På eventyr gennem paradiset til troldenes mose

Paradisdalen er en ukendt sprækkedal i nærheden af Hammershus. Hvert år får den gamle borg besøg af mange hundrede tusinde turister, men kun et fåtal kender den flotte og særprægede sprækkedal. Derfor oplever de heller ikke skovens andre eventyr. En skovsti fører gennem et egetræ med mange stammer og fortsætter til troldenes bjerg og den sorte troldemose. Der er også træet, hvor en sur trold har hamret sine mønter eller mærkelige snoede stammer af vedbend på træerne, der næsten ligner store klatrende insekter. Og krogede rødder der ligner drageklør.

Paradisdalen kalder Naturstyrelsen den lille ukendte sprækkedal nær Hammerhus, men måske er eventyrdalen et bedre navn. For at komme ind i dalen skal man passere en lille bro over et vandløb. Her vokser mængder af duftende ramsløg. Derefter følges stien opad gennem den flotte sprækkedal med stejle klipper på begge sider. Mange steder ligger der store nedfaldne klippeblokke, som skyldes erosion og frost. Åen løber nedad, nogle gange skjult under klipperne, andre gange over og skaber store fos. Overalt på kryds og tværs er der væltede, døde elmetræer, beklædte med mos og grønne vedbend.

Mellem klipperne er der om foråret mange anemoner: blå, hvide og gule. De blå anemoner er de første, og senere kommer andre smukke forårsblomster. Hele sommeren myldrer det med knaldrøde skovsnegle efter regnvejr.

Oppe over dalen fører en trappe til en rigtig skovsti. Mod venstre ender den ved parkeringspladsen, og til højre fortsætter stien til nye naturoplevelser.

Paradisdalen kaldes en lille, ukendt sprækkedal under Hammershus. Foto: Søren P. Sillehoved

Slotslyngen

Det store område har navn efter den gamle borg. Hele middelalderen var der åbent med lyng og ener, da Hammershus brugte området til afgræsning for kvæg. Efter 1743 blev Hammershus nedlagt, og staten forpagtede området ud til private gårde, der stadig anvendte det til afgræsning for kreaturer. På den måde blev det åbne landskab bevaret. Fra 1909 blev hele området fredet og afgræsningen ophørte. Da der hurtigt kom selvsået skov, udførte Staten i 1967 Danmarks første naturpleje. I halvdelen af området blev træerne fældet og man udsatte kreaturer, mens resten skulle passe sig selv og med tiden blive en naturskov.

Den afmærkede sti fører gennem et egetræ med mange stammer. Foto: Søren P. Sillehoved

Stien gennem egetræet

Skoven består mest af selvsåede avnbøg og egetræer. På et tidspunkt ses til venstre en stor væltet træstamme med et utal af nedslåede mønter. De kunne sagtens være hamret ned af en sur trold, men skyldes nok en vred elev fra en lejrskole på tur. Undervejs stiger skovbundens fugtighed, og træerne afløses af elletræer,. Måske bliver man ellevild, når man opdager, at stien fortsætter gennem et egetræ med et utal af stammer. Derfor må man sno sig. Hvis det ikke er muligt, findes en alternativ rute længere fremme.

Troldebjerget er et smukt højdedrag i skoven. Foto: Søren P. Sillehoved

Troldebjerget og troldemosen

Efter ”manddomsprøven” med det mærkelige træ fortsætter stien op ad en stejl bakke til et højdedrag. Det kaldes for ”Troldsbjerg” En ældre bænk fortæller, at der engang må have været en smuk udsigt mod Hammershus, men i dag har træerne taget synet. Ruten følger stien. Efter nogle vindblæste fyrretræer kommer man frem til mosen med troldenavnet. På Naturstyrelsens kort hedder den Troldsmyr. Myr er et nordisk navn for mose, på Bornholm ofte brugt ved gamle tørvemoser.

Hammershus fik blandt andet tørv til brændsel herfra, i vore dage er mosen blevet oprenset. Der er en pæn bestand af frøer og salamandre.

Udsigt over Slotslyngen med Mølledammen. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Mølledalen

Skovstien fortsætter ud til kysten. I den kystnære skov er alle træerne klædt med tykke, lodne stammer af selvhæftende vedbend. Nogle af dem med snoede rødder der ligner store insekter eller troldehoveder. Andre steder ses trærødder, der ligner en dragefod.

Man passerer en låge i dyrehegnet og følger stien mod højre og kommer ned til en lang vold og fortsætter over den. Herfra har man en flot udsigt op til Hammershus.

Hammershus er anlagt på en 74 meter høj bakketop. Nedefra ser man op mod den tilmurede havport, en af borgens uløste gåder. Porten er flere meter over terræn. Skulle den være en losseport for varer, der uset skulle hejses ned til udskibning ved kysten? Ingen kender svaret. Men set nedefra forstår man bedre, hvorfor borgen var så svær at indtage i den tidlige middelalder, inden kanonerne blev opfundet. Samtidig fungerede volden som en voldgrav.

Vandet kommer fra åen gennem sprækkedalen. Når man i fredelige tider lukkede vandet ud gennem slusen, kunne det drive en vandmølle, derfor kaldt Mølledalen.

Den tilmurede havport er en borgens mange uløste gåder. Foto: Søren P. Sillehoved

Mølledalen

I nyere tid har Naturstyrelsen skabt to smukke søer, adskilt af en cementdæmning. Der er for syns skyld udplantet hvide nøkkeroser, og hele sommeren kvækker frøerne fra de blomstrende vandmynter.

Man følger stien opad, kommer tilbage til hegnet med lågen, og dermed er turen slut.

Fakta

Turen udgår fra den store parkeringsplads ved Hammershus. Besøgscentret er vinterlukket, så derfor må man gå ned til bussernes holdeplads og fortsætte ad stien til Hammershus. Ved den gamle slotsbro skal man ud gennem den venstre låge og følge stien nedad til bunden af dalen. Her går der et spor til venstre mod Paradisdalen og opad gennem sprækkedalen til Slotslyngen. Derefter følger man skovstien mod højre gennem egetræet til troldebjerget og troldemosen.

Efter troldemosen følges skovstien til kysten, hvorefter man går over den lange vold og fortsætter mod højre forbi de to adskilte Mølledamme og opad bakken tilbage til udgangspunktet. Vandreturen er på tre kilometer og varer et par timer.

Husk fornuftigt fodtøj, for der er fugtige klipper på stien.