Borgerlige partier vil øge statsstøtten til fri- og privatskoler

Det skal være nemmere for forældre at sende deres børn på en fri- og privatskole, mener LA, DF, DD og K.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative vil tilføre flere penge til fri- og privatskolerne.

Det er den første politiske melding fra kvartetten forud for lørdagens såkaldte borgerlige konvent. Her vil partierne fremvise et borgerligt projekt, og målet er i sidste ende at lokke Venstre tilbage til blå blok.

Helt konkret vil partierne hæve koblingsprocenten til fri- og privatskoler fra 76 til 80 procent.

Koblingsprocenten beskriver den procentdel, som staten tildeler fri- og privatskolerne i forhold til folkeskolen. Den dækker altså over den andel af udgiften til en folkeskoleelev, som fri- og privatskoler får til deres elever.

- Det her er et eksempel på god borgerlig politik, som binder blå blok sammen, siger DF's formand, Morten Messerschmidt, i en skriftlig kommentar fra partierne.

Forældrebetalingen skal fremover betyde mindre, i forhold til om ens børn går på en fri- og privatskole eller en folkeskole, er meldingen.

For Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, handler det om, at "uden frie skoler - intet Danmark".

- Det er meget vigtigt for os som nation, at vi har to ligeværdige skoleformer. Det giver en frihed til familierne, der er helt unik, og det træner os i at skabe frie, forpligtende fællesskaber igen og igen. Derfor mener jeg også, at en kommende borgerlig regering bør gøre det endnu lettere at vælge en fri grundskole, hvis det er det rigtige for ens børn, siger Vanopslagh.

Ifølge Mona Juul, formand for De Konservative, er det kun rimeligt, pengepungen spiller en mindre rolle, når forældrene skal vælge skole til deres børn.

- Det er kun rimeligt, at danskerne har frie valgmuligheder, når de betaler en af verdens højeste skatter, siger Juul.

Forslaget skal også komme børn i landdistrikterne til gode, lyder det fra Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne.

- For rigtigt mange er friskolerne et godt alternativ til folkeskolen, og det ønsker vi at understøtte. Det kan både være fordi, den enkelte elev passer bedre ind i en friskole - eller fordi den lokale folkeskole simpelthen er lukket.

- Det sidste sker desværre mange steder i vores landdistrikter, og med det her gør vi friskolerne mere tilgængelige for alle, siger Støjberg.

Det koster typisk mellem 1250 og 2550 kroner per elev om måneden at gå på en fri- eller privatskole.

Hvis koblingsprocenten hæves fra 76 til 80 procent, vil det ifølge partierne betyde, at forældrebetalingen vil kunne sænkes med 3319 kroner per elev om året.

I regeringens finanslovsforslag for 2026 vil regeringen fastholde koblingsprocenten på de nuværende 76 procent.

/ritzau/