Rapport forudså havnehusenes kystproblemer

Ingeniørfirmaet Niras fastlog i 2020, at området nord for Tejn Havn krævede markant kystsikring for at kunne klare havet.

Advarselslamperne blinkede allerede, inden byggeriet af de omstridte havnehuse i Tejn begyndte.

Området nord for Tejn Havn kræver en fem meter høj kystbeskyttelse eller åbne grøfter bag grundene for at sikre sig mod havets luner. Det påpegede en rapport, som Bornholms Museum fik udarbejdet i 2020. Rapporten fik museet til at opgive ideen om at bygge på nabogrunden til Tejn Havnehuse.

Museet havde planer om at etablere et nyt magasin til at opbevare kulturarven under betryggende forhold, og ved siden af magasinet ville man skabe kontorer, hvor international forskning i de arkæologiske genstande på magasinet kunne finde sted.

Men i 2017 blev Tejn Havn oversvømmet. Det fik museet til overveje, om placeringen var den rigtige. Og da grunden ved siden af ville blive hævet med 1-1,5 meter grus i forbindelse med byggeriet af havnehusene, opstod der endnu større risiko for, at vand ville samle sig omkring de tidligere frysehuse.

På den baggrund bestilte museet i 2019 en rapport til over 100.000 kroner, som blev udarbejdet af den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras. Rapporten konkluderede blandt andet, at placeringen på Tejn Havn langt fra var optimal. Derudover lagde ingeniørerne op til, at projektet som minimum ville blive otte millioner kroner dyrere, fordi der skulle etableres diger samt et slusesystem helt inde ved bygningerne for at sikre projektet. I alt ville prisen for at ombygge og sikre frysehusene løbe op i minimum 23 millioner kroner, lød konklusionen.

Stor risiko

Med museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen i spidsen besluttede museet derfor at droppe planerne om at bruge bygningerne på Havnevej 10.

– Det er ikke engang sikkert, at de 23 millioner kroner er nok, fordi der er så mange usikkerheder at tage højde for, fortalte Jacob Bjerring-Hansen i den forbindelse til Tidende, hvor han også udtrykte stor ærgrelse over, at projektet måtte droppes.

– Det er enormt ærgerligt. Vi havde glædet os meget til at bygge i Tejn. Vi har virkelig følt os velkommen – mange har henvendt sig og sagt, at vi er velkomne.

Rapporten, som Tidende er kommet i besiddelse af, er særlig interessant nu, fordi den vedrører en bygning, der ligger et stenkast fra Havnevej 14, hvor havnehusene stod endeligt færdige i 2022. I rapporten er der blandt andet lavet beregninger af, hvad sandsynligheden er for, at en såkaldt 100-års hændelse (som den der ramte Bornholm i oktober) vil ramme indenfor en given periode, og hvilke konsekvenser det i så fald vil have. I tabellen, som man kan se nedenfor, vurderes det for eksempel, at der er 39 procents risiko for, at en 100-års hændelse optræder indenfor 50 år.

Ifølge rapporten, der jo altså er lavet fire år inden stormfloden sidste år, vil bølgerne ved en sådan hændelse give et stort overskyl ind over skråningsbeskyttelsen fra havnen op til nordvest for Havnevej 10.

"Det vil derfor være bølgeoverskyllet, som skaber oversvømmelse af terrænet omkring bygningen på Havnevej 10. Vandet kan kun løbe væk ved at løbe ud i havnen gennem det snævre mellemrum mellem Havnevej 29ag og 29ae eller ad vejen syd om matrikel 29ae, hvis vandet står tilstrækkeligt højt", konkluderer rapporten, der dernæst kommer ind på løsningsforslag for området.

Beregnet sandsynlighed i % for at middeltidshændelsen overskrides inde for en given levetid. Tabel: Niras-rapport

Forslag om at beskytte hele området

Her kommer de nye havnehuse på Havnevej 14 ind i billedet.

Rapporten anbefalede blandt andet, at der på den nordligste strækning, hvor skråningsbeskyttelsen er lokalt lavere, blev bygget et dige fra den eksisterende skråningsbeskyttelse og ind i land til det højtliggende terræn ved Havnevej 14, frem for at forlænge skråningsbeskyttelsen.

"Etablering af et nyt dige vil kræve en mindre regulering af terrænet, mens en forlængelse af skråningsbeskyttelsen er en mere omfattende og dyrere løsning," lyder begrundelsen i rapporten, der afsluttende bemærker:

"Der kunne dog være en økonomisk og funktionel fordel i at udarbejde en mere helhedsorienteret løsning, som også° beskytter de øvrige bygninger. En idé til en sådan løsning kunne være at etablere åbne grøfter på bagsiden af både skråningsbeskyttelse og dige til opsamling af overskyllet vand. Samtidig etableres en åben grøft/rende mellem Havnevej 10 og matrikel 29ae til opsamling af vand på terræn. Fra grøft/rende ledes vandet ud til havnebassinet via nedgravede rørledninger langs vejen og/eller mellem bygningerne".

Det noteres også, at man i det præsenterede løsningsforslag antager, at man ikke ønsker en skråningsbeskyttelse langs kysten med en højde på op mod fire-fem meter over terræn, hvilket ellers kunne reducere bølgeoverskyllet tilstrækkeligt til at kunne udelade det lokale dige omkring bygningen.

Idé til løsningsforslag til beskyttelse af alle bygningerne på havneområdet og umiddelbart syd for Havnevej ved anvendelse af grøfter og rørledninger til bortledning af overskyllet vand. Grunden længst til venstre er den, hvor havnehusene nu står. Kilde: Niras-rapport

Intet svar

Det er ikke nogen hemmelighed, at det anbefalede dige ikke er blevet til noget, og der er i dag faktisk slet ikke mulighed for at etablere diget, hvor Niras i sin tid anbefalede at gøre det. Her står der nemlig havnehuse.

Bygherren bag havnehusene, FB Gruppen, købte i 2018 grunden af Bornholms Regionskommune, men selve byggeriet gik først i gang i 2021 - altså efter rapporten var lavet for Bornholms Museum.

Tidende har i den forbindelse spurgt både teknisk direktør i FB Gruppen, Stig Nørnberg, samt direktør for Jens Møller Gudhjem, Morten Iversen (der var byggestyrer for byggeriet og er medejer af Tejn Havnehuse ApS), hvorvidt man havde set rapporten, inden byggeriet begyndte, og i så fald hvorfor den ikke gav anledning til, at man ændrede på projektet. Tidende har også spurgt, om der er så stor forskel på museets projekt og havnehusene, at man ikke kan overføre rapportens konklusioner til denne sag. Ingen af parterne er dog vendt tilbage på Tidendes henvendelse.