Udeklareret soja får småkageproducent til at tilbagekalde kager

18. OKT 2024 • 17:28INDLAND/KRIMINAL

Småkagerne Sweet Home tilbagekaldes, da produkterne indeholder udeklareret soja.

Småkageproducent tilbagekalder småkagerne Sweet Home af mærket Zlotoklos, da produktet indeholder udeklareret soja.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet indeholder allergenet sojalecithin, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Småkagerne er solgt i specialbutikker over hele landet og er mærket med bedst før-datoen 30. september 2025.

Småkagerne er solgt i pakker af 400 gram.

Fødevarestyrelsen fraråder personer med allergi for soja at spise produktet.

Man bør kontakte sin egen læge, hvis man oplever symptomer efter at have indtaget produkterne.

Forbrugere kan kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt.

Sojalecithin er et tilsætningsstof, der kan få fedt og vand til at hænge sammen.

Stoffet indeholder meget lidt protein og vil derfor formentlig kun udløse allergiske symptomer hos de meget følsomme, skriver Astma-Allergi Danmark.

Allergi over for soja kan blandt andet vise sig som opkastning, diarré og høfeber med symptomer fra øjne og næse.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT