Sidste uges Bâgsia med K. H. Kofoeds sange om Pær Koffed og Hâns Frerik fik mig til at tanke på en anden sang, der også har fokus på skæbner i samfundets nederste lag, nemlig Ralph McTells klassiker, “Streets of London”. Melodien og teksten blev skrevet, da han boede i Paris, og oprindelig skulle den også have handlet om forholdene i Paris, men Ralph McTell indså, at problematikken genfindes overalt, og han henlagde derfor sangen til sit hjemlands hovedstad.
Og selvom problemet måske nok er større i London end i København, findes der her til lands også mange ensomme skæbner, som verden har glemt. Problematikken er universel, og en del af de mere eller mindre fortabte skæbner findes også her på Bornholm. Derfor har jeg til dagens Bâgsia dristet mig til at oversætte Ralph McTells klassiker til bornholmsk i håbet om, at læserne viser sig nådige.
I sangens fire vers stifter vi bekendtskab med tre skæbner: I første vers møder vi en gammel mand på en bænk i byen med hullede sko og med en tre-fire dage gammel avis med tilsvarende gamle nyheder. I tredje vers møder vi ham igen, men nu på et værtshus, hvor han alene ved sit bord time efter time betragter verden fra kanten af sit tekrus. I andet vers stifter vi bekendtskab med en gammel dame, der vandrer gennem Rønnes gader med beskidt hår og laset tøj – med alle sine ejendele i to bæreposer. Endelig møder vi i det afsluttende fjerde vers en glemt helt uden for døren til Kirkens Korshær. Hans hukommelse er falmet på samme måde, som de medaljer, han bærer på brystet. Regnen fælder nogle tårer for den glemte helt og for en verden, som ligeglad ser til.
Det er jo nok for meget at håbe på, at den bornholmske version nedenfor bliver lige så populær som den engelske, men tænk, hvis den kunne få blot en enkelt til at tænke lidt anderledes varmt på en af de forhutlede sjæle, man møder.
1. Hâr du sett dæjn gamla majn,
som sidder på ejn bæjnkj i böjn
spigger lid i sjærvarna
me hollua sko?
Glön i oien e mæst slyjt
I hånn et blâ som vist ble tryjt
for trijllefira dâ sin
me ded, som då va nyt.
Så vann kajn du sai, du e helt ena
å a soln hon ønte sjinner mer for dai?
La mai tâ din hånn i min
å la vos gå igjinnem böjn
å du vill se sâgen i et ajnelens lyz.
2. Hâr du sett dæjn gamla konn,
som vânkar hela dâjn i Rønna
sjiden i håred
å me lâzua klær?
Hon hâr ønte tid å snakka
vânkar mænn me boider nakka
alt, va hon aier
i to pozza hon bær.
Så vann kajn du sai, du e helt ena
å a soln hon ønte sjinner mer for dai?
La mai tâ din hånn i min
å la vos gå igjinnem böjn
å du vill se sâgen i et ajnelens lyz.
3. I et lided værrshuz
når klokkan går mod minatt
sidder dæjn samma majn
alena ver sit bor.
Kjikkar ud på varden
âuer kântijn å sit tekruz.
Vært kruz târ ejn tima,
å hajn vânkar ena jimm.
Så vann kajn du sai, du e helt ena
å a soln hon ønte sjinner mer for dai?
La mai tâ din hånn i min
å la vos gå igjinnem böjn
å du vill se sâgen i et ajnelens lyz.
4. Hâr du sett dæjn gamle majn,
som står ver dörn te Kjærkans Korshær
Hâusan hon e falmad
som medaljarna hajn bær.
I gâdarna så håra
fæjller rained nonna tåra
for ejn hælt som e forgatter
å en varden som ser te.
Så vann kajn du sai, du e helt ena
å a soln hon ønte sjinner mer for dai?
La mai tâ din hånn i min
å la vos gå igjinnem böjn
å du vill se sâgen i et ajnelens lyz.
Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk