"Det er derfor med stor beklagelse, at vi efter lang forhandling må konstatere, at Dagrofa og bestyrelsen i købmandsselskabet i Nyker har afslået vores tilbud fra sommeren 2024 samt øvrige mulige løsningsforslag for at komme i mål med et supermarkedsprojekt til borgerne i Nyker", lyder det fra Brødfabrikken Nyker.
Bag Brødfabrikken Nyker står Tommy Håkansson og Michael Møller. De sidder tilbage med den holdning, at spørgsmålene kunne have være afklaret i sommeren 2024, før indsamling af penge og stiftelse af selskab.
"I stedet er der blevet brugt rigtig meget energi og frivillighed fra alle parter for at forsøge at komme i mål med vores fælles projekt, men sådan skulle det desværre ikke være", skriver Brødfabrikken Nyker og takker borgerne og borgerforeningen i Nyker for et godt samarbejde.
"Alle har gjort, hvad de kunne, men det skulle desværre ikke lykkes denne gang".