Problemer med sjællandske tog fortsætter ind i 2025

18. OKT 2024 • 07:57INDLAND/KRIMINAL

Opdatering af signalsystem skulle have været klar i august, men står nu først færdig i første halvår af 2025.

Sjællandske pendlere skal forberede sig på forsinkelser og aflysninger af tog et stykke ind i 2025.

Det skriver Ingeniøren.

Opdateringen af det nye signal- og trafikstyringssystem ERTMS er nemlig forsinket og står først færdig i løbet af første halvår af 2025.

Det fremgår ifølge mediet af en ny statusrapport for udrulningen af det nye signalsystem fra Banedanmark.

Opdateringen skulle have været klar i august i år.

Uden opdateringen skal en stor del af trafikplanlægningen udføres manuelt.

Signalprogrammet "er det første af sin art i Europa", oplyser selskabet Alstom, der står bag leverancen af udstyret til jernbanerne, i en skriftlig kommentar til Ingeniøren.

- Det er en komplet national udskiftning langs sporet og i togene, og det er et komplekst projekt med mange førstegangsleverancer. Vi arbejder tæt sammen med Banedanmark og operatørerne for at nå vores milepæle og sikre leverancerne.

Selskabet afviser at kommentere forsinkelsen af opdateringen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Banedanmark.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT