Medie: Derfor holder rønnebutikker lukket i påsken

NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 26. marts 2024 • 07:53
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 26. marts 2024 • 07:53

Flere forretningsdrivende i Rønne er frustrerede over, at de ikke må holde åbent i helligdagene i påsken.

Det skrev Kristine Werner fra Werner & Larsen om i et debatindlæg i Tidende forleden:

"Det virker paradoksalt, at mens andre dele af Bornholm kan nyde godt af fleksibiliteten i åbningstider, er vi i Rønne bundet af regler, der synes forældede i en tid, hvor turismen er afgørende for vores økonomi", skrev hun blandt andet.

DR Bornholm følger tirsdag morgen op med en forklaring på, hvorfor det er sådan:

Ifølge radioens indslag skulle kommunerne i forbindelse med en ændring af lukkeloven op til 1995 søge om muligheden for at holde butikkerne åbne på helligdage. Rønne Kommune fik i modsætning til de fire andre bornholmske kommuner ikke søgt dengang.

Borgmester Jacob Trøst siger til DR Bornholm, at det ikke er noget, som kommunalbestyrelsen kan ændre på.

FÅ ABONNEMENT