Fremtidens varmtvandsreje kan være bornholmsk

Tre marine eller maritime projekter modtager støtte via LAG-Bornholm. Der er tale om en forsøgsproduktion af varmtvandsrejer, etablering af et industrikøkken og ombygning af en turbåd.

Sætter man tænderne i en tigerreje, en kongereje eller en vannameireje, har den været ude på en lang rejse, inden den ender på spisebordet. Fælles for de såkaldte varmtvandsrejer er, at de kommer fra tropiske områder, men i fremtiden kan man måske vælge at købe en bornholmsk varmtvandsreje i stedet for.

I hvert fald har bestyrelsen for LAG-Bornholm netop indstillet en forsøgsproduktion af varmtvandsrejer på Bornholm til tilskud gennem NFLAG-puljen, der støtter marine og maritime projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Projektet med varmtvandsrejer har fået tilsagn om 358.187,50 kroner til forsøgsproduktion med biofloc, der er en metode til opdræt i et lukket, landbaseret system uden udledning til omgivelserne. Rejerne lever i et vandmiljø beriget med en høj koncentration af mikrobiel biomasse, der bliver en del af fødegrundlaget. Dermed kan produktionen gennemføres med en lav foderkvotient og uden negativ indvirkning på vandmiljøet. Samtidigt vil en lokal produktion minimere efterspørgslen af varmtvandsrejer fra Asien og derigennem have en positiv klimapåvirkning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Et sådant anlæg er allerede blevet testet og opsat på naturskolen Grynebækken ved Svaneke, og ifølge LAG-Bornholm kunne det være et godt bud på, hvordan Bornholm i fremtiden kan producere fisk, skaldyr og grøntsager bæredygtigt, da der kan produceres fisk eller skaldyr i et akvaponisk anlæg, og vandet fra anlægget kan anvendes til grøntsagsproduktion. Akvaponi er netop en metode til dyrkning af grøntsager, der bygger på naturlige og økologiske principper, hvor gødning fra fisk benyttes som næring til planter.

Ombygning af turbåd

I alt har LAG-Bornholms bestyrelse indstillet tre projekter til en samlet støtte på godt 750.000 kroner. Næstforperson Signe Koefoed fortæller, at projekterne er blevet valgt til at modtage støtte, fordi de passer godt ind i den nuværende strategi for LAG-Bornholm.

– Vi vil gerne støtte udviklingen indenfor det blå Bornholm med fokus på omstillingen af fiskeribranchen til nye jobmuligheder, med fokus på fødevarer og oplevelsesøkonomien. Særligt nu hvor bundproppen er blevet fjernet for det eksisterende erhvervsfiskeri på Bornholm. De tre projekter understøtter på hver deres måde dette formål, siger hun i pressemeddelelsen.

Smedjen i Tejn har fået tilsagn om 264.000 kroner til etablering af et industrikøkken i lokalerne på havnen. For nylig fik samme projekt 175.000 kroner fra en anden pulje under LAG-Bornholm.

Endelig er der givet tilsagn om støtte på 128.387,60 kroner til ombygning af en dieseldrevet chalup til elektrisk turbåd. Ansøger tilbyder sejlads fra flere lokale havne og har i forvejen stor erfaring indenfor elbåd-konvertering og -drift.

I 2021-2023 har NFLAG-puljen på Bornholm givet et samlet tilsagn om støtte på mere end 2,3 millioner kroner til syv projekter, der alle har haft en jobskabende effekt, fremgår det af pressemeddelelsen.

Om puljen

Formålet med den nationale FLAG-pulje er at yde tilskud til projekter og aktiviteter, som skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder. Regeringen har besluttet at oprette en national FLAG-pulje, som en overgangsordning mellem sidste og indeværende programperiode for FLAG. Overgangsordningen gælder fra 2021 til 2023.

Projekter søges gennem de lokale aktionsgrupper i fiskeriområderne i Danmark, og skal leve op til de lokale formål, der fremgår af den gældende udviklingsstrategi for området.

Visionen for LAG-Bornholm er at gøre Bornholm til et bedre sted at bo og virke - og derigennem nå målet om at blive et bæredygtigt helårssamfund.

Kilde: LAG-Bornholm