Winni Grosbøll ny direktør i Forbrugerrådet Tænk

Winni Grosbøll ny direktør i Forbrugerrådet Tænk
Winni Grosbøll. Arkivfoto: Jabob Jepsen
TOPNYHED | 26. JUN 2024 • 15:30
TOPNYHED
26. JUN 2024 • 15:30

Forhenværende borgmester og tidligere direktør i Friluftsrådet Winni Grosbøll, tiltræder snart ny stilling som direktør for Forbrugerrådet Tænk.

Winni Grosbøll skifter snart Friluftsrådet ud med Forbrugerrådet Tænk, hvor hun snart tiltræder som direktør.

Den tidligere borgmester glæder sig til at arbejde med forbrugernes interesser ”i en tid, hvor der er brug for en stærk forbrugerstemme” lyder det i en pressemeddelelse, fra Forbrugerrådet Tænk. Hun fortsætter;

– Vi lever en tid, hvor forbrugerne både har mange muligheder og mange udfordringer, når man vil træffe de gode valg. Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at komme i gang med arbejdet for at forbedre forbrugernes forhold. Det gælder for eksempel det digitale område, hvor techiganterne og udviklingen indenfor AI udfordrer vores rettigheder. Den grønne omstilling, hvor forbrugerne spiller en kæmpestor rolle, men hvor blandt andet greenwashing gør det svært at træffe de gode valg. Og det gælder de mange andre emner, der påvirker vores hverdag som forbrugere.

Fungerende formand i Forbrugerrådet Tænk Per Jensen, udtaler om valget af den nye direktør, at "Winni Grosbøll er en politisk kapacitet" og at bestyrelsen er sikre på, at hun og Forbrugerrådet Tænk, er et rigtig godt match.

Winni Grosbøll overtager posten fra konstitueret direktør Esben Grønborg Geist, som har siddet på posten efter Mads Reinholdt fratrådte stillingen i begyndelsen af året.

Winnie Grosbøll er 47 år, uddannet cand.mag i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet i 2004, og stillede i 2009 op til kommunalvalg på Bornholm. I alt blev det til 11 år på posten som Bornholms borgmester, og efterfølgende er hun gået erhvervslivets vej.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT