Nej til energiø med skattekroner vækker undren

Endnu en tænketank vil droppe Energiø Bornholm. Direktøren for Baltic Energy Island forstår ikke argumentet.

Skal det give mening at lave en energiø, skal det gøres for private kroner.

Uden tilskud fra skatteyderne. Det er budskabet fra Cepos, der netop har udgivet en analyse med anbefalinger om grøn energi. Tænketanken kommer med nogle bud på, hvordan havvind kan blive en gevinst for samfundet. Men ifølge analysechefen i Cepos er Energiø Bornholm ikke et projekt, der vil give mening.

– Hvis man ikke kan få overskud på det, bør det ikke gennemføres. Og det tyder det ikke på i øjeblikket, siger forskningschef Otto Brøns-Petersen.

I bund og grund handler det om statskassen. Hvis der skal opføres energiøer eller andre havvindprojekter, skal erhvervslivet kunne se en interesse i det.

– Risikoen bør ikke bæres af skatteyderne. Den bør bæres af markedsaktørerne. Send projektet i udbud i stedet og lad grundrenten tilfælde staten, siger han.

Hvordan vil du sende projektet i udbud, når der allerede er indgået en politisk aftale om det?

– Hvis der ikke er nogen private investorer, der vil være med, skal man ikke opføre energiøen, siger Otto Brøns-Petersen.

Hvordan vil det kunne lade sig gøre i forhold til den nuværende aftale, at der pludselig skal ændres på finansieringen og ejerskabet for hele projektet?

– Private aktører vil ikke tage lige præcis det projekt, så meget tyder på, at projektet ikke kan løbe rundt, som markedet ser ud lige nu, siger analysechefen fra Cepos.

Skal planerne om Energiø Bornholm efter Cepos mening droppes, eller skal man arbejde videre med dem?

– Når du stiller det op på den måde, mener jeg, at Energiø Bornholm skal droppes, siger han.

Det er ikke bare vind

Cepos stiller sig dermed på linje med tænketanken Kraka, der har været stærkt kritisk overfor energiøen. Ifølge Kraka vil Energiø Bornholm koste skatteyderne 31,5 milliarder kroner baseret på tal fra Energistyrelsen.

Direktør i Baltic Energy Bornholm, Søren Møller Christensen, undrer dig både over Cepos’ og Krakas argumentation.

– Cepos ser Energiø Bornholm som en almindelig havvindpark. Men projektet er langt mere komplekst – det er en avanceret infrastruktur. Vi står over for et projekt, som på sigt kan forbinde Danmark til Tyskland og Polen. Denne udvidelse af elnettet gør os mindre afhængige af energikilder udenfor EU og styrker både forsyningssikkerhed og økonomi, siger han.

Søren Møller Christensen sammenligner energiøens situation med det kommende motorvejsprojekt i Nordjylland, hvor der skal etableres en tredje forbindelse over Limfjorden. Det koster ni milliarder kroner og giver ingen direkte statsindtægt, da der ikke er lagt op til brugerbetaling for at benytte forbindelsen.

– Energiø Bornholm er et infrastrukturprojekt, præcis ligesom når man bygger en forbindelse over Limfjorden. Det koster noget at bygge den og giver ikke direkte store gevinster tilbage til projektet. Man ville aldrig overveje at lade Limfjordsforbindelsen afhænge af, om den kunne finansieres som et privat projekt. Der er nogle samfundsnyttige formål, som kræver investeringer på længere sigt, siger Søren Møller Christensen.

Kun gamle tal

Direktøren for Baltic Energy Island synes heller ikke, at Krakas argumenter for at sænke energiøplanerne ned i Østersøen holder vand.

– Diskussionen baserer sig på gamle tal fra maj 2023, men det er langt fra alle faktorer, der er med. Der er kommet nye tal fra Energinet, og de vil skabe opdaterede beregninger, som giver et mere præcist billede. At konkludere på forældede data giver ikke en realistisk vurdering af projektet. Mange faktorer som elpriser og energibehov er i konstant udvikling, og det giver mening at basere en beslutning på de mest præcise tal, frem for at forholde sig til en forældet analyse, siger Søren Møller Christensen.

Kommunalbestyrelsen på Bornholm har efter lidt vaklen i geledderne besluttet alligevel at forsætte med planer om en erhvervspark i forbindelse med energiøen. Det mener Søren Møller Christensen også er en yderligere faktor, der spiller ind.

– Energiø Bornholm vil skabe erhvervseffekter på Bornholm, åbne op for hydrogenproduktion og fremme erhvervsudvikling. Projektet trækker store virksomheder til, som ser potentialet i fremtidens energiløsninger. Det her er langt mere end bare vindmøller i havet, siger han.

Bornholms Tidende har været i kontakt med Energinet. Det er ikke muligt at få oplyst, hvornår de er klar med en ny rapport om Energiø Bornholm.