Gigantinvestering kan tjene sig hjem på 10 år

Kristian Barslund forventer at stige om bord på virksomhedens seneste kæmpe investering i slutningen af maj – det første skib, der bliver bygget i Daniel Barslunds tid som direktør for Ocean Prawns.

Far og søn har ramt den perfekte storm, fortæller de, da Tidende møder dem på kontoret i Nexø en dag i marts. Anledningen er, at de har lavet den største enkeltstående investering i virksomhedens historie – nemlig Atlantic Enterprise – den ny trawler, der blev bestilt og underskrevet for tre år siden.

Båden skal afløse de to rejetrawlere, som indtil for nylig har fisket rejer i Canada. Det ene af skibene er nu solgt, og det andet skal sælges i efteråret, når den nybyggede trawler er kommet godt i gang.

– Den nye her kommer til at erstatte de to, der fisker nu, hvor den ene er 20 år gammel, og den anden er 38 år gammel, starter Kristian Barslund.

Han er tidligere fiskeskipper, stifter af Ocean Prawns, tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand i foretagendet, og det er ham, der sammen med sin søn, nuværende direktør Daniel Barslund, beredvilligt svarer på spørgsmål om investeringen.

– Hvert skib bliver renoveret for omkring 20 millioner hvert tredje år, så med den her investering skal vi kun have en enkelt motor og kun renovere på et fartøj, så den skal nok tjene sig hjem.

Hvis alt går godt, har den gigantiske investering til en værdi af 400 millioner bare i skibet, foruden de 50 millioner i basisudstyr faktisk allerede tjent sig hjem i løbet af de næste 10 år.

– Det har de andre også gjort, fortæller Kristian Barslund, som om nogen vel ved, hvor hurtigt en rejetrawler tjener sig hjem.

Det forudsætter selvfølgelig, at kvoten holder, at sol, måne og stjerner står rigtigt og ikke mindst, at folk fortsætter med at købe rejer, forklarer de.

Daniel og Kristian Barslund. Foto: Sarah Thun Kristensen

Samme motor som Express 5

Det er 20 år siden, Ocean Prawns sidst byggede nyt fartøj, og nogle af de fem fiskebåde, de sejler med nu, er købt brugt. I løbet af de seneste mange år er der sket utrolig mange ting på byggefronten.

Den 38 år gamle rejetrawler, der stadig sejler, tog eksempelvis bare 10 måneder fra kontrakten blev skrevet og indtil den forlod værftet, men i dag er tingene blevet mere specialiserede.

– Dengang for længe siden kunne man sætte sig ned med en håndfuld motorleverandører, og så kunne de levere en motor inden for tre måneder, forklarer Kristian Barslund.

I dag er der to års leveringstid på en hovedmotor – for den slags er ikke længere bare en standardvare. Man skal vælge en specifik type, og de har sjovt nok valgt den samme motor, som netop nu bringer den nye hurtigfærge, Express 5, til Bornholm.

Hvor rejetrawleren har en enkelt 12-cylindret, så har Express 5 dog fire 16-cylindrede motorer.

Sparede 20 procent

Ocean Prawns står ikke for finansieringen alene. Den nye rejetrawler er købt sammen med det canadiske rederi, de deler kvoten med, og det bornholmske og det canadiske rederi ejer og betaler dermed hver halvdelen af den nye investering.

Kristian Barslund vægrer sig ved at kalde det et greb i lommen, men med et dybt greb i begge lommer og salg af begge de nuværende skibe har det ladet sig gøre, at begge rederier svinger dankortet og betaler skibet ud med det samme.

– Det er mange års opsparing, og det er første gang, vi ikke har optaget lån til et nyt skib. Sammen med vores canadiske partner betaler vi selv alle pengene ind, og her kommer noget af finansieringen så fra de to, der er eller bliver solgt, forklarer han.

Og så er vi tilbage ved den perfekte storm bestående af to års pandemi, krig i Europa og senest et stort jordskælv i Tyrkiet, hvor skibet bliver bygget.

Alt sammen faktorer, der har ledt til forsinkelser på skibet, der skulle have stået klar noget tættere på årsskiftet. Men også faktorer, der betyder, at hvis skibet skulle bygges i dag, ville det koste 20 procent mere.

– Vi nåede lige at skrive under inden corona, og det betyder, at vi har låst priserne, inden alt det her skete, så på den måde kommer det ikke til at koste mere. Skulle vi købe den i dag, så havde den kostet 500 millioner inden ekstra ting.

Det er mere det driftsmæssige, der har været uforudsigeligt i de seneste tre år, hvor priserne på fragt, emballage og lignende er steget for dem som for alle andre.

– Men der har vi været begunstiget af høje priser på rejerne. Havde vi haft høje udgifter og dårlige priser, så havde det jo været noget helt andet, forklarer Daniel Barslund.

Intet går til spilde

Om bord på den nye trawler, som kan fiske både rejer og hellefisk, er det nyeste og mest effektive udstyr direkte fra de bedste underleverandører i verden. At den slags verdensklasseudstyr tilfældigvis produceres af danske virksomheder, er et heldigt sammentræf, der fører til, at den også skal sejles til eftersyn i Danmark hvert tredje år.

– Man skal have alt det sidste nye, så vi kan fiske mere bæredygtigt, og så er kvaliteten et stort parameter, for det er der, vi tjener vores penge, starter Daniel Barslund og gestikulerer mod sin far for at illustrere, at med 40 års erfaring i branchen, så ved man et og andet om rejefiskeri, og hvordan man bygger et fartøj, der kan håndtere opgaven efter alle kunstens regler.

– Tidligere brugte man mellem 50 og 55 procent af brændstoffet på fremdrift, mens resten forsvandt ud igennem skorstenen, men i dag bruger vi det hele, så den ekstra varme bliver til damp. Og når vi laver kulde til fryseren, så bruger vi overskudsvarmen til at fordampe havvand, så det bliver til ferskvand, forklarer Kristian Barslund.

De mange års erfaring fornægter sig ikke. Men forbedringerne koster både tid og kolde kontanter, og hvor det sidste skib, han var med til at bygge for 20 år siden, "bare" kostede 160 millioner, så er det altså lidt en anden sag i dag.

Det er første båd, der bygges fra bunden, mens Daniel Barslund er direktør. Foto: Kristoffer Linus

Bedre storytelling

Men tiden er til at forny skibene, for de nye modeller er væsentligt mere brændstofbesparende og mere økonomiske at fiske med.

Så selvom man egentlig ikke regner med at øge omsætningen hos Ocean Prawns, så forventer man, at der bliver et større overskud, fordi driftsomkostningerne bliver mindre – når altså lige den store investering har tjent sig hjem.

Og så er der jo alt det der med bæredygtighed, CO2-aftryk og certifikater, som efterhånden er uundgåelige buzzwords i erhvervslivet. Det er der selvfølgelig også tænkt på, når familieformuen skal investeres.

– Det er klart, at der kommer mere og mere fokus på dit klimaaftryk, og her ligger fisk heldigvis ret lavt i forhold til eksempelvis kød. Og kan vi gøre det endnu mere positivt, så kan det betyde, at det er noget, den bevidste forbruger vælger efter, forklarer Daniel Barslund, som ikke lægger skjul på, at bæredygtigheden er en investering i fremtiden.

Med et enkelt skib og et mere effektivt brændstofforbrug får de et mere positivt resultat i forhold til CO2-aftrykket, og de nye net skulle være mere skånsomme for havbunden. Og så kan man i øvrigt ikke sælge så meget som et kilo rejer i Sverige uden MSC-certifikat.

– Det er en bedre storytelling, og det giver os større mulighed for at sælge produktet på de bløde værdier, forklarer Daniel Barslund.

Han er ikke overbevist om, at det fylder så meget for kunderne i dag, at det i kolde tal er pengene værd – endnu.

– Men jeg er sikker på, at i fremtiden kommer forbrugerne til at gå mere op i, hvad det er, vi gør, der gør os bedre end de andre.

I Danmark hvert tredje år

Og apropos fremtiden så ved virksomheden altså ikke, hvornår eller om den i fremtiden kommer til at bygge flere rejetrawlere.

Bliver der tale om et nybyggeri i fremtiden, så regner virksomhedens direktør Daniel Barslund med, at han er væsentlig mere klar til at tage vigtige beslutninger end ved dette skib, hvor det primært har været hans far, der har taget teten.

– Jeg er med på sidelinjen denne gang. Det er super spændende, for det er en stor ting. Men jeg kommer også til at lære lidt på bagkant, for vi skal have bundet det hele sammen, til hvis vi en dag skal bygge en ny, forklarer Daniel Barslund.

I mellemtiden kan nysgerrige danskere som sagt glæde sig til, at Atlantic Enterprise  formentlig rammer Danmark hvert tredje år, når der skal laves eftersyn. Det bliver dog ikke på havnen i Nexø. Eftersynet forventes at finde sted i enten Frederikshavn eller Skagen, og selvom det er en lang sejltur, så er både den effektive arbejdstid og kvaliteten af arbejdskraften at foretrække i de danske havne.

– Det kan godt betale sig at sejle til Danmark, fordi meget af udstyret er dansk, og de er så meget bedre til at lave eftersyn her. Det handler om knowhow, siger Daniel Barslund.

 

Fra hav til havn

Når en reje trækkes op af havet og om bord på rejetrawleren sorteres den med det samme i seks-syv forskellige sorteringer. Denne proces foregår på bådens fabrik.

De mindste rejer bliver frosset direkte ned og leveret til en pillefabrik på land, hvor de bliver kogt og pillet og går til industri.

De næste sorteres i to-tre størrelser, hvor de bliver kogt på båden og singlefryses og pakkes i kartoner af fem kilo.

De to største sorteringer bliver til rå Japan-produktion.

Der går mellem 15 og 20 minutter fra en reje ryger ud af tanken, og indtil den er forarbejdet og kørt i lasten/fryseren, hvor den bliver pakket, sat på palle og wrappet og så står en palle klar med 480 kilo rejer i kartoner af fem kilo.

Rejerne sorteres og pakkes på denne måde for at bevare friskheden og for, at de ikke bliver knust.

Efter fem til seks uger er skibet tilbage i havn med enten 1.200 ton rejer eller 1.500 ton hellefisk, som så bliver pakket i mindre enheder ude på produktionerne.

Japan og Kina er de største markeder, mens Ocean Prawns ikke har detailhandel i Danmark eller Sverige.

Når skibet har tømt lasten og igen er fyldt op med proviant og emballage, sejler det af sted i fem-seks uger igen.

Målet er, at skibet skal sejle så tæt på 365 dage om året som muligt.