Da Tidende stillede spørgsmålet, gik Mette Frederiksen

Tidende var med, da statsminister Mette Frederiksen tilbragte en eftermiddag på Bornholm. Det gik ikke som forventet.

Regnen silede ned torsdag omkring klokken 14, hvor Mette Frederiksens presserådgiver havde fortalt, at statsministeren ville lande på Bornholm. Lufthavnen var som sædvanligt tom. Ingen sikkerhedsfolk, politi eller andre tegn på fornemt besøg.

Efter en halv time dukkede nogle mænd op, og der blev råbt om gratis øl i Café Take Off. “Du skal skynde dig!”

De ansatte i cafeteriet vidste ikke, at statsministeren skulle komme til Bornholm. De kaldte på hinanden: “Havde du hørt det?” “Vidste du det?”

En af dem fortalte, at hun havde oplevet det før. Dengang blev vinduerne i lufthavnen efter sigende dækket til, og statsministeren blev hentet ude på landingsbanen, efter at hun var landet i sit privatfly.

Det var muligvis en røverhistorie. I hvert fald ankom Mette Frederiksen torsdag i et helt almindeligt rutefly, som var forsinket fra København på grund af vejret.

Hun kom derfor også et kvarter for sent til Bornholms Kunstmuseum, hvor hun blev taget imod i regnen af museets direktør Jacob Bjerring-Hansen og Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget Anne Thomas.

Ti minutter senere trådte statsministeren ind i museets café, hvor flere partistøtter var blandt de cirka 50 deltagende.

I mellemtiden havde Mette Frederiksen, ifølge opslag på statsministerens sociale medier, nået at slå sig ned et sted på museet og tale med en gruppe børn, der lavede tegninger.

Åndelig oprustning

Jacob Bjerring-Hansen lagde ud med at sige, at Bornholm har lært at klare sig selv, og talte om, hvordan det har påvirket foreningslivet og teater på øen.

Derefter gav han ordet til Mette Frederiksen, som skulle forklare begrebet ”åndelig oprustning.”

Hun ville først og fremmest beklage forsinkelsen.

– Der var så meget vind, at vi ikke kunne komme over til det selvforsynende Bornholm, sagde hun og fik salen til at grine.

– Alle ved, vi er i gang med en militær oprustning – det ved I om nogen med øens historie og geografiske lokation, indledte Mette Frederiksen.

Det lidt luftige begreb, som var tema for aftenen, handlede om nysgerrighed, videbegær, demokrati og engagement, forklarede hun.

Statsministeren nævnte også “de gamle medier” og talte om techgiganterne. Hun opfordrede til at læse en avis eller høre radioavisen i stedet for at bruge sociale medier.

Vi skal orientere os mere mod den fysiske verden, sagde hun.

– Det er så kort, jeg kan sige det, sluttede Mette Frederiksen.

Det hele tog da også kun fem minutter, inden de gik over til en spørgerunde.

– Og I må gerne fatte jer i korthed, for vi har ikke så meget tid, sagde direktør Jacob Bjerring-Hansen.

De fremmødte spurgte blandt andet til, hvordan man kan sikre, at spillestederne på Bornholm bliver prioriteret.

Men de ville også gerne høre om den fysiske oprustning på Bornholm.

Her talte Mette Frederiksen blandt andet om F-35-fly og Bornholms Regiment – eller ”Regiment Bornholm”, som hun flere gange kaldte det torsdag.

Statsministeren ville dog ikke tale mere om regimentet, da Tidende halvanden time senere spurgte ind til det.

Spurt til Strandvejen

Da samtalen på Bornholms Kunstmuseum var slut, var der fem minutter til at hilse på. Her gik statsministeren rundt blandt bordene med spidskandidat Anne Thomas lige i hælene.

En medarbejder blev overhørt i at brokke sig lidt i sjov over, at han havde brugt halvdelen af dagen på at få mikrofonerne til at virke.

Den flinke museumsinspektør var dog tilfreds med arrangementet til trods for tidspresset, sagde han.

Derefter stillede Mette Frederiksen op til interview med TV2 Bornholm og P4 Bornholm, mens undertegnede journalist skyndte sig videre til Hotel GSH i Rønne, hvor Klub Tidende havde inviteret til læsermøde med statsministeren klokken 17.30.

Vi havde en aftale om interview senere.

Utroligt nok nåede Mette Frederiksen og hendes korps af sikkerhedsfolk og presserådgivere frem til hotellet først.

På scenen havde statsministeren selskab af Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Redaktør Tommy Kaas fra indeværende avis var moderator.

Salen var fyldt med små 200 fremmødte, som hver især havde fået et ja/nej-skilt, de skulle bruge senere.

Først svarede statsministeren og Rusland-eksperten på spørgsmål om trusselsbilledet.

De ser begge ingen militærtrussel mod Danmark, men forklarede samtidig, at Rusland ikke er den eneste fjende.

– Rusland er den aktuelle største udfordring, sagde statsministeren. Men ”Rusland kunne ikke gøre det, de gør, uden Kina.”

De var også enige om, at der ikke er nogen særskilt trussel mod Bornholm, trods øens placering midt i Østersøen.

– Men når man er her, kan man fornemme, at der er en anden historie, sagde Flemming Splidsboel Hansen.

Han har været på Bornholm fire gange i år, og hver gang bliver der talt om øens historie og den sovjetiske besættelse, fortalte eksperten.

Statsministeren lavede senere på aftenen en joke om, at de to altså ikke havde koordineret deres svar på forhånd, selvom de var enige om det meste. De mødtes først i indgangen.

”Lov mig én ting”

Redaktør Tommy Kaas spurgte også ind til de kommentarer, som den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har fremsat om, at Danmark bruger Bornholm til at true Ruslands sikkerhed.

– I må love mig én ting, og det er, at I ikke lytter til, hvad den russiske ambassadør siger, lød det fra statsministeren, som tilføjede, at det er en strategi.

Hun understregede, at Danmark ikke opruster for at gå i krig. Våbnene er til for at afskrække.

Flemming Splidsboel Hansen sagde, at vi skal markere ”hertil og ikke længere”. Det gør vi allerede på flere måder, tilføjede han. Blandt andet ved hjælp af de nye langtrækkende præcisionsvåben.

Fra salen blev der stillet et spørgsmål om Energiø Bornholm.

En deltager fra Sydbornholm udtrykte bekymring for sabotageangreb, som man har set det i Ukraine. Han fortalte, at området bygges helt tæt op ad beboelse, og at hans hus ikke længere kan sælges. ”Hvad skal jeg gøre?” sagde han.

– Kan man forestille sig, at der kommer angreb? spurgte Mette Frederiksen og svarede selv: ”Det kan vi ikke udelukke.”

– I så fald er der rigtig mange steder, man kan angribe. Intet land vil kunne overvåge al sin kritiske infrastruktur, tilføjede hun.

JA/NEJ-spørgsmål til statsministeren

På skærmen blev der stillet en række spørgsmål, som både publikum og gæsterne på scenen skulle svare ja eller nej til. Første spørgsmål lød: Bliver der mere våbenkrig i Europa?

Mette Frederiksen virkede tøvende, men endte med at vende skiltet til et “ja”, ligesom sin sidekammerat. Salen var en smule mere splittet.

Hun ville dog gerne nuancere sit svar:

– Jeg har ingen forudsætning for at sige nej, sagde statsministeren. Hvordan det udvikler sig, afhænger af situationen i Ukraine. Men risikoen er der.

Seniorforskeren svarede: ”Europa er i opbrud, verden er i opbrud.”

Derefter sagde de begge nej til spørgsmålet om, hvorvidt Bornholm burde have sit eget luftforsvar. Statsministeren tøvede igen en smule, men forklarede sit svar med, at der findes forskellige former for luftforsvar, og erfaringen fra Ukraine viser, at man skal have et luftforsvar, der kan indsættes, hvor der er behov. Eksperten var – igen – enig.

Så kom spørgsmålet, som mange bornholmere nok havde glædet sig til: Er du glad for, at Bornholm slog ring om kasernen? Lød det, med henvisning til dengang for lidt over 25 år siden, hvor mere end 10.000 bornholmere slog ring om Almegårds Kaserne i protest mod nedlukningen af Bornholms Værn.

Thomas Thors, der dengang var borgmester i Rønne og stod bag idéen om at slå ring om kasernen, var blandt publikum på hotellet torsdag.

Denne gang var statsministeren hurtig til at svare – og det var med et stort smil ligesom hele salen på nær én: JA.

Lige lidt hjalp det dog, at bornholmerne slog ring om kasernen dengang, for Bornholms Værn blev som bekendt lukket, og de mange stillinger på kasernen, som havde stor betydning for øen, blev nedlagt.

De svarede også begge ja til spørgsmålet om, hvorvidt de har preppet – altså forberedt sig på en krisesituation.

Hvad prepper man som statsminister?

– Selvfølgelig makrel i tomat, svarede hun - en åbenlys joke, som dog alligevel fik publikum til at grine.

Flemming Splidsboel Hansen stod ellers på Hovedscenen på Folkemødet for fire måneder siden ved siden af beredskabsminister Torsten Schack Pedersen og sagde, at han ikke havde preppet. Men det har han altså i dag.

– Jeg har faktisk så meget, at jeg har til næsten alle her, fortalte han.

Også makrel i tomat.

En kæmpe fejl

Derefter roste Mette Frederiksen Bornholm for sit foreningsliv og viljen til at hjælpe naboer. Den store tilslutning til Hjemmeværnet blev også nævnt.

