Hospital fejrer frivillige for nærvær

Hospital fejrer frivillige for nærvær
Røde Kors' frivillige patientstøtter blev torsdag fejret for at have hjulpet patienter og pårørende på hospitalet i 20 år. Foto: Bornholms Hospital
NOTITS | 22. MAJ • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 22. MAJ • 14:00

I 20 år har en gruppe frivillige på hospitalet bidraget med noget særligt. Det blev de fejret for torsdag.

Dagens hovedpersoner var Røde Kors’ patientstøtter, som hver dag hjælper med at skabe tryghed og menneskelig kontakt for patienter og pårørende på hospitalet.

– I bidrager med noget, som ikke kan sættes på et skema eller måles i minutter: nærvær, tid, opmærksomhed og medmenneskelighed. Det betyder mere, end man nogle gange tror, lød det blandt andet i en af dagens taler til patientstøtterne.

Det fortæller pressechef Pernille Gjede på Bornholms Hospital.

Mange af de frivillige patientstøtter har selv en sundhedsfaglig baggrund og har tilbragt et langt arbejdsliv i sundhedsvæsenet, og de er ifølge Bornholms Hospital en vigtig del af hverdagen på hospitalet.

Else Merete Knoop er aktivitetsleder for patientstøtterne. Hun fortæller, at de er 17 patientstøtter, som på skift har vagter på hospitalet. To af dem har været med siden begyndelsen.



FÅ ABONNEMENT