgerrige øjne der kan forstyrre processen. Og den proces tager tid, når man vil lave falske dollarsedler, som selv Secret Service i USA har svært ved at skelne fra de ægte.

Første step er at finde det rigtige papir. Til dollarsedler bruger man noget, der hedder kludepapir, som i virkeligheden er bomuld. Det vil sige, at hvis man koger sådan en dollarseddel, så krymper den, siger Brenøe, mens han gør klar til at fortælle, hvordan de lokaliserer og skaffer det helt rigtige papir.

– Bo fandt et sted oppe i Sverige. Han kørte derop og fortalte, at han skulle lave nogle lotterisedler. Jeg kan huske, han fortalte, at han havde sagt, han hed Havakamp og var fra Holland. Og han skulle lave de her specielle lotterisedler, som skulle se rigtige ud, og det skulle være med det der kludepapir. Og det var de tilfredse med. Tænk en gang. Det var et svensk statsfirma, der leverede til den svenske stat. Det er utroligt, det kunne lade sig gøre.

Hjemmelavede fibre og kompliceret nummersystem

Med det rigtige papir på plads og en spritny Heidelberg-offsetmaskine, der skal bruges til selve trykningen, sat op i huset i Rødovre, begynder det at ligne noget for de to kumpaner og deres dollarprojekt.

Hvis altså det ikke lige er for alle de andre udfordringer, der også skal overkommes. For det første er papiret fra Tumba-papirfabrikken i Sverige hvidt, hvilket de fleste nok ved ikke er tilfældet for en dollarseddel. Så første opgave er at trykke den rigtige farve i.

Derudover er datidens dollarseddel, som den ellers er i dag, ikke udstyret med vandmærke. De har i stedet nogle små fibre i, fortæller Claes Brenøe. To røde og en blå, som altså også skal trykkes i.

– Der brugte vi simpelthen mit hår. Jeg klippede noget hår af meget tyndt. Så fotograferede vi det først ned og satte en bunke hår sammen, og så fotograferede vi det op og ned igen, så der ikke var nogen, der kunne se det.

Sedlerne har nu den rigtige let grønne farve, og der er kommet de hjemmelavede fibre i, men her stopper forhindringerne ikke. Der skal jo også numre i. Numrene på dollar har et helt specielt system, og hvis ikke de passer, kan man se det med det samme. Der er på det her tidspunkt kun 12 steder i USA, hvor man kan og må trykke og udstede penge. De har hver deres mærke – de første 12 bogstaver i alfabetet – og dertil har de også deres eget særlige nummersystem. Det er Claes Brenøes opgave at regne det hovedbrud ud.

– Jeg havde været til en fest og havde fået lidt for meget at drikke, men jeg tog alligevel bilen hjem til Aakirkeby. Så falder jeg fandme i søvn omkring 100 meter, før jeg er inde i Aakirkeby og kører op i røven på en privat politivogn. Det hele var noget værre lort, og det skulle jeg aldrig have gjort. Men jeg fik så 10 dage i spjældet.

På det her tidspunkt har de lavet dealen med Kejseren, hvorfor Brenøe er bevidst om, at han skal løse nummerudfordringen. Han har derfor inden da vekslet en masse dollar og skrevet alle numrene ned på nogle lister.

– Dem havde jeg med mig i spjældet, så det var faktisk, mens jeg sad ude på Landemærket 29, at jeg fandt ud af, hvordan nummersystemet hang sammen.

Papir til 36 millioner

Alle disse praktiske ting skal ordnes, før den egentlige trykning af pengene kan gå i gang.

– Det er bare, så man forstår, at det var ikke noget let job. Jeg kan godt sige dig, at det tog lang tid.

De to falskmøntnere bruger flere måneder på Islevdalvej i Rødovre, mens trykningen foregår. Flere millioner falske dollar bliver trykt. Brenøe anslår, at der er papir til 36 millioner dollar, men så mange trykker de ikke, forklarer han.

På et tidspunkt synes Bo, de skal stoppe. Han siger det faktisk til Claes, men det er for døve ører.

– Vi skulle have stoppet og brændt hele lortet af. Men det var mig, der var insisterende. Vi havde jo brugt rigtig mange penge på det her, og så var det i øvrigt også mig, der havde en aftale med nogle andre.

Så arbejdet fortsætter. De kommer stort set ikke ud af huset, og der bliver arbejdet i dobbeltskift, hvor den ene arbejder, mens den anden sover. De drikker kaffe og spiser sammen, men ellers arbejdes der hver for sig. Der bliver selvfølgelig også lyttet på politiradio for at høre, hvis der nu skulle være opstået mistanke, bemærker Claes Brenøe.

Men mistanke er der faktisk ikke så meget af, mens der bliver trykt falske penge i Rødovre. Det kommer der først senere, da en restauratør fra det bornholmske erhvervslivs bil ryger i politiets fælde under en tur efter hash på Fyn.

Kapitel 2

Fortællingen er hovedsageligt baseret på Tidendes interview med Claes Brenøe, men er bakket op af artikler skrevet om falskmøntnersagen i Jyllands-Posten, det nu lukkede ugeblad Fokus og Bornholms Tidende samt uddrag fra bogen 'Danske kriminalsager gennem 100 år'

• Andet kapitel af den utrolige dollarhistorie: Fanget på Tenerife