Folkekirkens Nødhjælp håber omstridt organisation får rolle i våbenhvile
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, kalder våbenhvileaftalen "kæmpestor forbedring".
Folkekirkens Nødhjælp kommer med spænding til at se på, om FN-hjælpeorganisationen UNRWA vil få en rolle i udførelsen af våbenhvileaftalen mellem Israel og Gaza.Det siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær.
UNRWA har gennem krigen i Gaza været udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas. I oktober vedtog Israel en lov, der forbød UNRWA fra at arbejde i Israel og det besatte Østjerusalem.
- Det er UNRWA, der har den operationelle kapacitet og styrke til at stå for koordineringen og til at sikre sig, at den massive hjælp, der nu skal ind i området, kan ske på forsvarlige vilkår. Og at man kan sikre sig, at dem, der har de største behov, er dem, der først får adgang til hjælpen, siger Jonas Nøddekær.
Tidligere onsdag indgik Israel og Hamas en våbenhvileaftale. Detaljerne er endnu uvisse.
Ifølge en anonym embedsmand indebærer aftalen blandt andet, at 600 vognladninger med humanitær nødhjælp skal kunne komme ind i Gaza hver eneste dag under våbenhvilen. Det skriver Reuters.
Jonas Nøddekær kalder 600 lastbiler med nødhjælp om dagen til Gaza for "lige præcis det, der er brug for".
- Det er virkelig, virkelig gode nyheder. Der er massivt brug for humanitær hjælp ind i Gaza, så det, at der kan komme 600 lastbiler ind hver dag, vil være en kæmpe, kæmpestor forbedring, siger Jonas Nøddekær
50 af lastbilerne skal transportere brændstof og 300 skal transportere varer til det nordlige Gaza.
Ifølge Jonas Nøddekær har befolkningen i Gaza særlig brug for mad, vand, brændstof og medicin.
Ud fra tidligere oplevelser regner han med, at særlig det sikkerhedsmæssige aspekt bliver en udfordring i forbindelse med uddelingen.
- Man skal finde nogle sikre steder, hvor man kan dele nødhjælpen ud. Befolkningen er jo fordrevet til mange forskellige steder i Gazastriben. Man skal nu skabe nogle steder, hvor folk ikke kommer til skade. Mange steder er bygningerne helt eller delvist ødelagt, siger Jonas Nøddekær.
Han peger på, at der også kan ligge ueksploderet ammunition nogle steder.
- Det er i virkeligheden forbundet med en kæmpestor risiko, når folk vender tilbage fra teltlejrene, siger han.
/ritzau/