To nystiftede selskaber baner vej for bornholmernes havvindmøller

På et velbesøgt møde på Møbelfabrikken blev der stiftet to interessentskaber, henholdsvis Bornholms Havvindmøllelaug og Borger og Bornholms Havvind – SMV.

På Bornholms Havvinds møde i Møbelfabrikken i Nexø lørdag blev der stiftet to interessentskaber som endnu et skridt i forsøget på at give den menige bornholmer mulighed for at investere i havvind.

Det oplyser initiativgruppens forperson, Helle Munk Ravnborg, som også kan berette om et overraskende stort fremmøde.

– Der kom rigtig mange mennesker og deltog, så det var jo vidunderligt, siger hun.

– Carsten Alling fra Møbelfabrikken sagde, at vi var 110, og han havde styr på stolene. Jeg havde tænkt, at vi nok ville blive omkring 20 personer.

Mødet forløb fint, fortæller Helle Munk Ravnborg, men hun erkender også, at der er lagt op til en kompliceret struktur.

– Med borger- og energifællesskaber, udviklingskonsortium og så de her laug, som det i dag handlede om, og som vi prøvede at sætte ind i den store ramme. Vi gennemgik vedtægterne fra a til z, og der var selvfølgelig spørgsmål i forhold til, om den ene selskabsform er bedre end den anden, siger hun.

– Der er fordele og ulemper ved de forskellige typer af selskaber, man kan vælge, men beslutningen endte med at blive, at vi stiftede to interessentskaber, Bornholms Havvindmøllelaug og Borger og Bornholms Havvind – SMV (Små og Mellemstore Virksomheder, red.). Vi besluttede også, at vi skal sikre os, at det er den bedste selskabsform til formålet, men de vindmøllelaug, vi kender til i Danmark, har altovervejende været stiftet som interessentskaber.

Hvad er alternativerne?

– Enten skulle det være et kapitalselskab, og så skal der skydes kapital ind, og når man starter fra nul, kan det i sig selv være lidt vanskeligt, og ellers skulle det være som en forening i en eller anden forstand, hvor fordelen ville være i forhold til hæftelse, og ulempen ville være i forhold til nogle momsspørgsmål – altså, om man kan løfte momsen af eller ej – og også i forhold til skat.

Der blev valgt en bestyrelse til hver af selskaberne, hvor vedtægterne fastlægger, at der skal sidde fem-syv personer i hver.

– Og det er vigtigt at sige i forhold til interessentskaberne, at vi har skrevet ind i vedtægterne, at de ikke kan stifte gæld, siger Helle Munk Ravnborg.

– Det vil sige, at man ikke har flere penge at rutte med, end dem man selv har skudt ind, og man hæfter i forhold til sit samlede kapitalindskud, altså hvor mange andele, man har tegnet sig for. Og det er netop for at undgå, at selskabet stifter en gæld, man så ville hænge på i fællesskab, hvilket er det, man gerne forbinder med interessentskaber.

Elret eller afkast

Blev der solgt anparter på mødet?

– Nej, der er vi jo desværre ikke endnu, men vi er der, hvor vi åbnede for, at man kan melde sig ind i Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, som vi stiftede i november, ligesom man kan melde sin interesse både i at tegne andele i Borgerenergifællesskabet og på nogle separate formularer tegne andele gennem Bornholms Havvindmøllelaug og Borger og Bornholms Havvind – SMV.

Hvordan hænger Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind sammen med de to nystiftede interessentskaber?

– Du kan melde dig ind i Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, og så betaler du et kontingent, og du kan tegne andele med henblik på at opnå det, vi kalder elret, hvilket vil sige, at man får ret til at købe strøm til kostpris fra Bornholms Havvind. For at kunne det, skal man have en elmåler på Bornholm. Tegner man andele gennem de to selskaber, vi har stiftet i dag, gør man det med henblik på at få et afkast. Der sælger man strømmen på markedet til højstbydende, og det overskud, der bliver genereret, kan man få glæde af i forhold til det antal andele, man har, forklarer Helle Munk Ravnborg.

Så det selskab, I stiftede i november, handler om elret og at kunne få billig strøm, og de nye interessentskaber handler om afkast?

– Ja, i de to nye er der tale om ren investering.

Hvor mange penge skal I nu løfte for, at hele projektet kan lette?

– Vi spiser jo elefanten i små bidder, men den samlede anlægssum er på 1,75 milliarder kroner. Vi skal ikke nødvendigvis rejse alle pengene selv, men det ville være skønt, hvis vi kunne, men der vil også være mulighed for lånefinansiering. Det, vi skal bruge lige nu og her, er 10 millioner kroner til de første forundersøgelser for at få miljøgodkendelse, og der lover vi, at de andele, vi skal have tegnet, kommer til at koster 4.000 kroner, siger Helle Munk Ravnborg.

– Når man tegner sig for en andel, betaler man de første 200 kroner, og hvis alt går, som vi ønsker det, vil vi på den anden side af sommerferien bede om at få de næste 200 kroner til yderligere forundersøgelser. Forudsat at der bliver tegnet nok andele, vil vi med de penge kunne nå så langt, at vi vil kunne indgive vores ansøgninger om etableringstilladelse. Så begynder vi at skulle bruge de store penge, fordi vi så skal ud og lave kontrakter på fundamenter, møller, kabler og alt det andet. Så der skal den store sum falde.

