Flere bornholmere vil bygge en kunstig ø: Energistyrelsen har flere grunde til at lade være

Flere bornholmere mener, at højspændingsstationen til energiøen bør placeres på en kunstig ø ligesom i Nordsøen. Energistyrelsen fremhæver kortere afstande end i Nordsøen, milliardudgifter og konsekvenser for havmiljøet som argumenter for at opføre landanlægget på Sydbornholm.

Adskillige bornholmere drømmer om, at strømmen fra fremtidens mange havvindmøller skal sendes til en omformerstation på en kunstig ø, fremfor at der skal bygges et omfattende landanlæg på Sydbornholm.

Højspændingsstationen, hvor strømmen i en stribe store bygninger skal konverteres til jævnstrøm, får brug for et areal på 70-90 hektar (0,7-0,9 kvadratkilometer, og Energinet har udvalgt et bruttoområde ved Søndre Landevej og Vasegårdsvej sydvest for Aakirkeby som det bedst egnede sted. I svar til Bornholms Regionskommune første høring om landanlægget foreslår flere bornholmere at droppe planerne på landjorden og kopiere konceptet i Nordsøen.

”Vi mener, at man burde overveje, om det overhovedet hører til på vores dejlige ø, som alle elsker. Og i stedet se på om det ikke hører til på en kunstig ø, ude ved vindmøllerne. Derfor helt klart et nej tak til et anlæg på vores dejlige ø”, skriver Michael og Pia Jensen

Den nyoprettede Borgerforeningen Energiø Bornholm lægger vægt på ”at begrænse skaderne på Bornholms natur og havmiljø” og foreslår i deres høringssvar samme løsning.

”Havvindmøllernes antal og højde skal minimeres, og deres afstand til kysten skal maximeres, og landanlægget skal flyttes ud på en kunstig ø,” skriver foreningen, hvis stiftere alle bor i nærheden af det udpegede bruttoareal omkring Søndre Landevej.

”Borgerforeningen er grundlæggende ikke enig i, at den planlagte transformerstation skal bygges på Bornholm. Øens landskab, natur og kulturelle værdier samt økonomiske interesser i forhold til turisme og landbrug og erhvervsudvikling vil lide store tab”, tilføjer borgerforeningens bestyrelse, som samtidig afviser at acceptere, at der etableres power-to-X-anlæg ved energiøens landanlæg.

Også Aksel Sonne mener, at omformer- og transformationsudstyr skal ud i Østersøen.

”Når man nu alligevel skal mishandle havbunden syd for Bornholm med nedspunsning af op til 253 møllefundamenter, så kan man da lave sænkekasser (som brugt ved Femern- og Øresundsforbindelsen) sænkekasser til installation af disse omformere (transformatorer). Så undgår man vel også noget støj,” skriver han.

Store afstandsforskelle

I forrige uge henvendte Tidende sig til Energistyrelsen for at lave et interview med vicedirektøren for energiøer, Mogens Hagelskær. I en travl uge med lanceringen af de store planer i Nordsøen var det ikke muligt. I stedet for sendte Energistyrelsen i fredags en skriftlig forklaring med fire grunde til, hvorfor en kunstig ø ikke har været i betragtning i Østersøen.

– For det første gør Bornholms centrale placering i Østersøen, at øen kan fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne, der er placeret 15-20 kilometer fra Bornholms kyst, citeres Mogens Hagelskær for i det skriftlige svar.

– I Nordsøen er rationalet for den kunstige ø særligt forankret i de store afstande. Der er 80-100 kilometer til kysten i Danmark og endnu længere til andre lande, hvorfor man er nødt til at lave plads på havet til, at der kan etableres højspændings- og omformerstation med videre. Hvis man betragter energiøen som et opsamlingssted for havvind, spiller selve Bornholm dermed en nogenlunde sammenlignelig rolle for Østersøen, som den kunstige ø vil gøre for Nordsøen.

