– Det kommer lidt an på, om Patrick er med på idéen, men jeg kunne godt tænke mig at sælge en fransk hotdog eller et eller andet, som man gør på tanken. Nu når vi ligger her, hvor vi ligger. Det er jo bare sådan nogle ting, der er mulighed for at investere lidt i, når man ved, at man har en længerevarig lejeaftale. Så man kan nå at tjene investeringen hjem igen.
– Jeg har ikke tænkt så meget over det endnu, men der er nogle ting, vi har gået og snakket lidt om, og som vi prøver at vende og dreje lidt, og så må vi se, om det er noget, der kan lykkes – og hvor meget det koster at investere i det. Det skal jo hænge sammen økonomisk, det er klart.
En god lokation
Hvorfor er det godt, at kiosken kan få lov at blive lige her?
– Det er jo, fordi vi ligger lige uden for bymidten. Vi er jo sådan set den sidste kiosk tilbage i Rønne, men det er også en fordel, at vi er den første, man støder på på vej ind mod Store Torv. Hvis vi kom tættere på, så ville vi bare drukne i alle de andre forretninger, siger han og fortæller, at mange af kunderne er glade for placeringen, da det gør det nemt for dem at komme og hente pakker og handle i kiosken.