Sådan gik det til: Chili Klaus fandt på sin video-idé på Bornholm

Sådan gik det til: Chili Klaus fandt på sin video-idé på Bornholm
Bubber er gået i fælden og spiser en hel chili, mens Chili Klaus filmer det hele. Det var på Bornholm, at Claus Pilgaard fik sin djævelsk stærke idé. Foto fra Facebook.
ERHVERV | Onsdag 27. december 2023 • 15:30
Jakob Marschner
Journalist
ERHVERV | Onsdag 27. december 2023 • 15:30

Da han kedede sig på Bornholm, fik Claus Pilgaard den idé at tygge en hel chili og filme sig selv imens. 10 år senere har hans chili-videoer både gjort ham landskendt og givet ham en millionforretning.

Hvad gør man, når man keder sig på Bornholm? De fleste ville sige, at det er mange modtræk imod.

For 10 år siden valgte Claus Pilgaard en ret ualmindelig vej ud af kedsomheden. Han gik ud på en bornholmsk græsplæne og spiste en hel chili, mens han filmede sig selv.

I dag er hans Chili Klaus-videoer kendt over hele landet. De videoer, hvor han får kendte personer til også at spise en hel chili. Videoerne har også ført ham frem til en millionforretning, hvor han (rigtigt gættet) sælger chili. Han har syv ansatte.

Men det hele startede altså på Bornholm. Claus Pilgaard var kommet hertil for at spille klaver i sommerrevyen. For før han blev Chili Klaus, blev han uddannet som pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Chili Klaus sank om i græsset, da han første gang prøvede det, der skulle blive hans egen medicin.

– Jeg tænkte "Det her er det dummeste, du nogensinde har gjort, Claus", siger han til Finans, der har talt med Claus Pilgaard om den spæde start på Chili Klaus.

I dag ser han anderledes på det. Da han fulgte et råd om at skabe en Facebook-side med chili-videoer, viste det sig, at han også kunne få andre til at tygge en hel chili. Ud af de videoer voksede der langsomt en forretning.

– Jeg tror i al beskedenhed, at jeg skabte en trend, siger Claus Pilgaard til Finans.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT