Mandag vågner vi op til en ny virkelighed i lufthavnen. Fra tre morgenfly bliver vi reduceret til to: 06.15 og 08.45. Det lyder måske som små justeringer. Det er det ikke. For alle dem, der pendler, arbejder, studerer, holder møder eller skal til behandling på Sjælland, er de nye tider en massiv forringelse.
At lande i København 06.45 er alt for tidligt for langt de fleste. At lande 09.15 er alt for sent for alle dem, der møder før 10. Og imellem disse to tidspunkter – intet. Ingen fleksibilitet, ingen mellemvej, ingen realistisk mulighed for at have kontorarbejde i København og liv på Bornholm.
Det er et tilbageskridt, der rammer hårdt. Ikke kun pendlere, men også vores evne til at tiltrække nye fastboende med job i hovedstaden. Mange har allerede svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen med transporten over Østersøen. Denne ændring gør det sværere – for nogle umuligt.
Samtidig får vi et mærkværdigt valg: Stå op midt om natten for at nå et møde i København eller vente så længe, at dagen næsten er startet. For de mange, der skal videre til Jylland eller resten af Europa, er 06.15 dog en vigtig en gave. For alle andre er det pest eller kolera.