Det lyder jo som et astronomisk beløb, er det overhovedet muligt at rejse så mange penge?

– Ja, du må finde din lommeregner frem og dividere lidt, ler Helle Munk Ravnborg, inden hun fortsætter:

– Vi har lige med glæde læst om et projekt i Jylland, hvor man rejste 300 millioner kroner. Det er selvfølgelig et noget mindre beløb, men det skete på, jeg tror, det var 14 dage og inden for en radius af 4,5 kilometer fra, hvor møllerne skulle stå. Så det der med at kunne dividere, kan nogle gange være ret opløftende.

Elprisen

Det er lidt spøjst, når man læser om, at I glæder jer over, at elprisen "heldigvis" er høj, hvilket kan bidrage til økonomien i projektet, for normalt vil man vel håbe på en lav elpris, eller hvad?

– Ja, det kan du sige, men investerer du med henblik på at få et afkast, vil du jo gerne have en høj elpris, for så kan du sælge dit produkt til en høj pris, konstaterer forpersonen.

– Alle dem, vi taler med, som har forstand på det her, siger, at de næste år frem til 2030 og måske yderligere nogle år, kan vi nok se frem til, at der er en elpris, der ligger noget over, hvad vi ellers ville forvente. Ikke i stil med, hvad vi så i 2022, men måske omkring 45-50 øre pr. kilowatt. I 2020 mener jeg, at elprisen lå på 35 øre, i 2021 på 60 øre og på min elregning kan jeg se, at jeg betalte en krone og 34 sidste år.

Men altså forventeligt omkring 45 øre frem til 2030?

– Det er det, vores forretningsmodel er beregnet ud fra. Og man sige, at dem, der investerer med henblik på at få et afkast, vil jo være begejstrede, hvis elprisen viser sig at være højere, siger Helle Munk Ravnborg.

– Hvis du tegner andele med henblik på, at få strømmen til kostpris kan du til gengæld godte dig over alle de penge, du sparer, for så skal du kun betale for det, som det koster at have stillet møllerne op. Det vil formentlig være en pris, der ligger på 25 øre, og er strømprisen så for eksempel 60 øre, vil du have sparet 35 øre. Og penge, du sparer, bliver du jo ikke beskattet af, mens penge, du tjener, bliver beskattet.

Hvad er næste skridt nu?

– Det er at få lavet vores ansøgning til Energistyrelsen helt færdig. Vi mangler at få et bud ind fra det sidste hold konsulenter i forhold til at lave miljøforundersøgelserne, det regner vi med at få i løbet af en uge til halvanden. Så skal vi have skrevet alle dokumenterne sammen, og det er vores konsulenter godt i gang med. Dernæst skal vi sende ansøgningen til Energistyrelsen, som jo lige nu har lukket den såkaldt åbne dør (se boks herunder, red.), men vi sender den nok alligevel. Det kan godt være, de ikke kan fortælle os, at de har fået den, men så ligger den der jo, til når de åbner døren igen.

Hvilket I regner med, de gør?

– Ja. Det er det ene næste skridt, det andet er, at vi er i kontakt med nogen, som kan hjælpe os med at sætte det system op, som vi skal bruge til, at man kan forhåndstegne andele, og som også kan holde styr på indbetalingerne, så man kan se, at når du har tegnet dig for en andel, så betaler du 200 kroner ind til det. Det, der nu er åbnet for, er, at man melde sig ind i Borgerenergifællesskabet, og man kan tilkendegive sin interesse for både andele med henblik på elret og med henblik på afkast, siger Helle Munk Ravnborg.

Finder man lommeregneren frem og dividerer et anslået tal på 40.000 bornholmere op i 1,75 milliarder kroner, bliver det til 43.750 per person, ung som gammel.

 

Åben dør

I Danmark kan man få tilladelse til at etablere en havvindmøllepark på to måder: Gennem udbud eller den såkaldte åben dør-procedure.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog i dialog med regeringens statsstøttesekretariat vurderet, at tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter (anlæg, der udelukkende drives ved at anvende en eller flere vedvarende energikilder) under åben dør-ordningen kan være i strid med EU-retten.

Energistyrelsen har derfor stillet sagsbehandlingen af alle verserende sager under åben dør-ordningen i bero, indtil ordningens forhold til EU-retten er undersøgt nærmere. Tilsvarende vil gøre sig gældende for eventuelle nye ansøgninger.

Kilde: Energistyrelsen

Bestyrelserne

Bestyrelsesmedlemmer valgt på den stiftende generalforsamling 11. februar 2023.

• Bornholms Havvindmøllelaug – Borger I/S:
Peter Haag
Klaus H. Petersen
Henrik Piil
Søren Schov
Dennis Tomiola
Jonas V. Andersen
Bente Johansen
Kristine Kemp

• Det vil senere bliver oplyst, hvem der sidder i bestyrelsen i Bornholms Havvind – SMV I/S.