Over halvdelen af drikkevandsboringer havde spor af pesticider

I 2024 blev der fundet pesticidrester i 55,7 procent af undersøgte drikkevandsboringer, viser Geus-opgørelse.

Det viser en opgørelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus.

Det er ifølge Danmarks Naturfredningsforening den højeste andel, der er målt siden 2018. Det skriver interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Dengang blev der fundet pesticidrester i 40,8 procent af undersøgte drikkevandsboringer. I 2023 var tallet 50,9.

Geus oplyser dog til Ritzau, at tallet hvert år indeholder en overrepræsentation af forurenede boringer. Det sker, fordi man ofte undersøger de samme boringer igen, hvis der tidligere har været fundet pesticidrester.

Derfor vil det reelle tal være nogle procentpoint mindre, hvis man undersøgte alle drikkevandsboringer og ikke kun cirka en tredjedel, som er tilfældet i opgørelserne.

Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, er ikke overrasket over udviklingen, som hun tilskriver, at man fra politisk side ikke har handlet i tide.

- Det er dybt alarmerende og meget, meget bekymrende. Men desværre er det også en forudsigelig katastrofe, for vi har de seneste år set, at indholdet af pesticider i vores aktive drikkevandsboringer kun har været stigende, siger hun.

I 14,1 procent af de undersøgte i drikkevandsboringerne blev der fundet pesticidrester over grænseværdien for pesticider.

Det betyder dog ikke, at borgere skal være bekymret for deres drikkevand, lyder det fra Danva, der er brancheorganisation for landets vandselskaber, i pressemeddelelsen.

For overholder vandet ikke kravene, vil det eksempelvis blive blandet med vand fra rene kildepladser, før det ryger ud i hanerne.

Maria Reumert Gjerding betoner også, at borgere ikke skal være bekymrede.

- Men man skal være meget bekymret for, om fremtidige danskere også kan åbne for vandhanen, som vi kan, og bare drikke vandet, der kommer fra vores undergrund, uden det har været igennem alle mulige dyre renseprocesser, hvis vi ikke får styr på det her.

Hun mener, at løsningen på problemet er lige til.

- Det paradoksale er, at vi udmærket ved, hvad der skal til. Vi skal beskytte vores grundvandsressourcer. Det vil sige, at vi skal have et fuldstændigt forbud mod brug af sprøjtemidler på de områder, hvorunder grundvandsmagasinerne ligger, siger Maria Reumert Gjerding.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) påpeger, at der er et forbud på vej. Fra 1. marts bliver det forbudt at bruge sprøjtemidler i sårbare boringsnære beskyttelsesområder i nærheden af drikkevandsboringer.

Derudover er Miljøministeriet i gang med at kortlægge, hvilke områder grundvandet dannes i, så der også her kan sættes en stopper for sprøjtemidler. I stedet skal der eksempelvis dyrkes skov gennem den grønne trepart, lyder det.

- Men fordi det tager så lang tid, og grundvand er så dyrebar en ressource, der er så lang tid undervejs, så findes der ikke nogen politiker, der bare kan trykke på en knap, og så er det fikset næste år.

- Men vi kan gøre noget, der sikrer, at vi i de kommende årtier har bedre beskyttelse af vores grund, end vi har i dag, hvor det er udsat, siger Heunicke.

Han pointerer, at størstedelen af de pesticidrester, der bliver fundet ved drikkevandsboringerne i dag, er stoffer, der blev brugt for 20 til 30 år siden.

- Så det her handler om rettidig omhu, og der må man sige, at man har gjort for lidt, og nok også vidst for lidt for de der årtier siden.

Pesticider er en betegnelse for sprøjtemidler, der bruges til at bekæmpe skadedyr, ukrudt, svampeangreb på afgrøderne eller til at påvirke plantens vækst.

I den konventionelle produktion bruges pesticider ofte til dyrkning af frugt, grøntsager og korn.

/ritzau/