Tilbage hos Nyker Købmands bestyrelse står man i en venteposition, som er lidt svær at forholde sig til, fortæller Karl-Erik Landberg.
– Det er meget frustrerende, især også for vores anpartshavere. De spørg jo, hvad der sker, og hvordan og hvorledes. Der kom udmeldinger om, at vi kunne åbne til påske, så de undrer sig jo.
Formanden har dog forståelse for, at sådanne forhandlinger kan trække ud.
– Det skal selvfølgelig være rentabelt for købmanden, men også for anpartshaverne. Det skal jo for eksempel ikke være sådan, at der accepteres en husleje, så man måske er nødt til at lukke igen om et år. Vi må jo bare håbe, at de snart når til enighed.