Silas får hjælp af særlig metode: Gik fra 00 til 10

Fra Snogebæk hjælper Vibeke Haas børn og voksne med blandt andet indlæringsvanskeligheder og ordblindhed gennem en form for lydterapi – en metode, der er udbredt i meget af verdenen, og som blev udviklet af Kjeld Johansen, der i mange år boede på Bornholm.

– Nik, pyk, nus, meeks, gif, noor.

Forestil dig, at ordene bliver læst op for dig i et par hovedtelefoner, men kun kommer ud i højre side. Din opgave er simpel nok: gentag, hvad der bliver sagt.

Men der kommer et benspænd, for samtidig lyder der en række andre ord i dit venstre øre.

– Gep, vif, keer, fak, kit, turn.

Og så skal du virkelig spidse ører, for du skal gentage alle ordene, både fra højre og venstre, og du skal gøre det, inden det næste sæt ord bliver læst op.

Ordene er en del af en høreprøve som led i et JIAS-forløb, som er en form for lydterapi, der blandt andet forsøger at afhjælpe ordblindhed, indlæringsvanskeligheder, stress, søvnproblemer og hovedpine ved groft optegnet at lade klienten lytte til specialdesignede lydfiler 10 minutter dagligt.

Det lyder jo simpelt og som noget af en mirakelkur – men det vender vi tilbage til.

Individuel auditiv stimulation

JIAS står for Johansens Individuelle Auditive Stimulation og er udviklet i 1990'erne af Kjeld Johansen fra Rø, der i mere end fem årtier arbejdede med stimulation af børns og voksnes auditive sansning på baggrund af teorier om hjernens plasticitet og virkning af specifik og målrettet stimulation. En metode, der i dag er udbredt i meget af verden under navnet JIAS.

Kjeld Johansen døde i februar 2022, men han nåede at udlære en håndfuld personer på Bornholm i metoden. Herunder Vibeke Haas, der fra sin massage- og akupunkturklinik på den gamle Snogebæk Kro har tilbudt forløbet det sidste års tid.

– Under corona kontaktede jeg Kjeld for at høre, om han ikke ville lære mig op. Jeg vidste godt, han var oppe i årene, og jeg syntes, det ville være trist, hvis der ikke var andre på Bornholm, der tilbød det, fortæller Vibeke Haas, der derved fører Kjeld Johansens arv videre. Hun har inden for det seneste år haft cirka 20 klienter igennem, der er opstartet på et forløb.

Fra sin massage- og akupunkturklinik i Snogebæk har Vibeke Haas det sidste års tid tilbudt JIAS-forløb. Foto: Line Søndergaard Hansen

Hørebananen

Vibeke Haas behandler både børn, unge og voksne, og hendes yngste klient er fem år, mens den ældste er 65. Et JIAS-forløb er meget individuelt alt efter personen og vedkommendes udfordringer, og det handler om at finde frem til de udfordringer, klienten selv vil arbejde med, fortæller Vibeke Haas. Og det sker gennem et forløb, der er bygget op om nogle trin og prøver, der skal tages løbende for at måle udviklingen.

– Først udfylder klienten et spørgeskema om sin barndom, hvor der for eksempel bliver spurgt ind til, om de har haft øjen- eller øreproblemer eller har haft hjernerystelse eller andet. Og så er der også et skema om, hvordan det går i skolen mundtligt og skriftligt, fortæller Vibeke Haas.

Og foruden høretesten med de underlige lyde fra indledningen, bliver der også lavet en synstest og en lydprøve – et audiogram – der skal vise, hvordan klientens hørelse er i forhold til normalen.

– Man skal helst ligge inden for det, vi kalder hørebananen, forklarer hun og viser et skema frem.

– Men børn med diagnoser har tit en meget følsom hørelse og ligger over hørebananen, hvor de for eksempel nemmere bliver generet af lyde i klasseværelset.

37 udfordringer

Det var tilfældet med 19-årige Silas Haugaard Nielsen, hvis hørelse viste sig at ligge over normalen.

I sommer startede han op i et forløb hos Vibeke Haas, som han for nylig har afsluttet. Han går i 3.g på Campus Bornholm, og i 8. klasse blev han erklæret ordblind.

– Min mor har altid syntes, det var mærkeligt, at jeg kunne læse ordet 'det' et sted, men to linjer længere ned kunne jeg ikke læse det, selvom jeg lige havde læst det. Det kan være, fordi jeg har koncentreret mig om nogle andre ord. Sådan har det altid været, fortæller han.

Da han begyndte i forløbet hos Vibeke Haas, fandt de i fællesskab frem til, at han havde 37 udfordringer, som de kunne arbejde med. Og lydterapien har virket for Silas Haugaard Nielsen, der i dag kan mærke en stor forandring hos sig selv, og han forklarer, at han nu er nede på seks udfordringer.

– Jeg er blevet bedre til at gå i gang med at læse en tekst. Det kan godt være meget uoverskueligt, hvis man er ordblind. Jeg er blevet bedre til at formulere mig, og jeg bliver ikke lige så irriteret, hvis jeg skal formulere mig igen. Jeg fandt også ud af, at det hjalp på min søvn. Det har så også givet mig mere ro til at koncentrere mig i skolen, og så er jeg gået fra 00 til nu at få 10-taller på campus, fortæller han.

15 minutter

Og en stor del i den forbedring er de lydfiler, der blev omtalt i starten, som klienter i et JIAS-forløb skal lytte til 10-15 minutter dagligt over en periode. Lydfiler, der er specielt designet til klienten på baggrund af de tests, Vibeke laver.

– Vi har forskellige hjernekamre, og man forsøger at finde de lyde, som man mangler, fortæller Vibeke Haas og afspiller en af de lydfiler, Silas Haugaard Nielsen har lyttet til i sit forløb. Det starter ud med lyden af rislende vand, som er et gennemgående tema i alle Silas’ lydfiler, og bevæger sig over i noget instrumental synthesizer musik, der for Tidendes udsendte trækker tråde til intromelodien til tv-serien Twin Peaks fra 90'erne. Mystisk og lidt foruroligende, men på samme tid også beroligende og afslappende.

Men selvom man måske hører det samme, så opfattes lydfilerne forskelligt af folk, og ikke alle synes, det er lige rart at lytte til.

– Første gang ville min mor også prøve. Hun kunne ikke lide de lyde, og hun syntes, de var irriterende, fortæller Silas Haugaard Nielsen.

– Jeg synes, de var behagelige, men det kunne hun slet ikke følge. Det var bare lyde i hendes hoved.

Ingen mirakelkur

Lydfilerne er lavet på baggrund af musikstykker, der er komponeret af Bent Peder Holbech, som i øvrigt også bor på Bornholm, og de bliver strikket sammen af Dorte Bisgaard i Aalborg. Hun er privat tale-hørekonsulent og har arbejdet med JIAS siden 2011, og senest er hun blevet udnævnt som national director for metoden i Danmark.

– Jeg læser casen igennem, vurderer ørehistorikken og de lærings- og adfærdsmæssige udfordringer, der beskrives. Herefter indtaster jeg audiogrammets oplysninger fra den høreprøve, Vibeke har optaget, ind i et program, der kan forstærke specifikke frekvenser ud fra det personlige audiogram, ligesom jeg udvælger og indspiller JIAS-musikken. På en måde målrettes den auditive stimulation til personens udfordringer, forklarer hun om sin rolle i processen.

– Personen får stimuleret hørenerven, der ikke helt har formået at videresende de lydinformationer, som øret har modtaget, på korrekt vis. Hjernens hørecenter forstår populært sagt ikke, hvad ørerne hører.