Statsministeren kom også ind på, at “vi burde have sagt stop” til Rusland tilbage i 2014, inden fuldskalainvasionen af Ukraine i februar 2022.

– Alt, hvad vi hører fra russisk side, er, at de ønsker mere krig, sagde hun som svar på et spørgsmål om, hvorvidt man stadig forsøger at kommunikere med Ruslands præsident.

Hun tilføjede, at den amerikanske præsident har forsøgt dialog. Det gik ikke så godt.

Flemming Splidsboel Hansen svarede kontant:

– Jeg støtter princippet om, at man ikke taler med Putin.

Til slut blev der åbnet for spørgsmål igen. Martin fra Rønne ville gerne høre om sjældne jordarter.

– I stiller dæleme gode spørgsmål på Bornholm sådan en regnvejrsdag i oktober, svarede statsministeren.

Opsummeret lød svaret: Europa halter bagefter – Kina har masser og begrænser eksporten. “Vi er i fuld gang på det område. Det er relativt kompliceret.” Det var ”en kæmpe fejl” at få gas fra Rusland.

– Din analyse er rigtig, sagde hun til Martin.

– Vi tror, de andre tænker som os, og at de vil have fred. Fordi det er så dybt forankret i os europæere. Men Rusland er ikke Europa. Putin er ikke som os, der sidder her. Han ønsker krig, og for ham er krigen legitim, sagde Mette Frederiksen.

Aftenen sluttede med et håbefuldt budskab fra statsministeren:

– Jeg er grundlæggende optimistisk. Vi skal nok komme igennem det her.

Artiklen fortsætter under billedet

Ingen kommentar til miniregimentet

Tidende var blevet lovet et interview med statsministeren efter arrangementet, så efter hun havde sagt hej til publikum, og talt lidt mere med Anne Thomas, gik vi hen til et hjørne af salen.

Journalisten nåede dog kun at tale med statsministeren i tre minutter, før hendes presserådgiver afbrød, og Mette Frederiksen vendte sig om og gik.

– Man må sige, at det med sikkerhed er det, der har fyldt mest, og det kommer egentlig ikke bag på mig, fordi jeg tror, med Bornholms særlige geografiske placering og i øvrigt historie, så er der en særlig opmærksomhed her, og jeg har fået nogle gode vinkler med, og jeg håber selvfølgelig også, jeg har svaret på nogle spørgsmål, svarede statsministeren på det første uskyldige spørgsmål om, hvad hun tager med sig fra eftermiddagen på Bornholm.

Herefter præsenterede journalisten – som vi også på forhånd havde gjort for statsministerens presserådgiver – den kritik af Bornholms Regiment, som Tidende har skrevet om i den seneste uge.

– Den dialog må man tage med forsvaret. Jeg kender ikke til den konkrete opbygning. Jeg har støttet varmt op om idéen om at have et særligt fokus på Bornholm. Det gør jeg fortsat, svarede statsministeren:

– Når vi går fra at have haft et forsvar, der er blevet skåret meget ned på igennem årene, til det forsvar, vi gerne vil have, så kommer det til at tage noget tid, men hvis der er nogle helt konkrete spørgsmål, så er det forsvaret, der skal svare på det.

Her brød presserådgiveren allerede ind: ”Sidste spørgsmål”.

Journalisten spurgte igen, om hun har en holdning til, at bornholmerne formentlig først får et regiment tilbage efter 2033.

– I forhold til den konkrete opbygning, så er det forsvaret, der har ansvaret for, hvordan man gør det. Vi har bakket meget op om forsvarschefens ønske om, at der skal være et særligt fokus på Bornholm, og det bakker vi op om som regeringen. Men på det helt operationelle er det forsvaret, der skal svare.

Men…

Og så fik vi ikke mere for det ”interview”, for her vendte Mette Frederiksen sig om og gik sin vej.

Spørgsmålene kan ellers næppe have kommet bag på statsministeren.

Chefredaktør Kristoffer Gravgaard havde i sin leder ”Velkommen, statsminister – hvorfor nøler vi med sikkerheden?” skrevet, hvad vi gerne vil have svar på:

– Lad os bruge dit besøg til mere end gode ord. Lad os få klare svar – og en fornyet kraft bag en plan, der kan mærkes på kasernen, i havnen og i luftrummet før nytårsaften 2030. Det skylder vi hinanden. Og Danmark.

Vi ville gerne have spurgt ind til planerne for Bornholms Regiment: Hvornår kan bornholmerne forvente en tidsplan for et egentligt regiment, og hvor mange soldater vil det bestå af?

Vi ville også gerne have haft svar på, om regeringen vil fortsætte opbygningen, eller om regimentet igen kan blive nedlagt, hvis der skulle blive fred i Europa inden da.

Derudover ville vi gerne have spurgt til beredskabsplaner for havn og lufthavn.

Men vi forsøger igen, når forsvarsminister Troels Lund Poulsen kommer til Bornholm fredag i næste uge.