Og her bød dagens åbne hus sig altså også som en god mulighed for at trykteste ideen.
– Vi vil ikke kunne gøre det her uden jeres hjælp, og derfor skal vi i første omgang finde ud af, om vi har lokal opbakning. Derfor kommer vi også til at indkalde til et borgermøde inden længe, fortalte Tommy Håkansson og tilføjede, at man netop har holdt møde med borgerforeningen, der også er positivt stemt for ideen.
Han tilføjede samtidig, at han da også var bevidst om de hårde levevilkår, der i disse år gør det svært for de lokale købmand at overleve i øens mindre byer. Hvad der også i sidste ende lukkede Nyker Brugs tilbage i 2017.
– Det skal være op til jer og lokalsamfundet at finde ud af, om en lokal butik kan overleve. Nu er det jo efterhånden en del år siden, at man har haft købmand her, så jeres indkøbsmønster har jo også ændret sig.