– De to ører skal jo også kunne samarbejde om opgaven, og metoden har paralleller til synstræning, hvor øjnene trænes i at fokusere på det samme punkt og følges ad i læseprocessen. Vi skaber en balanceret lytteopfattelse de to ører imellem.

Kan JIAS hjælpe alle, der har udfordringer med for eksempel ordblindhed?

– Ordblindhed er mange forskellige ting. Det kan være et visuelt problem, koncentrationsbesvær, auditive vanskeligheder eller den arvelige ordblindhed, som er de hårdnakkede læse-stavevanskeligheder. De er svære at behandle, men vi kan gøre rigtig meget ved de læse-stavevanskeligheder, som er forbundet med koncentrationsbesvær eller som er auditivt betinget, hvor hjernen ikke helt opfatter det, vi forventer af den, fortæller Dorte Bisgaard.

– Der er ikke tale om en mirakelkur, der hjælper alle, men om en metode, hvor personen gennem 10 minutters daglig aflytning af helt individuelt tilpasset musik får stimuleret det auditive system på en sådan måde, at i hvert fald en væsentlig del af de konstaterede problemer reduceres eller helt forsvinder.

Har gjort mange ting nemmere

Og selvom der ikke er tale om en mirakelkur, så har forløbet hjulpet Silas Haugaard Nielsen på en måde, andre hjælpemidler ikke har kunnet tidligere. Han har i løbet af sin skolegang for eksempel fået udleveret en såkaldt it-rygsæk, som er en samling af digitale hjælpemidler i form af apps. Men de har ikke hjulpet på samme måde, og han bruger dem faktisk ikke, fortæller han.

– Det (JIAS-forløbet, red.) har gjort mange ting nemmere. Primært i min skolegang, men også på mit arbejde. Jeg arbejder i en bager, og der skal man skrive navne og andre ting i bestillingsbogen, fortæller han.

Selvom Silas' forløb er overstået, og han i princippet ikke længere behøver lytte til filerne, så har fået et par stykker, han kan lytte til efter behov, for eksempel til sommer, når eksaminerne begynder at komme.

Ikke alle færdiggør

Meget af Vibeke Haas’ arbejde med JIAS-klienter foregår i weekender eller uden for det, man kan kalde normale åbningstider. Det er både, fordi hendes primære beskæftigelse stadig er massage- og akupunkturklienter, men også fordi nogle klienter kan være for pressede og overstimulerede efter en lang dag i skole eller på arbejde til at koncentrere sig om behandlingen.

Og det er ikke alle 20 klienter, der er startet på et forløb, der har haft lyst til at fortsætte, fortæller hun. Og det kan der være flere grunde til, for eksempel at der er tale om teenagere, der ikke har lyst eller overskud lige i øjeblikket.

– Og de skal jo ikke gøre det for min skyld, men for dem selv. Måske de kommer tilbage senere, når de skal i gang med at læse videre, hvor det kan have indflydelse på deres dagligdag.

Vibeke Haas har intet mål over, hvor mange hun ønsker at hjælpe med JIAS. Hendes motivation for at blive udlært af Kjeld Johansen har været at sørge for, at behandlingen bliver på Bornholm.

– Det, jeg gerne vil, er at arbejde med de her mennesker, der har det svært, og det er interessant, hvis det kan gøre en forskel på Bornholm. Mange mennesker har det sådan, at det er systemets opgave at tage sig af en ting som ordblindhed. Der kan man måske godt selv gribe fat og tænke, vi prøver at gøre noget selv. For ja, du kan godt få en it-rygsæk, men hvad gør du en dag, du ikke har den med?

– Og så kan der godt gå mange år med at blive udredt. Det er meget for et barn, hvor det tærer på selvtilliden, og de får svært ved at indgå socialt. Så kunne man hjælpe de steder, vil det være skønt. Så jeg håber, folk bliver opmærksomme. Det er så vigtigt, vi får hjulpet.