Forretning reddet på stregen

Mette Møller ånder lettet op efter søndagens vellykkede fundraiser-operation, der giver hende og hendes firbenede pensionærer en ny chance.

Hvordan stopper man efter et helt liv med heste, og er det overhovedet muligt, spørger Mette Møller retorisk på Mosekærs hjemmeside.

Mandag morgen sidder hun på en plastikstol og ser ud i stalden, hvor heste i forskellige farver og størrelser kigger nysgerrigt ud af boksene for at følge med i hvad der sker. Ørerne vipper frem og tilbage, mens staldpigen strigler et otte måneder gammelt føl. Nede på gulvet spadserer en gråstribet kat rundt, mens retrieveren Andy kommer løbende og sætter sig med et bump med ryggen til. Han vil gerne kløs.

– Lad være, han fælder, advarer Mette Møller.

Det er stadig vinterkoldt på hesteinternatet Mosekær, men hjerterne er varme. 45-årige Mette Møller har været tidligt oppe for at betale regninger. Så mange, at hendes netbank begyndte at gå ned, hver gang hun havde godkendt en betaling.

– Jeg tror, jeg har betalt 20 regninger her til morgen, siger hun og ser lidt overvældet ud.

Men ellers er der kun smil på læben denne formiddag på Mosekær. Glæden skyldes lettelse og taknemmelighed over al den hjælp, der er strømmet ind fra hele landet via Mobilepay og bankoverførsler, siden Mette Møller søndag morgen lagde et opslag op på internatets facebookside.

Her var tonen præget af opgivelse.

"Internatet har aldrig været så langt nede økonomisk før som det er nu... Regningerne hober sig op, afdrag til foder, dyrlæge osv. kan ikke betales. Wrappen er steget voldsomt for ikke at nævne strøm og vand", skrev Mette Møller, der havde regnet ud, at hun var minimum 25.000 kroner bagud. Hun lagde ikke skjul på, at en del af gælden var fulgt med fra 2022.

Opslaget blev delt 300 gange, og kort tid efter begyndte små og store donationer at tikke ind, sammen med gode ønsker for fremtiden og striber af brugbare råd. Søndag aften stod der 80.000 kroner på kontoen.

Gamle heste på medicin

Faktum er, at det seks år gamle hesteinternat i Rutsker Højlyng har været lukningstruet længe. Det har aldrig været en guldrandet forretning at drive et hesteinternat med 26 heste, der skal passes med foder, smed og dyrlægetilsyn. Dyrlægeregningerne alene løber op på 24.000 om året, og der kommer ikke mange penge ind den anden vej, fortæller Mette Møller.

Hun driver i realiteten en slags plejehjem for gamle heste, og når de først står i boksen er de hendes ansvar, også økonomisk.

– Vi modtager gamle heste, der ofte har fristet en ussel tilværelse, fordi deres liv som brugsdyr er opbrugt. Mange af dem skal have medicin, og nogle af dem skal have meget medicin, fortæller Mette Møller, der driver internatet sammen med sin mand, Steen Møller.

15 år med rideangst

Heste var været omdrejningspunktet i hele Mette Møllers liv. Hun voksede op i udkanten af Hasle, der hvor Toftelunden-kvarteret ligger i dag. Dengang var det bar mark og Mette var ikke mere end fire-fem år, da hun fandt ud af, at der var heste på nabogården. De trak ligesom i hende.

Hun har redet siden hun var fire, gætter hun. Først pony på rideskolen Kalinka, derefter ridebanespringning på store heste. Da hun var 19, gik det galt.

– Det var til et stævne. Min hest satte over for tidligt, og vi røg ind i forhindringen. Jeg kan ikke huske, hvad der skete, siger hun, men jeg brækkede to lændehvirvler.

Mette fortsatte med at ride i ti år, indtil hun en dag blev ramt af rideangst. Det kom uden varsel.

– Jeg ved ikke hvorfor. Måske var det fra dengang jeg styrtede, måske havde jeg fortrængt det i alle de år.

I 15 år holdt Mette Møller sig nede på jorden, mens hun så sine tre piger vokse op. I 2017 åbnede hun internatet på Nordre Lyngvej. Og så skete der et eller andet for fem år siden. For pludselig befandt Mette Møller sig på ryggen af den irske pony Jessie.

– Det er min terapihest, siger hun, og fortæller om den første ridetur på Jessie.

– Jeg blev trukket rundt i snor i et kvarter. Min ben rystede, da jeg stod af. Og så tudbrølede jeg, siger Mette Møller, der stadig holder sig til skridtgang. Planen er at komme op i trav til sommer.

– Jeg skal nok komme i gang, lover Mette Møller. Og det er måske hendes store svaghed. For når hun lover noget, så holder hun det. Det gælder også de løfter hun giver til ulykkelige hesteejere, der overgiver en elsket hest i hendes varetægt.

Shadow er på livstidspension

Når en hest kommer til Mosekær, er den ofte gammel og slidt. Internatet modtager heste fra folk, der ikke kan have dem mere af en eller anden grund. Det kan være af økonomiske årsager, sygdom, skilsmisse eller fordi hestene er langtidsskadede.

– Som nu Shadow derovre, siger Mette Møller og peger på en sorthvid pony med spidse ører.

– Han er færdig som ridehest, hans ene forben er ødelagt. Jeg har garanteret, at den bliver her resten af dens liv. Den er på livstidspension, siger hun.

Mette Møller gætter på, at der har været 50 heste igennem Mosekær siden åbningen. "Alle heste, der kommer videre fra os, bliver adopteret ud til nyt hjem, ikke solgt", står der på hjemmesiden. Men det er ikke alle heste, der kommer videre. Mange af dem bliver på Mosekær, til de dør. Som for eksempel ponyen Elvis, der døde for en uge siden, 29 år gammel.

"Jeg er endnu engang frygtelig ked af det, lidt rundt på gulvet, ved siden af mig selv og bare underligt til mode i dag", skrev Mette Møller, der sad hos Elvis, indtil hans hjerte holdt op med at slå.

Er det overhovedet muligt at stoppe efter et langt liv med heste?

Svaret er nej, det er det ikke, siger Mette Møller, og nu har hun og Bornholms Hesteinternat Mosekær fået en chance til.

Mette Møller fik for første gang i lang tid en god nats søvn natten til mandag. Efter at have modtaget 80.000 kroner i støtte fra hele landet, kan hun nu se frem til en sommer som gældfri ejer af et hesteinternat på Nordbornholm.