Topchef-interview: Jensen ser fremad efter fyringer

Det er nogle af verdens største virksomheder, Jensen-Gruppen har på kundelisten, og koncernen er drevet af konstant vækst. Men trods globale succeser mærker maskinfabrikken på Bornholm også bagsiden af medaljen.

Over det meste af verden befinder Jensen-Gruppen sig i en eller anden forstand. Og Jensen har været på Bornholm i alle år, den har eksisteret.

Men hos Jensen er oplevelsen også, at det egentlig er de færreste, der ved, hvad de laver.

– Vi taler ofte om krydstogtskibe, for det er til at forstå. Det er også skibe, der nærmest er på størrelse med Rønne, når man taler om antallet af mennesker, der er med. Forskellen er bare, at alt det vasketøj, de laver, der kan man ikke have små maskiner på hvert værelse, men der er et centralvaskeri i kælderen. Der er et helt økosystem på et skib, fortæller Jesper Munch Jensen, der er administrerende direktør i Jensen-Gruppen og bestyrelsesformand for Jensen Denmark.

Det centralvaskeri i kælderen af krydstogtskibet er noget af det, som Jensen kan levere. Men de kan væsentligt mere end det hos virksomheden.

– Det er også til restauranter, hoteller, vaskerier, fabrikker og mere til. Alle sammen får jo beskidt tøj, ofte hver dag, og det skal vaskes. Der er også sengelinned, som skal rengøres. Og det bliver der ved med at være, siger Jesper Munch Jensen.

– I gamle dage var det sådan, at man tog uniformen med hjem, og så vaskede man den. Sådan er det ikke i dag. Alting bliver leveret til medarbejdere, tilføjer Niels Egede Glahn, der er økonomidirektør i Jensen Denmark.

Jensen laver maskiner, som kan bearbejde det meget tøj, sengelinned og mere til, der skal vaskes.

– Og så kommer der efter vask også en masse. Det er det, vi laver her på Bornholm. Alt det, der kommer efter vasken, siger Jesper Munch Jensen og fortsætter:

– I 1960'erne kunne vi folde et lagen. I dag kan vi alt muligt.

Store kunder

Det viser sig også hos kunderne, der er blevet meget store.

Her er de største kunder dem, som lejer uniformer ud til hotellerne. Det gør man for at få ens kvalitet og at kunne gøre det så billigt som muligt.

En af de store kunder er det franske selskab Elis, som også har købt det danske firma Berendsen. Der er også den største kunde i form af Cintas i USA, der omsætter for over 60 milliarder kroner. Det gør de på arbejdstøj og måtter.

Men der er også såkaldte industrivaskerier, der har en, to eller tre vaskerier som kunder. Der er også institutionsvaskerier, som hospitaler, plejehjem eller andet, der er ejet af staten.

– Dem er der ikke så mange af tilbage, da mange af dem er privatiseret i løbet af de seneste 20 år. I 90’erne, da jeg startede her, var der også kommunale vaskerier, men de er forsvundet. Men der er stadig nogle, eksempelvis Bispebjerg Hospital, som vasker for de andre hospitaler i området. Selvom der er færre, er de stadig vigtige, siger Jesper Munch Jensen.

Han nævner også ”on premise laundries”. Det betyder, at man vasker der, hvor tøjet, sengelinnedet og andet er.

– Det er typisk store hoteller, men man skal op på 500 værelser eller mere. Store hospitaler, alderdomshjem, krydstogtskibe, men også i forlystelsesparker som Disney og Universal har. Disney har jo 40 hoteller i Orlando, og de skal vaske for dem alle sammen, siger Jesper Munch Jensen og fortsætter:

– Det sjove er jo, at den normale forbruger forstår ikke, hvor tøjet kommer fra. Det er ikke renserier, hvor man kommer ned og afleverer tøj og henter det igen. Det er meget større end det.

Svære at tiltrække

Jensen laver derfor mange forskellige typer maskiner til deres kunder - og der bliver lavet mange af dem.

Men ordreindgangen tog et stort dyk, da 2025 blev til 2026. Det betød, at Jensen Denmark måtte fyre 175 personer på Bornholm.

– Vi kom fra et højt niveau, og vi har den fordel på Bornholm, at det kan lade sig gøre at tilpasse. Hvis ikke vi kunne det, var vi der nok ikke. Der er både fordele og ulemper ved at være her. Eksempel har vi svært ved at finde højt uddannet arbejdskraft, siger Jesper Munch Jensen.

Faktisk har Jensen Denmark ledt efter en indkøbschef til Bornholm i tre år. Men det har ikke været muligt at ansætte en til pladsen. Det samme gør sig gældende med økonomiansatte og ingeniører.

Derfor er der blevet ansat økonomifolk i Belgien, ligesom en indkøbschef måske skal sidde i Odense, hvor Jensen ejer virksomheden Inwatec.

– Der er en del forskellige fag, vi har svært ved at tiltrække. Jeg tror, mange synes, det er en spændende virksomhed, men at tage springet til Bornholm er vanskeligt. Og når man har med fabrikken at gøre, er man nødt til at være her, for man kan ikke sidde på afstand og tage del i produktionen, siger økonomidirektør Niels Egede Glahn.

Op til 50.000 maskiner

I fremtiden håber de på, at de igen kan komme til at være flere ansatte på Bornholm, efter de havde ramt det højeste niveau nogensinde, før de fyrede 175 ansatte.

Der bliver også taget mere produktion til Bornholm fra særligt Odense-virksomheden Inwatec, fordi Bornholm er gode til at producere.

I Odense skal fremtidens Jensen-produkter skabes.

– Som jeg også har sagt før, er de vores Google. Der skal vi udvikle og videreudvikle vores produkter, og når de er færdigudviklet, vil vi gerne producere det på Bornholm.

– Men vi er selvfølgelig utrolig kede af det, der sker, hvor vi var nødt til at opsige medarbejdere her på Bornholm. Men vi kigger på, at vi i 2006 var 332 medarbejdere, og vi har siden i de 20 år fordoblet antallet af ansatte. Vi flyttede også produktionen fra Schweiz til Bornholm i 2012, og i 2024 flyttede vi også produktion fra Tyskland hertil, siger Jesper Munch Jensen.

Noget af det, som de dog kan tilbyde medarbejderne – også på Bornholm – er, at de kan blive serviceteknikere.

– Det gør vi meget i, og det tager to-tre år at uddanne en, så det er noget, vi investerer mange penge i. Men det er hårdt arbejde, fordi man er meget ude at rejse. Så det kan godt være, vi ikke altid kan tilbyde et job på Bornholm, men vi kan måske tilbyde et job et andet sted, hvis man er indstillet på det, siger Jesper Munch Jensen.

Niels Egede Glahn nævner også, at når man kommer med fabrikserfaring fra Bornholm, ved man meget om maskinerne, hvis man skulle ønske at blive servicetekniker.

– Vi har 40-50.000 maskiner ude at stå rundt om i verden, så vi får brug for flere og flere af dem. Man kan også blive uddannet på Bornholm, men man skal ud og bo et andet sted i verden, siger Jesper Munch Jensen.