Personale bakker bekymrede elever og forældre op

Personale bakker bekymrede elever og forældre op
Der var tegnet skilte med protestmeddelelser, da elever og ansatte mødtes ved flagstangen. Eget foto
NOTITS | FAMILIE | Søndag 24. september 2023 • 15:54
Af:
Sarah Thun Madsen
NOTITS | FAMILIE | Søndag 24. september 2023 • 15:54

Torsdag ved middagstid mødtes lærer, pædagoger og elever ved flagstangen i skolegården på Søndermarkskolen i 20 minutter.

Det gjorde de for at vise deres sympati og opbakning til de bekymrede elever og forældre, som frygter kommunens idé om at optimere klasser, fyre personale og lægge skoledistriktet sammen i Rønne.

– Jeg synes, det er vigtigt at vise eleverne, at vi bor i et land med både ytringsfrihed og demokrati. Vi voksne må også gerne stoppe op og vise, hvad vi mener, siger Saskia Gees, der er lærer på Søndermarksskolen.

Hun oplever, at der er mange børn i klasserne, der er nysgerrige på, hvad det er, der foregår lokalpolitisk. Her er det vigtigt at lære børnene, at man gerne må have en holdning.




FÅ ABONNEMENT