18 ud af 19 kirker går sammen: Vil udbrede Bibelens fortællinger

Næsten samtlige af Bornholms menighedsråd er gået sammen om et nyt initiativ, der i efterårsferien skal udbrede de gamle bibelfortællinger.

Sænket belysning, rolig stemning, hyggelig atmosfære og en lille godnathistorie. Det er udgangspunktet for det, man skal kunne opleve i en lang række bornholmske kirker i efterårsferien under et fælles initiativ med navnet 'Godnathistorier i Bornholms kirker'.

Men det er ikke historier fra H.C. Andersen eller Brødrene Grimm, der skal fortælles. Det er fortællinger fra en af de helt gamle bøger på hylden: Bibelen.

– Vi har den her bibel, som er propfuld af historier, hvor nogle af dem er lige så gamle som helleristningerne oppe på Madsebakke. Det er nogle historier, der blev fortalt mennesker imellem i mange tusinde år. Det er fuldstændig fascinerende, fortæller Pernille Bolø. Hun er præst i Svaneke, Ibsker, Bodilsker og på Christiansø og er initiativtageren bag projektet.

– Problemet er, at historierne er ved at forsvinde i dag. Jeg kan møde konfirmander, der kigger fuldstændig uforstående på mig, hvis jeg siger Noahs Ark eller bruger vendinger som 'at kaste perler for svin'. De aner ikke, hvad jeg snakker om.

– Men de (fortællingerne, red.) har alligevel overlevet. Og det tror jeg, de har, fordi det sjældent er nogle nemme historier. Som regel er der en eller anden ting, der generer en i historien. Der er altid noget, hvor man tænker, er ham her egentlig god eller ond? Du får aldrig mennesker, der er ubetinget helt eller ubetinget skurk. Og det tror jeg er sådan, verden er. Det er nogle meget fine beskrivelser af kompleksitet, som vi ellers har en tendens til at viske væk.

18 ud af 19

Pernille Bolø brugte maj og juni på at køre rundt til de forskellige menighedsrådsmøder og fortælle om ideen med godnathistorier i kirkerne. Og den blev modtaget godt – så godt, at 18 ud af Bornholms 19 menighedsråd på tværs af uenigheder og forskelle var med på ideen.

– Vi havde en masse snakke om, at det tit er de forkerte historier, der bliver fortalt i pressen. Der er nogle enkeltsager med nogle enkeltpersoner, der stiller sig frem. Men på Bornholm er der en enorm velvilje præster, menighedsråd og kirker imellem og til at samarbejde om det, vi kan samarbejde om. Men netop fordi vi har så bredt et spektrum i det kirkelige, så er det lodret imponerende, at folk bare siger ja.

I sine seks år som præst på Bornholm har Pernille Bolø ikke oplevet, at kirkerne er gået sammen på den måde.

– Vi har verdens bedste menighedsråd og nogle enormt dygtige mennesker, som til daglig slider og slæber med blytage, sprængte vandledninger og personaleproblemer. De lægger et kæmpe arbejde for, at kirkerne står der. Det er ikke så tit, de får lov at lave noget egentlig kirke.

Men det kommer de til med projektet her, forklarer Pernille Bolø. For selvom det er hende, der har fået ideen, så er det menighedsrådene og kirkerne selv, der skal stå for forberedelserne og for at føre det ud i livet.

– Vi blev enige om nogle rammer: Vi skal have en lænestol, et bord og en lampe, for så kan vi kende det uanset hvilken kirke, vi kommer ind i. Og det skal kun tage 20 minutter, hvor der kommer en og fortæller en historie. Derefter synger alle kirker alle dage samme vers: 'Jeg er træt og går til ro.' Så beder vi fadervor, og så siger vi godnat og sov godt.

Det lille hæfte får man udleveret og kan tage med rundt til kirkerne. Ved hver kirke får man et stempel, så det på den måde bliver lidt en leg om at samle stempler. Foto: Jacob Jepsen 

Kristendom eller fortællinger?

Selvom godnathistorier umiddelbart godt kan lyde som noget for børn, så opfordrer Pernille Bolø alle til at komme, ung som gammel.

– Det er lige så meget min tanke, at fru Kofod kan komme ind hos naboen og sige, skal vi ikke gå op i kirken i aften?

Initiativet foregår i en kirke, og kan det måske afholde folk, der ikke anser sig selv som kristne, fra at dukke op?

– Nej, det tror jeg ikke. Det (kristendom, red.) er jo ikke en sygdom. Man bliver ikke smittet. Vi har også masser folk, der elsker at gå til koncerter i kirken, selvom de ikke identificerer sig som kristne. Fortællinger er jo fantastiske uanset tro, siger Pernille Bolø.

