'I de vildeste uger stod vi bare med ryggen til': Svaneke-café er ikke længere hemmelig

Fra en småskjult placering i en garage på Gruset, er Spröt nu rykket til en central placering midt i Svaneke - og det har været en vild sæson, fortæller Trine Maymann.

Da ægteparret Trine Maymann og Niklas Blangsted for fem år siden flyttede til Svaneke fra København var det for at få luft under vingerne og give deres to børn en anden opvækst, end et liv midt i hovedstaden kunne byde på.

De købte derfor en bygård med et par ferielejligheder, der skulle sættes i stand og kunne lejes ud. Mens Niklas Blangsted fint kunne flytte sit virke som selvstændig grafisk designer med, skiftede Trine Maymann sit arbejde som marketingchef ud med et arbejde som it-udvikler hos Pernille Bülow.

– Vi var lige flyttet herover, og så siger vores dengang fire-årige datter, at der ikke er nogen juicebar i byen, og det synes hun, at vi skal lave, fortæller Trine Maymann.

Og selvom den lille familie trivedes rigtig godt med deres forskellige jobs, og desuden aldrig har prøvet at drive restauration før, blev kommentaren om juicebaren ved med at sidde fast i baghovedet. I maj sidste år fik de så pludselig tilbudt en af de små gule garagelignende lejemål på Gruset med få kvadratmeter og masser af havudsigt - og de fik bare 24 timer til at tænke over om juice-eventyret skulle sættes i søen eller ej.

– Ideen har nok groet lidt på os. Vi har lavet sindssygt mange juicer i vores køkken, og vi synes, vi er gode til at lave sandwich, så vi besluttede os for at tage chancen og prøve det af, fortæller ægteparret, som derfor valgte ikke at arbejde med andet end caféen i sommerperioden.

De overtog dog først lokalerne i maj, og det betød, at der var fuld fart på for at blive klar til sommeren, som endte med at blive en stor succes. De så frem imod 2023 som første mulighed for at prøve en hel sæson fra påske til efterårsferie. Men sådan skulle det ikke gå.

Selvom det er blevet ganske hyggeligt i caféen, så vil ejerne bruge vinteren på at gøre det endnu mere hyggeligt. Foto: Sarah Thun Kristensen

Naturlig synergi

Telefonen ringede efter et blæsende forår, hvor det stod tydeligt for de to, hvilke udfordringer der kommer med et meget vejrafhængigt lillebitte lokale med ganske få siddepladser, når det ligger lige ud til Østersøens herligheder.

– Så spurgte Pernille Bülow, om vi ikke kunne overveje at åbne i de tomme lokaler på Glastorvet. Vi sagde selvfølgelig, at det var alt for stort for os, og hun sagde, pjat - vi hjælper allesammen til, smiler Trine Maymann som husker, at tidspunktet var godt, og at hun og ægtefællen havde lyst til at prøve lidt mere.

Herefter fulgte så i lighed med året forinden tre hæsblæsende uger, hvor de skærmede to tredjedele af lokalet af for at undgå at rydde for meget op i konkursboet efter pizza-mageren, der tidligere holdte hus på Glastorvet. Og så handlede det om at begrænse sig til et lokale i en størrelse, hvor de kunne nå at indrette det til opstart i slutningen af juni, så de kunne få så meget som muligt af sæsonen med på det nye sted.

– Der kom simpelthen så mange til vores åbningsfest. Både turister, men også rigtig mange lokale fra Svaneke, som kom forbi og sagde hej og tillykke. Jeg tror, der var noget med, at det havde stået forladt, og det var folk virkelig kede af. Det er jo et af byens hyggelige torve, men pludselig stod det tomt med gamle møbler og urtepotter med visne planter.

Dermed blev de allerede første dag bekræftet i, at det ikke var så tosset at rykke op midt i byen, og herefter gik det slag i slag, da skolernes sommerferie satte ind og den helt naturlige synergi mellem handelsliv, attraktioner og spisesteder som findes midt i Svaneke by.

Tre vilde uger

På den nye placering midt i byen fik Trine Maymann og Niklas Blangsted tre-fire gange så mange gæster om dagen, som de havde haft i den lille butik på Gruset.

– Det var helt vildt, for vi kom fra et lille sted, hvor der ikke var særlig meget plads, men her havde vi en helt anden logistik.

Derfor fik de to også hurtigt hyret noget kompetent hjælp til at stå ved kassen på de mest travle uger.

– Vi kom løbende ind i sæsonen. Vi arbejdede 20 timer i døgnet og vores fødder ramte ikke jorden. De tre vildeste uger i juli havde vi andre, der stod i kassen, og så stod vi bare med ryggen til og tonsede juicer og sandwich igennem, fortæller hun.

Men bare fordi der er mange, der kan lide de ting, man sælger, betyder det ikke nødvendigvis, at man har en stor drøm om at være leder og have ansatte, fortæller Trine Maymann ærligt. Juicebaren var nemlig oprindeligt tænkt som et lille projekt, hvor de to ejere selv kunne klare det hele og have kontakten med kunderne. Og med ansatte kom også et behov for at give nogle opgaver videre, som de ellers selv var glade for.

– Det overraskede os nok, hvor meget det betød. Der er noget hyggeligt ved den personlige betjening, og det er nogle gange det, der gør, at man kommer igen og igen. Det er bare det, der giver tilbage til os, fortæller hun.

Derfor var de tre uger i juli mere end bare fysisk hårde. Det var svært at være så tæt på, men uden at have mulighed for eller tid til at være en del af folks oplevelse. Hun understreger, at de var meget heldige, at de fik den hjælp, de fik, og at det var det naturlige næste skridt for deres butik at begynde at have ansatte. Da august ramte brutalt med dårligt vejr og skolestart, blev der da også trådt gevaldigt på bremsen igen, og nu er de to mest selv i butikken.

– Vi har lidt hjælp i eftermiddagene, men vi sætter stor pris på at være her selv.

Ikke så aften-agtigt

Hvor man tidligere virkelig skulle ville det, hvis man skulle have ydersæsonen med, så er det på den nye lokation mere oplagt og mere uafhængigt af vejret.

– Det er helt fantastisk at have sådan en grøn oase her, og vi får meget forærende i det grønne torv. Når det blæser eller drypper, sidder folk stadig under markisen eller trækker indenfor, fortæller Trine Maymann.

Der er dog forsvundet noget af spændingen og den lidt skjulte og hemmelige følelse, der tidligere fik mange af gæsterne til at dele billeder og tagge på Instagram.

– Der kommer mange forbi helt naturligt, og vi føler os ikke specielle og gemte mere - det er mere forventeligt, at vi er her, og der er mere flow.

Det betyder til gengæld også, at de er i bevidstheden hos mange af byens øvrige virksomheder, som er gode til at huske den lille café, når der skal bestilles frokost til et møde - og det er meget positivt i ydersæsonen, hvor der ikke er helt så travlt med gæsterne.

Trine Maymann oplever også, at der er et godt samspil med de øvrige spisesteder i byen, som er gode til at henvise til hende, når der bliver efterspurgt juice, salat og sandwich, og på samme måde sender hun glad kunderne videre, når der bliver spurgt efter burger - ja eller pizza selvfølgelig, som der relativt ofte er forespørgsel på.

Faktisk har de også eksperimenteret med at holde aftenåbent, men der måtte de nok erkende, at de er mere en frokostcafé.

– Vores koncept er faktisk ikke så aften-agtigt, så det er ikke sikkert, at vi skal have det. Ikke fordi der ikke var mennesker til det, men man forventer bare noget andet, når man spiser ude om aftenen; at det er anrettet på en tallerken, og at der er salt og peber på bordet.

– Måske vi snarere begynder at åbne tidligere, for der er ikke rigtig nogen, der laver morgenmad, og vi kan jo se, at der er nogen af de turister, der bor i ferielejligheder, der er tidligt oppe og ude i byen.

Her i efterårsmånederne sidder turisterne lidt længere, og der er ikke mere arbejde, end at de ansatte har fået mere eller mindre fri.

Lukker 1. november

Som tilflyttere har man en naturlig ærefrygt, når man laver café i Svaneke. Ikke så meget fordi det er Svaneke, men fordi de mennesker, man sælger sine frokoster til, er de samme mennesker, som børnene går i skole med, dem man ser i idrætsforeningen, og dem man møder til sankt hans festen.

– Mon ikke det også højner niveauet lidt, i forhold til hvis man havde et hjørne i en storby, hvor alle gæsterne var fremmede. Her er vi lidt ekstra på tæerne hele tiden - det skal bare være i orden, griner hun.

Den 1. november lukker caféen ned for vinteren. Herefter skal månederne frem til påske bruges fornuftigt, så det fulde lokale på Glastorvet kan blive udnyttet, og de to indehavere vil gerne skabe det lidt mere, ligesom det var på Gruset.

– Vi havde jo bare tre uger, og det satte sine begrænsninger for, hvad vi kunne nå. Vi synes, vi mangler noget stemning og noget hygge, og så glæder vi os til at få mulighed for at indrette den anden halvdel til noget lounge måske med nogle spil og noget, hvor man kan blive hængende.

Hun er ikke afvisende overfor samarbejde med nogle lokale keramikere eller smykkeproducenter, så flere af øens små skatte kan blive udstillet i caféen. Her er hun sikker på, at Niklas Blangsted er mand for en kreativ indretning. Han har nemlig hænderne helt rigtigt skruet på.

– Det er ikke, fordi vi ikke kan lide det her. Vi synes, det er blevet okay hyggeligt, men det er bare en hurtig løsning, for hvis ikke vi åbnede til sommerferiens start, kunne vi lige så godt droppe det.

Hun varsler derfor, at det hele måske ser helt anderledes ud, når de igen åbner til påske - dog i den samme stil.

Den grønne oase på Glastorvet i Svaneke. Foto: Sarah Thun Kristensen