Som 50-årig gav Kim den gamle drøm et nyt skud

Som 50-årig gav Kim den gamle drøm et nyt skud
NYHED | ABONNENT | 31. AUG 2024 • 11:00
NYHED | ABONNENT
31. AUG 2024 • 11:00

I løbet af august har 53-årige Kim Møbjerg haft besøg af x-factor-deltageren Rosita i sit lydstudie i Snogebæk. Et lydstudie han åbnede for tre år siden, da han kastede sig ud i en drøm om at leve af musikken.

Da Kim Møbjerg og konen for fire år siden tog springet og flyttede til Bornholm - nærmere bestemt Snogebæk - var det faktisk for at fortsætte deres selvstændige bogholderi. For Kim Møbjerg lignede det et tiltrængt pusterum efter et liv med erhvervserfaring som økonomichef i forskellige statslige virksomheder. Men han kunne mærke, at han ikke trivedes i det.

– Jeg har spillet musik siden jeg var fem år gammel, så det har altid været der, men erhvervsmæssigt var jeg kommet i en retning, hvor jeg arbejdede med økonomi, forklarer han.

Derfor besluttede han at samle en gammel ungdomsdrøm op, støve den af og prøve at udleve den.

– På et eller andet tidspunkt i mine 20'ere besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve at leve af musikken, for musikken har været mit meditationsrum - en slags parallelt univers, jeg flygtede ind i efter en lidt barsk opvækst, forklarer han.

Da han på et tidspunkt nåede til et sted i sit liv, hvor han var tilpas og havde det godt med sig selv, sprang han ud i livet som musiker - dog uden at det nogensinde rigtig slog igennem.

– Da jeg så kunne mærke, at jeg ikke rigtig trivedes, så besluttede jeg mig for, at hvis der der musik skulle have en chance til, så skulle det være nu. Så den fik hele armen. Jeg kastede mig ud i alt, der havde med lyd eller musik at gøre for at gøre en levevej ud af musikken, fortæller han begejstret.

Det betød, at han begyndte at købe ind til et lydstudie i stuen, at han tog på kursus som lydtekniker og inviterede alle og enhver med til at jamme og spille musik. Det betyder, at han i dag spiller i flere bands, at han har lavet lyd på Folkemødet og har forskellige jobs med lydteknik til koncerter.

– Nu har jeg faktisk sådan et vældig ekviperet studie, som kan indspille små og mellemstore bands, og så tager jeg selv ud og spiller forskellige steder på øen, men det er slet ikke så gammelt.

Lydstudiet befinder sig imidlertid ikke længere i stuen, for da parret for et års tid siden ønskede at sælge deres hus til fordel for et andet, de havde set sig lune på, foreslog ejendomsmægleren, at de flyttede studiet op på loftet, for at gøre huset nemmere at sælge. For at gøre en lang historie kort, så blev drømmehuset købt for næsen af dem, og de valgte alligevel at blive boende i det dejlige lille hus, de allerede havde - men nu med lydstudiet på loftet.

Om konen og ejendomsmægleren havde koordineret indsatsen, melder historien ikke noget om.



Kim Møbjerg kastede sig for tre år siden ud i sin ungdomsdrøm om at gøre musikken til sin levevej. Foto: Sarah Thun Kristensen

 

Er som lotteriet

At gå fra at beskæftige sig med økonomi og bogholderi - og dermed en branche, der er i høj kurs og hvor der altid er job at få - for at begive sig ud i at gøre musikken til sin levevej, det er et spring ud på de 10.000 favne. Det er nemlig ikke altid, der er jobs og succes nok til alle i musikbranchen.

– Det har været svært. Man skal ud og vise skiltet og stikke visitkort ud. Det har jeg gjort rigtig meget, og der er også kommet lidt trafik i studiet. Lydteknik i studiet er noget af det, jeg helst vil lave - og så det med at tage ud og spille.

Men det er meget svært at løbe i gang, for musikbranchen er svær at leve af.

– Det kræver på en måde, at man får et kæmpe hit et eller andet sted, men det er som lotteriet. Man ved aldrig, hvornår man rammer noget, siger han og trækker på skulderen.

Han fortæller videre, at det har overrasket ham rigtig meget, at der er mange ting rundt omkring musikken, som på papiret ser ret kedelige ud.

– Hvad man skal have styr på af rettighedshåndtering, kode og gramex, YouTube-kanaler og Tik-Tok. Man skal jo ud på de sociale medier for at komme ud til publikum.

– Alt det administrative har virkelig fyldt meget, og det gør det stadig, men jeg har heller ikke råd til at ansætte en hel masse til at løse de ting for mig. Det vil jeg gerne lave selv, og så skal man bare løbe stærkt.

Han fintæller ikke, men han er ikke bleg for at afsløre, at en 37 timers arbejdsuge ikke rækker til at leve af musikken - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

– Der er også en masse skæve tider - man skal ud og lave lyd om aftenen og sådan noget. Det er en del af gamet, så det tager man bare med.



Rosita er Kim Møbjergs kones niece. Sammen er de i denne uge i studiet i Snogebæk for at indspille hendes debutplade.

 

Mere teflon

I dag er Kim Møbjerg 53 år, og det har været en helt anden oplevelse at kaste sig ud i drømmen nu, end da han var ung og sårbar.

– Det har været fedt, og jeg har været glad for den erhvervserfaring, jeg nu har - at jeg har forsøgt mig som leder og som medarbejder. Jeg har livserfaring at trække på, og det hjælper mig, når der er noget der går skævt. Det er ikke enden på alting. Man skal bare prøve en anden vej, så på den måde har jeg lidt mere teflon på kroppen nu.

– På den anden side er man jo udødelig, når man er i 20'erne. Der er ikke noget, der kan stoppe en, og det er måske det, der gør at mange er i stand til at slå igennem; at man har en anden tro på sig selv.

Han bruger imidlertid sin erfaring som det hemmelige våben, når han skal kæmpe sig vej.

– Men gamet er også ændret. Alting er digitalt nu, og der er nogle ting, man lige skal lære at omgås eller indgå i.

Selv spiller han mest guitar og bas, men han er også ved at lære trommer, og så laver han lyd for mange bands.

– Nu har jeg noget erfaring med hvordan man udgiver, håndterer rettigheder og lidt med markedsføring også, så på den måde kan man hjælpe langt henad vejen. Så er det bare at bygge på, smiler han.

Han ryster på hovedet til spørgsmålet om, hvorvidt det er noget, man bliver rig af. Det er nemlig ikke nogen fed forretning indtil videre. Der er lidt for mange hobbymusikere, som arbejder ved siden af, og det gør det vanskeligt at finde tidspunkter at øve på.

Sikkerhedsnettet består derfor fortsat af bogholderiet, som hans kone kører videre - også her bliver der løbet stærkt, og selvom der er stor forskel på bogholderi og lydstudie, så er det to grene af parrets fælles virksomhed.



– Jeg har fulgt Rosita i mange år gennem hendes udvikling som sanger og songwriter. Og på de sidste par år, der er der sket noget helt vanvittigt med Rositas udvikling. Det er vildt. Og hun er virkelig rykket, fortæller Kim Møbjerg. Foto: Sarah Thun Kristensen

 

X-factor deltager indspiller sit debutalbum i Snogebæk

Siden Rosita Bramsen røg ud af underholdningsprogrammet X-factor har hun både været på højskole og lyttet til dårlige råd, men i august var hun på Bornholm for at mærke naturen og indspille sit debutalbum.

De fleste husker nok Rosita Bramsen fra introvideoen i sidste års udgave af X-factor, hvor hun krammer et træ - eller for hendes meget personlige og slagkraftige tekster om krop og seksualitet.

Selvom den nu 31-årige sanger ikke nåede længere end til andet liveshow, så var hun nemlig en af de kunstnere som delte så generøst ud af sig selv, at de fleste seere nok stadig kunne genkende hende på gaden den dag i dag.

– Der er ofte nogen, der spørger, hvor de har set mig før. Selv min læge spurgte til det. Men helt i starten var det mere sådan noget jeg kunne mærke, når jeg fik på gaden, at folk vidste hvem jeg var. Men det er helt klart aftaget, smiler hun.

De lange lyse lokker er røget, og da Tidende stikker hovedet ind i køkkenet i Snogebæk, hvor hun for tiden er i gang med at indspille sin debut-cd, er hun i afslappet tøj og uden den karakteristiske læbestift.

Hun fortæller ærligt om, hvad der er sket i hendes liv, siden hun tilbage i februar 2023 røg ud af underholdningsprogrammet og proklamerede, at hun nu ville lave sin egen musik, hvorfor hun først er i færd med at indspille den nu og så på Bornholm.

– Jeg tog tilbage til Sydfyn, så skulle jeg lige lande og finde ud af, hvad der skulle ske, og så tog jeg på højskole og endte med at flytte ind i et 10-personers kollektiv i Aarhus, hvor der var et musikrum og en masse musikere og terapeuter. Men jeg vil gerne flytte tilbage til Sydfyn, så det arbejder jeg på lige nu.