– Og så er der et vers og fadervor. Der er man jo fuldstændig fri til bare høfligt at lytte på, at de andre får det overstået, hvis man ikke har lyst til at være med til det.

Er det så et initiativ om kristendom eller fortællingerne? Bliver de to ting skilt ad?

– For mig handler det om kristendommen. Jeg tror, det er til glæde og gavn for mennesker, hvis de bekender sig til noget, der er større end dem selv.

– Jeg er kristen og præst, men jeg har ikke lyst til at proppe noget ned i halsen på folk. Uanset om du er kristen, nysgerrig eller om det rager dig en høstblomst, så tror jeg, Biblen er den vigtigste bog i verdenshistorien, fuldstændig uden for troen. Så kan du kalde det et arkæologisk levn af historier, der er bragt videre fra tidernes morgen. Uanset hvad, så er det en bog, der betyder meget for mange mennesker. Og alene af den grund synes jeg, den er interessant, på samme måde som jeg interesserer mig for eksempelvis Koranen. Hvis der er noget, der har haft en stor kulturindvirkende effekt, så synes jeg, det er spændende at læse om, selvom jeg måske ikke er enig i det, der står.

Stadig relevant

De gamle bibelfortællinger har et par tusinde år på bagen, men det gør dem ikke mindre relevante i dag, mener Pernille Bolø.

– Selvom det er gamle historier, så beskæftiger de sig med det samme indre følelsesliv. Når du bliver trådt over tæerne, så kan din selvfølelse hurtigt blusse op, og du bliver vred og får lyst til at hævne dig. Det er rigtigt, du blev trådt over tæerne, men tag en snak om det. Det synes man dengang, og det synes man også i dag.

– Vi har opfundet iphonen, men vi har ikke opfundet en måde, hvor vi kan lade være med at bekymre os. Vi kan sende rumskibe ud i atmosfæren, men vi har stadig svært ved at beherske os. Det er de samme grundfølelser. Det er kun det ydre, der er ændret. Det indre er stadig det samme.

Hun nævner historien om Kong Saul og David som et eksempel på en fortælling, hun selv vender tilbage til og som har gjort indtryk på hende.

Fortællingen om kongen, der er jaloux på David og jager ham med sin hær. David frygter for sit liv og må flygte, men en dag kommer kongens følge forbi det sted, David gemmer sig.

– Saul går ind i den hule, hvor David sidder og gemmer sig. David lister sig op og skærer en flig af Kong Sauls kappe, og da Saul er ude og står med resten af sit følge, stiller David sig ud og råber ham an: 'Her er en flig af din kappe. Så tæt har jeg været på dig. Jeg kunne lige så godt have dolket dig, men jeg gjorde det ikke. Du jager mig, hvorfor kan du ikke lade mig være i fred?'

– Det er en af de historier, hvor jeg tit har tænkt, at det er indbegrebet af integritet og at stå fast på, hvad der er rigtigt, og ikke lade sig overvælde af hævnfølelsen.

Nysgerrige

Hver aften bliver det en ny fortæller i de enkelte kirker, men nogle af dem går igen i andre kirker. Det gør Pernille Bolø, der selv skal være en af fortællerne. Men det bliver også helt almindelige mennesker, der sætter sig fortællerstolen.

– Jeg er forbløffet over, hvor stort mod der er hos almindeige mennesker til at sige, at de gerne vil komme og fortælle deres yndlingshistorie.

Som en del af initiativet har Pernille Bolø udviklet et lille hæfte, man kan tage med rundt til kirkerne og få et stempel. Der er ikke nogen større bagtanke med hæfterne og stemplerne, end at man skal kunne samle på noget.

– Jeg synes, det er hyggeligt at samle noget. Det er også noget, kirkerne skal sørge for rundt omkring. Nogen har været i gang med at finde de gamle kirkestempler.

Pernille Bolø håber først og fremmest, at folk vil synes, det er hyggeligt at komme i kirken og høre godnathistorier.

– Jeg håber også, at folk, der ikke har nogen kirkelig tilknytning, måske er nysgerrig på det. Om ikke andet så af kulturelle grunde. Jeg håber, nogen har lyst til at komme over det dørtrin, og at kirkerne indbyrdes har lyst til at komme på besøg hos hinanden.

Hun håber også, at initiativet kan få fortællerglæden til at blomstre op igen.

– Jeg håber, at de får lyst til at fortælle historierne videre, og at de får lyst til at læse flere historier, og at de får mod på at fortælle sig selv som en historie til andre.

 

Der er godnathistorier i kirkerne hver aften klokken 18.30 fra lørdag den 15. oktober til lørdag den 22. oktober. Listen over kirker kan ses på hjemmesiden godnathistorierikirken.dk.