Den primære årsag til firmaets nedgang i overskuddet skal findes i forsinkelsen i levering af større landbrugsmaskiner.
Det bekymrer nu ikke ejeren af Granhøj Landbrugsmaskiner, Jakob Jensen, som er ejer af firmaet.
– Vi havde problemer med to handler af landbrugsmaskiner i efteråret, som først blev leveret i februar. Så den fortjeneste bliver skubbet til næste år, fortæller han.
– Der er stor efterspørgsel på landbrugstraktorer og vi oplever det samme som bilbranchen, at det er svært at fremskaffe komponenter og dæk til køretøjerne.
Jakob Jensen er optimistisk for 2022, hvor han satser på at få fingre i de traktorer og landbrugsmaskiner, som han skal bruge til videresalg i forretningen på Dyndevej i Østermarie.