Til november slår en ny stor isenkræmmerforretning dørene op i Snellemark Centret.
Bornholm Isenkram åbner den 1. november en stor forretning i Snellemark Centret.
Forretningen bliver så stor, at to lejemål bliver slået sammen for at skaffe plads nok.
Det oplyser Rønne Ejendomshandel, der står for udlejningen, i en pressemeddelelse.
Tom Petersen, der ejer Bornholm Isenkram, glæder sig til at åbne i de nye omgivelser.
- Det har siden 2018 været et ønske at vende tilbage til gadebilledet i Rønne, men dengang var der ikke butikslokaler i den fornødne størrelse ledige, derfor var løsningen at bo på Industrivej, indtil chancen igen bød sig, siger han i meddelelsen.
Derved kan Snellemark Centret føje en ny butik, efter at Loppeteket senest flyttede ud af centret for at flytte til en anden adresse i Rønne.