– For det andet skal det pointeres, at etablering af en kunstig ø er en stor investering. Den kunstige ø i Nordsøen har en estimeret omkostning på et tocifret milliardbeløb, siger Mogens Hagelskær – uden dog at sætte tal på, hvad anlægget af en formodet mindre kunstig ø i Østersøen kunne forventes at koste.

Usikkerhed om vandkvalitet

Også de miljømæssige konsekvenser ved at opføre en kunstig ø skal tages med i overvejelserne, understreger vicedirektøren fra Energistyrelsen.

– For det tredje er det vigtigt at bemærke, at en mulig etablering af en kunstig ø i Østersen i dansk farvand må forventes at have miljømæssige konsekvenser, som vores nabolande ville have svært ved at acceptere. Herunder kan nævnes, at en kunstig ø sandsynligvis vil blokere for vandgennemstrømningen, hvilket kan få betydning for vandkvaliteten i Østersøen, samt at der vil skulle arealinddrages i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Dette er blot eksempler, da Energistyrelsen ikke har lavet disse miljøundersøgelser, men det må forventes på baggrund af den viden, der foreligger på nuværende tidspunkt, forklarer Mogens Hagelskær, der pointerer, at der i Jylland også skal afsættes meget plads til et landanlæg, hvor strømmen fra Energiø Nordsøen skal føres ind i elnettet.

– Sidst er det vigtigt at slå fast, at det også er nødvendigt at etablere et anlæg på land både på Sjælland til at modtage strømmen fra Bornholm og ligeledes i Jylland i forbindelse med energiøen i Nordsøen, hvor sidstnævnte vil udgøre ca. 40 hektar. Hvis der blev etableret en kunstig ø ved Bornholm, ville der ligeledes skulle etableres et noget mindre anlæg på Bornholm, såfremt man skulle kunne tilkoble Bornholm til energiøen, siger vicedirektøren.

FAKTA: Den kunstige ø i Nordsøen

Den kunstige ø i Nordsøen og de omkringliggende havvindmølleparker skal ligge ca. 80 km ud for Thorsminde. Øen skal huse el-tekniske anlæg til transport af strøm fra møllerne og ind til elnettet, eventuelt en havn og servicefaciliteter for de første 3 GW havvindmølleparker i Nordsøen. Senere skal øen og vindmølleparker udvides til at kunne rumme 10 GW i takt med, at efterspørgslen på strøm stiger, og øerne forbindes til flere nabolande.

Vindmøllerne, der skal levere strøm til øen, bliver forventeligt større, end de er i dag, og kommer længere ud på havet end hidtil. Det vil ikke være muligt at se møllerne fra land, men flyver man over Nordsøen, vil man kunne se store arealer med vindmøller placeret omkring energiøen.

For energiøen i Østersøen erstatter Bornholm den kunstige ø. De nærmeste møller skal stå 15-20 kilometer fra land og vil blive synlige fra kysten.

Kilde: Energistyrelsen

En præmis

Energinet bliver bygherre på højspændingsstationen, som kommer til at bestå af flere haller på 25 meters højde. Chefprojektleder Kim Søgaard Mikkelsen er ikke bekendt med, at der er lavet nogen undersøgelser, der har kastet lys over muligheden for at lave en kunstig ø ligesom i Nordsøen.

– Jeg tror det ikke – netop fordi udnyttelsen af Bornholm er en præmis og den gode løsning, siger han til Tidende.

– Det vil være overflødigt at lave en kunstig ø. Hvis der lå en ø ude i Nordsøen, forestiller jeg mig også, at man ville gøre brug af den, siger Kim Søgaard Mikkelsen.

Høringsperioden – som regionskommunen valgte at udsætte med to uger efter anmodning fra Borgerforeningen Energiø Bornholm – blev afsluttet mandag. De indkomne idéer og forslag er kun første skridt i en længere kommunalt styret proces, der med den nuværende tidsplan skal munde ud i en vedtaget lokalplan for landanlægget i juni 2023.