Schweizisk domstol afviser appel i Valieva-sag

2. OKT 2024 • 14:03SPORT

Højesteret i Schweiz vil ikke behandle sagen om kunstskøjteløberen Kamila Valieva.

Sagen om kunstskøjteløberen Kamila Valieva får ikke tilføjet et nyt kapitel i det schweiziske retssystem.

Landets højesteret har afvist en russisk appel, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Valieva blev i januar idømt fire års karantæne af Den Internationale Sportsdomstol (CAS), som siden afslog en appelsag.

Den nu 18-årige russer afgav i december 2021 - under to måneder inden vinter-OL i Beijing - en dopingprøve, der indeholdt trimetazidin.

Det positive prøveresultat kom frem, dagen efter at Valieva sammen med resten af det russiske kunstskøjtehold vandt guld i OL's holdkonkurrence.

Afgørelsen hos CAS betød, at Valievas resultat fra holdkonkurrencen blev fratrukket den samlede score.

Derfor blev Rusland rykket fra guld til bronze, og i sommer fik USA's skøjteløbere så med mere end to års forsinkelse deres guldmedaljer.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT