– Vi kan se, at der ikke er meget, der kan genbruges. Vi har skåret alt fra, så kun fundamentet står tilbage. Men vores vision i det her projekt er, at vi bruger alt det, der bruges kan. Vi vil gerne bevare følelsen og historien. Det er følelsen af det skæve og uperfekte og de spor af tiden, som stalden har, siger Nilo Hansen.
Og hvordan bevarer man så noget, der nærmest ikke er noget tilbage af? Det er her, at snakken om, at man vil bevare 'følelsen' kommer ind. Det gamle bindingsværk var også godt slidt, af det Nilo og Jeanette viste. Noget af det var helt råddent. Men hvis du ikke kan genbruge materialer, så handler det om at være tro mod byggestilen, fortæller Nilo.
Blandt andet var flere vægge lerklinet. Det er en oldgammel byggeskik, som Nilo og Jeanette for nyligt har forsøgt at studere. Flere bøger er blevet læst, og gode råd fra forbipasserende er noteret. Det kan være med til at bevare følelsen. Men det er også noget, der tager tid.
– Det ville være lettere, hvis vi kørte det hele over med en bulldozer og startede forfra. Men det gider vi ikke. Vi vil gerne gøre det ordentligt, siger Jeanette Uldall.
Hvis det skal gøres ordentligt, så regner de med, at der går 3-5 år, før den gamle stald kan huse workshops.