Her elsker vi vores naboer – men gider ikke være sammen med dem

Her elsker vi vores naboer – men gider ikke være sammen med dem
Foto Jacob Jepsen
20. MAR • 19:00
20. MAR • 19:00

Stor undersøgelse viser, hvordan danskerne adskiller sig fra hinanden. Bornholm skiller sig ud på flere områder.

Gode naboer. Dårlige fremtidsmuligheder. Men glade for livet.

Realdania har haft gang i telefonerne og stillet 122.000 danskere en række spørgsmål om livet. Foreningen har også kimet bornholmere ned, og der er kommet en række interessante tendenser frem. Læs her, hvor vi skiller os ud på den ene eller anden måde.

Det er især tryghed, naboskab og naturoplevelser, vi fremhæver som det bedste ved at bo på øen. Men bag de positive tal ligger også en række strukturelle udfordringer: et arbejdsmarked præget af sæsonarbejde, en boligsituation, der låser tilflyttere ude, og en transportinfrastruktur, der gør det besværligt at pendle.

Nummer 21

Bornholmerne er generelt tilfredse med deres liv. 81 procent svarer, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 76 procent. Bornholm ligger dog samlet set på en 21. plads i livskvalitet blandt de danske kommuner. Ifølge Realdania er livskvaliteten generelt høj på øer. De har samtidig et bud på, hvorfor det generelt er sådan i de mindre øsamfund. Nemlig at befolkningen generelt er ældre på de små øer, så livskvalitet kommer tilsyneladende med alderen.

Ikke så meget at lave her

Tallene fortæller dog ikke hele historien. For mens ældre bornholmere oftest er glade for det sted, de er, tegner der sig et andet billede blandt de unge. 37 procent af de adspurgte bornholmere under 30 år forventer at flytte væk fra øen inden for fem år. På landsplan er det kun 18 procent, der tumler med planer om at forlade deres hjemegn. Den høje fraflytning hænger tæt sammen med de praktiske begrænsninger ved at bo på en ø. Mulighederne for uddannelse og jobudvikling er færre end andre steder i landet. Transporten til resten af Danmark kræver planlægning og er ofte en betydelig udgift. For mange unge bliver valget derfor et spørgsmål om enten at blive i det velkendte fællesskab – eller tage springet til en anden landsdel, hvor mulighederne er flere.

En boble af tryghed

Bornholm er et af de mest trygge steder i Danmark. 90,3 procent af øens beboere føler sig trygge i deres lokalområde. På landsplan er tallet 71 procent. For mange er tryghed en væsentlig faktor for deres livskvalitet, og her har Bornholm en klar fordel. Lave kriminalitetstal, tætte naboskaber og en generel følelse af, at man kender hinanden, bidrager til en hverdag uden større bekymringer.

Men selvom vi ifølge undersøgelsen er relativt tilfredse med vores naboer, gider vi helst ikke lave alt for meget med dem. Her indtager øen en plads som kommune nummer 92 ud af 98 over indbyggernes lys til at deltage i fælles aktiviteter med naboerne.

Ledige huse, men ingen steder at bo

Bornholm har huse til salg, men næsten ingen lejeboliger. Kun tre procent af boligmassen på øen er almene lejeboliger. På landsplan er tallet 20 procent. Det begrænser i sagens natur mulighederne for alle dem ovrefra, der gerne lige vil smage en smule på Bornholm og være helt sikre på, at valget er rigtigt, inden de tager forbi ejendomsmægleren.

Samtidig kæmper mange bornholmere med vedligeholdelsen af deres bolig. 58 procent svarer, at deres bolig har betydelige vedligeholdelsesproblemer, mens landsgennemsnittet er 41 procent. Mange af husene på øen er gamle, og renoveringer er ofte nødvendige, men omkostningerne kan være høje. Særligt de yngre beboere ser boligmarkedet som en barriere – enten fordi der mangler lejevenlige løsninger, eller fordi gamle huse med store energiregninger skræmmer dem væk.

Afstand kan ikke måles i kilometer

Transport er den største livskvalitetsmæssige udfordring på Bornholm. 67 procent af beboerne oplever, at transportmulighederne påvirker deres hverdag negativt. På landsplan er det 18 procent. For mange bornholmere er transport en udfordring, både for når det drejer sig om arbejde og sociale relationer. For virksomheder betyder den geografiske afstand til resten af landet, at rekruttering kan være en udfordring. Pendling til og fra Bornholm er langt mere besværligt end mellem andre danske landsdele, hvilket gør det sværere at tiltrække specialiseret arbejdskraft ovrefra. Undersøgelsen beskriver en ø, hvor livskvaliteten er høj for dem, der allerede har etableret sig, men hvor nye generationer og potentielle tilflyttere møder udfordringer. Fremtiden for Bornholm afhænger af, hvordan øens styrker kan fastholdes – og hvordan de praktiske problemer kan løses.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT