Stor maskinforretning skal finde ny ejer

Stor maskinforretning skal finde ny ejer
Jakob Jensen, som fyldte 70 år tilbage i 2020, sætter nu virksomheden Granhøj Landbrugsmaskiner til salg. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | ABONNENT | 13. FEB 2022 • 18:16
Berit Hvassum
Journalist
NOTITS | ABONNENT
13. FEB 2022 • 18:16

Granhøj Landbrugsmaskiner sættes til salg.

 

Jakob Jensen fra Granhøj Landbrugsmaskiner er gået i gang med papirarbejdet til at finde en køber af virksomheden, som han købte i 1989.

Dengang hed firmaet Granhøj, som blev stiftet i 1958 og den lille maskinstation voksede med årene, hvor Jacob Jensen blev ansat 11 år senere i 1969 som traktorfører og reparatør for landmænd i området.

Under Jakob Jensens tid som ejer af Granhøj Landbrugsmaskiner er firmaet vokset fra at være en maskinstation til en maskinhandel, der forsyner det bornholmske landbrug med kæmpe landbrugsmaskiner, dog stadig med en mindre maskinstation.

– Jeg er jo blevet pensionist, griner han og hentyder til dåbsattesten, som viser 71 fyldte år.

Han er født og opvokset på landet og ejer stadig fødegården Hintzegård i Ibsker, hvor han kan føre sine aner 450 år tilbage.

– Det har været nogle spændende år, og jeg kunne være droslet ned noget før, men mine gode ansatte og kundekredsen har holdt fast i mig, siger Jakob Jensen.

– Det har været mange gode år, men nu vil jeg gerne sælge min virksomhed og jeg står gerne til rådighed for de nye ejere i opstartsfasen, oplyser Jakob Jensen.

Virksomheden har 12 ansatte og 7 servicevogne.

FÅ ABONNEMENT