Hun fortæller desuden, at hun havnede i et stort bookingbureau, som gav nogle råd, hun i bakspejlet ville ønske, at hun ikke havde fulgt. Hun har nemlig ikke været så meget ude at spille live, som hun ville ønske, hun havde.

– Jeg blev en del af sådan et kæmpestort bookingbureau som var lidt snæversynede i forhold til, hvad jeg skulle sige ja til, og hvor meget jeg skulle tage for det, fortæller hun ærgerligt.

– Der lyttede jeg meget til dem, fordi jeg tænkte, at de havde med de helt store kunstnere at gøre, så det måtte jeg nok hellere. Men i virkeligheden tror jeg, at jeg er meget mere til at spille nogle små intime koncerter, som er sådan ude på efterskoler, højskoler og små festivaler. Steder hvor man kan mærke publikum mere. Og så er det måske okay, at man får lidt mindre for det, eller at det ikke er helt så prestigefyldt eller sådan noget, forklarer hun.

Hun har stadig i sin seneste optræden i frisk erindring, hvor hun oplevede at publikum blev større og trak sig tættere og tættere til i løbet af koncerten.

– Det var bare sådan en virkelig dejlig stemning, der blev skabt, og jeg altså elsker virkelig at være ude at spille og have denne her forbindelse til publikum, fortæller hun.

80 procent forretning

Lige nu har hun derfor taget sagen i egen hånd, og mens hun vil flytte på landet, uddanne sig til naturterapeut og mindfulnessinstruktør og skabe en bæredygtig hverdag, så er hun altså også i gang med at producere sit allerførste album som skal indeholde nogle af de sange, som var med i X-factor.

– Det var til min fordel, at jeg fik lov at spille så mange af mine egne sange. Så jeg blev ved med at være autentisk. Det betyder også, at jeg stadig har mange fans der skriver på Instagram og spørger efter et album, og lover at de kommer, hvis jeg spiller koncerter, fortæller hun med et smil.

Det er tydeligt, at det har betydning, at der er nogen der følger med, men for Rosita Bramsen betyder det faktisk ikke det helt store at skulle være kendt. Derfor har hun også taget sig god tid og ventet til hun var klar til at udgive sine sange.

– Mine sange er mine hjertebørn, og jeg havde brug for, at det skulle produceres på en ordentlig måde, så det ikke blev noget med at det skulle laves hurtigt, fordi det var nu jeg var kendt og så skulle man bare igennem maskineriet. Det er faktisk ikke så vigtigt for mig at være kendt. Det er vigtigere at røre folk og sætte spor, fortæller hun.

I en periode var hun desuden nede med stress, og det krævede hårdt arbejde og drænede hendes overskud til at skabe musik.

– Jeg er helt sikker på, at musikbranchen kræver, at man er 80 procent forretningskvinde, og 20 procent musiker. Så alt det sjove; det der med at producere musikken og synge - det er egentlig en overraskende lille del af, hvad det egentlig er kræver at være musiker. Der er rigtig meget arbejde i at promovere, og have kontakterne i orden. Så det bedste råd er at være flere til at lege sammen. For ellers så er det sgu op ad bakke.

Indspilningerne og arbejdet med den nye skive, finder sted i hos Kim Møbjerg i Snowback Audio i Snogebæk. Her er der masser af inspiration for en kvinde, der føler sig godt hjemme i naturen.

– Bornholm kan noget helt specielt i forhold til den rå natur, samhørighed, og så er der ligesom noget specielt ved at bo på en ø. Jeg kan virkelig godt lide, at man hilser på hinanden, og at man lige kan gå ned til vandet og suge havluft ind. Det har altid givet mig enormt meget inspiration at være i tæt kontakt med naturen.

– Det betyder meget for mig, at det bliver hjertevarmt, og at det, jeg laver, er noget, folk har lyst til at lytte til flere gange, og hvor man får noget ud af at høre det i stedet for, at det bare kører i baggrunden, fortæller hun inden tekoppen sættes på køkkenbordet og turen går opad trappen mod det lille lydstudie, hvor hun i disse dage indspiller to sange om dagen.

– Jeg ønsker at folk skal føle sig omfavnet, værdsat og set. At de kan relatere til min lyrik og blive bevæget af mine melodier. Det ville være det ultimative, fortæller hun.

Den nye plade skal udkomme i efteråret, og drømmen er, at der kan sættes en eller flere koncerter med Rosita i kalenderen inden årsskiftet eller i foråret.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT