Så kan man tage en stille gåtur rundt i haven for at se på de mange smukke blomsterbede, en tur i rutsjebanen, i karrusellen, en sejltur i en robåd, eller man kan klappe gederne i indhegningen, inden man begiver sig ud i en drabelig dyst på minigolfbanen – jo, der er absolut gode muligheder for en dejlig eftermiddag.
Skulle der være enkelte vandhunde, ja, så er Brændesgårdshaven også leveringsdygtig i et vandland.
Der er kun afsat et par timer til besøget, og efter en grundig optælling af deltagere – alle skulle jo gerne med hjem igen - går turen retur mod Nyker.