Landbruget har en bunden opgave: 'Jeg ved godt, det er svært'

Den grønne trepart er det helt store emne i landbruget, og den fyldte meget på Bornholms Landbrug & Fødevarers generalforsamling. Donald Trump fik også nogle ord med på vejen.

Traditionelt bliver en generalforsamling brugt til at kigge tilbage på året, der er gået, men nutiden og fremtiden fyldte lige så meget som fortiden, da det lokale landbrug indtog Hotel Balka Strand onsdag aften. Det store emne var, er og bliver nemlig den grønne trepart, der skal finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugets klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst forvalter sit areal, sin natur og sine drikkevandsressourcer.

– Jeg tror ikke, der findes en generalforsamling et sted i landet i år, hvor der ikke bliver talt trepart. Nogle steder vil den måske fylde det hele. Men om den må det, er jeg faktisk lidt i tvivl om, sagde formand Lennart Westh, da han aflagde Bornholms Landbrug & Fødevarers bestyrelsesberetning.

Med det mente han, at treparten ikke må tage så meget opmærksomhed, at landmændene ikke har tid til at passe, udvikle og optimere deres bedrifter.

– Jeg ved godt, at det ikke er sort/hvidt, men jeg siger det, fordi jeg tror, at treparten fylder rigtig meget i rigtig manges hoveder lige nu, lød det fra Lennart Westh.

Bornholms landbrug behøver ikke reducere udledningen af kvælstof, men der ligger andre opgaver i den lokale trepart. Arkivfoto Jacob Jepsen

Brug for input

Bestyrelsen i Bornholms Landbrug ved, at der er mange holdninger til den grønne trepart. Personligt synes Lennart Westh, det er godt, at der endelig er lavet en ramme for arbejdet.

– Jeg ser det sådan, at vi har lavet en kontrakt med det danske samfund om, at der skal ske nogle klimatiltag i landbruget. Det er en bunden opgave, og vi skal arbejde konstruktivt for at løse den, sagde han.

Da landbruget her på øen er blevet fritaget for kvælstofreduktioner, skal den lokale trepart primært arbejde med andre dele af den aftale, regeringen, landbruget og de øvrige parter indgik sidste sommer.

– Vi har mulighed for at kigge mere på natur – skov – og biodiversitet. Vi skal kigge på vores boringsnære beskyttelsesområder og klimasikring. Der er nogle byer på Bornholm, hvor der er behov for at gøre noget ved de store regnmængder, som vi får indimellem. Det kan heldigvis tænkes sammen med nogle af de andre tiltag, og det er pointen. Vi skal tænke multifunktionalitet ind i vores løsninger, så tingene gavner hinanden, sagde Lennart Westh.

Ifølge ham og resten af bestyrelsen skal arbejdet give mening for alle parter, og Bornholms Landbrug & Fødevarer har brug for medlemmernes input, fortalte formanden:

– Vi sidder med i den lokale trepart og har en stemme. Kom gerne med dem, hvis I har nogle. Jeg ved godt, det er svært lige nu, men jeg håber, at vi sammen kan sætte en ramme for, hvad vi gerne vil opnå på Bornholm.

Trump skaber usikkerhed

For det bornholmske landbrug handler arbejdet med treparten om at træffe kloge beslutninger og lave langtidsholdbare løsninger for alle parter, da det gør fremtiden mindre usikker.

– Usikkerhed har vi nok af i verden lige nu, lød det fra Lennart Westh, som derefter kom ind på den amerikanske præsident, Donald Trump:

– Han er utilregnelig, og man ved ikke, hvad han finder på.

Og her tænker Lennart Westh ikke specifikt på den danske landbrugssektor.

– Det er langt værre ting, man kan bekymre sig om med ham. Vi kan ikke styre Trump herfra generalforsamlingen på Hotel Balka Strand, men jeg synes, det skal nævnes, fordi han er med til at puste til en usikkerhed i os alle.