Professor: Vi vil nedlægge 10. klasse men bevare efterskolerne

Meningen med at nedlægge 10. klasse er ikke at nedlægge efterskoler i samme moment, siger formanden for Reformkommissionen, der står bag ideen.

Bornholms Efterskole kan tage det ganske roligt. Og det kan resten af landets efterskoler også. Planen om at afskaffe 10. klasse er ikke en plan om også at afskaffe efterskolerne.

Sådan lød et af budskaberne, da den såkaldte reformkommission holdt pressemøde onsdag.

– Efterskolerne vil stadigvæk få 3.5 milliarder i tilskud, som de gør i dag, sagde kommissionens formand, professor i økonomi Nina Smith, ved pressemødet.

Reformkommissionen anbefaler at nedlægge 10. klasse. Dele af 10. klasse foreslår kommissionen at lægge ind i en nyoprettet ungdomsuddannelse ved navn Højere Praktisk Eksamen (HPX), der skal kombinere boglige og praktiske fag.

I forhold til efterskolerne foreslår kommissionen at erstatte det ekstra skoleår efter 9. klasse med "en slags højskoleår for helt unge", der (modsat i dag med 10. klasse) ikke skal munde ud i en eksamen.

For at kompensere efterskolerne for den tabte indtægt fra eleverne i 10. klasse foreslår kommissionen at forhøje tilskuddet til at komme på efterskole i 8. og 9. klasse.

En del af målet med det forslag er at åbne efterskolerne for flere elever, hvis forældre ikke har råd til at sende deres børn på efterskole i dag. Kommissionen foreslår samtidig at gøre det dyrere for mere velstillede forældre at give deres børn et af de tiltænkte "højskoleår for helt unge".

Som det første af de tre regeringspartier meldte Venstre onsdag både ud, at partiet vil bevare efterskolerne, og at Venstre vil modsætte sig at åbne for efterskoleophold, der ikke munder ud i en eksamen.

– Vi skal beholde efterskolerne, som vi kender dem. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der skal være faglig indlæring uden en form for eksamen, siger politisk ordfører Morten Dahlin (V) til B.T.

At afskaffe 10. klasse er en del af Reformkommissionens bud på at komme ud af dagens situation, hvor cirka 42.000 unge hverken er i job eller i gang med en uddannelse.

I dag vælger omkring halvdelen af hver ungdomsårgang at gå i 10. klasse. Det ekstra skoleår ud over de lovpligtige ni er egentlig beregnet på unge, der har brug for et år til at blive stærkere fagligt eller er i tvivl om, hvad de gerne vil efter folkeskolen. Men det er ifølge kommissionen ikke sådan, at 10. klasse bliver brugt i dag.