Sådan fandt de Bornholms nye guld

En skraldgrinende landmand, en madskoledame og en driftig konsulent satte gang i et projekt, der nu får 1,2 millioner kroner til at udvikle en hel festival.

Jeres aviskok er blevet kontaktet af en gammel kending fra disse sider, Sussie Holmtoft fra Det levende Køkken i Østermarie. Hun sagde: "Jeg har noget på hjerte. Kan du ikke komme herned og høre på det, og hvis det er interessant, så kan du skrive om det i Krølle Bølle Posten".

Nysgerrighed er en dyd, så jeg var ikke lang tid om at flytte det vinterblege legeme til Østermarie.

Her blev jeg mødt at ikke bare et energibundt, men to. Sussies legekammerat, Trine Leerskov, var der nemlig også – og de havde begge et vildt blik i øjnene.

Med kaffe i både hånd og svælg fik aviskokken stillet det første spørgsmål.

Sussie, du har et projekt, som du har afsluttet.

– Ja, vi sidder og har lige lavet den her evalueringsrapport på et projekt, der hedder "Elsk grønne proteiner", som er startet på et tidspunkt, hvor ingen anede noget som helst om, hvordan man brugte en bønne eller en linse. Og vi havde da virkelig nervøse mavetrækninger, da vi skulle sætte alt det her i gang.

Hvordan startede det hele?

– I virkeligheden, så er det jo, fordi Jens Brandt, som er idémanden til alt det her med grønne proteiner, på et møde fortæller om, hvad det er, landmændene på Bornholm har sat sig sammen for at lave. Og i alt hans iver med, at han jo gør det her, sår nogle nye ting på marken og har lavet et fællesskab omkring det, så siger han jo også, at han gør det for at få råd til at ryge cigar og arbejde lidt mindre.

Men så skete der noget på det møde?

– Og så sidder vi der til det her møde. En mand, der spørger: "Må jeg lige spørge, spiser du det egentlig selv?" Og så kommer det her, der er jo egentlig årsagen til, at vi starter alt det her. Fordi Jens bryder jo totalt sammen af grin. Han slår sig på låret. Kafka kunne ikke have gjort det bedre. Felini kunne også have lavet en film om det. Jens nærmest græder af grin…

Hvad svarede Jens så?

– Da han endelig får luft, så tegner han verdens største "K" i luften og siger: "Det er da ved Gud, jeg ikke gør. Jeg spiser kød med stort K!" Og nu kommer den værste sætning, fordi jeg sidder jo på scenen sammen med Jens til det her arrangement. Og med mit madskoleforeklæde på, fordi jeg kommer for at fortælle, hvad det vil sige at lave mad med grønne proteiner med mennesker. Og så siger Jens: "Jeg spiser det ikke, men kan man ikke bare drysse bacon på?"

Hvordan reagerede du på det?

– Og der er jeg tæt på at skvatte ned fra scenen af bare tåkrumning over, at den mand, der er ambassadør for et produkt, der ender med at blive fremtidens fødevare, jo i virkeligheden lige har skudt sig selv i foden. Så i pausen går jeg hen og siger til ham: "Ved du hvad Jens, du bliver aldrig en, der får råd til at ryge cigar eller kunne køre langsommere i din bil. Fordi du ved jo ikke noget som helst om det her."

Der skal kvindelist til

Men historien fik en god vending?

– Men der skal kvindelist til… Der går ikke ret lang tid, så kommer jeg med et projekt, han skal deltage i, og som tak inviterer vi ham til middag. Og der er det første gang, han spiser den her mad. Og han er blæst bagover at opdage, at han jo rent faktisk har guld på marken. Og det er han ikke klar over. I starten tror han, vi har snydt, om der er kommet kød i maden. Men det er jo. fordi noget af det, han har på marken, og noget af det, linsedrengene har på markerne, er jo noget, der godt kan minde om kød.

Og så skete der noget?

– Så næste dag ringer han og siger: "Okay, vi vil gerne op og lære at lave mad alle sammen." Og på den måde er det er jo en fest, der er startet helt nedefra, med mennesker, der ikke aner, hvad det er, de dyrker, og med mig, der jo normalt som madskoledame render rundt og viser børn dyr og pludselig skal til at rende rundt og vise dem planter, og jeg ikke aner, hvordan jeg ser ud. Så læringskurven for os alle sammen har jo været kæmpe stor.

Men har det været en succes?

– Det har været en succes, fordi vi søgte de her midler fra Plantefonden, fordi vi gerne ville lære ganske almindelige mennesker, hvordan man bruger planteproteinerne i sin husholdning. Og jeg kommer jo fra et stort kollektiv, hvor vi har spist sådan i mange år, så for mig er det jo ikke fremmed, at man ikke spiser kød hver dag. Men at skulle overbevise de skønne bornholmere om, at der er en anden måde, man kan få sit protein på, det har jo været lidt med bævren i stemmen, og kan det nu lade sig gøre?

Hvordan greb I det an?

– Vores udgangspunkt var jo at tage fat i foreningerne. Og det er jo en lille ø, så det rygtes det jo hurtigt, når man laver noget. Så det har været en succes på den måde, at folk har stået i kø for at være med. Vi har lagt det i skoletjenesten, så skoleeleverne også har fået mulighed for at kunne lave grønne proteiner eller øve sig i at lave mad med grønne proteiner her, så de kunne efterfølgende lave mad hjemme hos forældrene. Så når du spørger sådan, ja, det har været en kæmpe succes.

Men der er jo sket noget nyt. Projektet har affødt et nyt projekt.

– Det har det, og vil du vide hvad, nogle gange så må der lidt mere kvindelist til, fordi med alle de her gode evalueringssvar vi ligesom har haft, så tænkte vi, vi bliver nødt til at lave et projekt mere. Så fik jeg fat i Trine fra Food Bornholm og sagde: "Skal vi to ikke være de nye piger i klassen og sætte os ned og kigge på det?" Og det er der så kommet noget rigtig godt ud af. Det er jeg sikker på, at Trine kan fortælle os lidt om.

Skulle vi tage en snak?

Nu bliver aviskokkens ret varme mikrofon givet over til Trine, der sidder på nåle for at fortsætte fortællingen.

Trine, kan du ikke lige fortælle, hvem du er?

– Jeg hedder Trine Leerskov, og jeg er virksomhedskonsulent med base i landbruget. Jeg har arbejdet som det, man kalder driftøkonomisk rådgiver i de forskellige landbrugscentre på Sjælland. Og så er jeg flyttet til Bornholm, og nu er jeg selvstændig her.

Og så blev du fanget af Food Bornholm?

– Så var jeg til foredrag med Ældresagen hos Food Bornholm. Og det var et meget spændende foredrag om grønne proteiner og bælgfrugter. Og det har jeg ikke gået så meget op i, men jeg synes, det lød interessant, og det var noget nyt. At det var jo nogle landbrugsvirksomheder, som jo har startet de her projekter, og jeg tænkte, det var da egentlig spændende at tjene penge på noget andet end det, de plejer.

Hvad skete der så?

– Og så mødte jeg jo så Food Bornholm der, og der kunne jeg jo så godt mærke, at de manglede lidt struktur på deres udvikling. Så da jeg var færdig, så var jeg lige oppe og spørge Christian, om ikke vi skulle have en snak, for jeg kunne høre, at der skulle lidt retning på her. Det kunne jeg godt fornemme under hans foredrag. Det var ellers spændende, for han gjorde det vildt godt, men jeg kunne godt høre, at der var noget, der manglede undervejs.

Og så kom samarbejdet i gang?

– Og så blev vi enige om, at vi kunne godt lave et samarbejde, og så er jeg jo så nu trådt ind i bestyrelsen, og jeg er så med til at drive Food Bornholm. Jeg sørger for, at der bliver holdt møder og dagsordner, og alle de her opgaver, der skal. Jeg tager fat på dem, og ja, der sker noget. Vi skal ud over rampen.

Men så var det, at Sussie havde jo afsluttet sit projekt?

– Så lærte jeg jo Sussie at kende til et medlemsmøde, for der skal de jo så lave mad, medlemmerne af Food Bornholm. Der er 15 stykker af dem. Det er landmænd. Og de skal jo så starte mødet med at lave mad, og der er jeg jo så inviteret med, og der møder jeg Sussie. Og vi laver så mad med bælgfrugter, og det har jeg jo ikke gjort før, og jeg smager også alle de her usædvanlige lækre retter. Det så bare virkelig godt ud, og det smagte virkelig himmelsk. Alt sammen. Og der er også en god kemi, kan jeg jo mærke, mellem mig og Sussie.

Og så opstod idéen til det nye projekt?

– Så da Sussie nogle dage efter skriver til mig og siger, at skal vi ikke videreudvikle noget her, så er jeg med på det. Og Food Bornholm er også med på den, fordi vi skal også videre. Vi skal ikke bare stå i stampe. Vi skal udvikle os, og derfor har vi brug for, at forbrugerne støtter os.

Vil du så ikke fortælle kort om, hvad projektet går ud på?

– Jamen, det helt overordnede projekt er at få de grønne proteiner og bælgfrugter helt ud i hverdagskøkkenet. Det skal være en naturlig ingrediens i køkkenet. Nu er det mest pasta, ris og kartofler. Men nu har vi så også bælgfrugter.

Festival

Men der er også kommet nogle penge til projektet.

– Sussie havde en god idé. Hun siger, at vi skal lave en bælgfrugtfestival. Og det kunne vi godt få til at passe ind i Plantefondens ansøgningsramme. Så vi sætter os og laver et projekt omkring en bælgfrugtfestival.

Det valgte Plantefonden at støtte med 1,2 millioner, så nu har vi et projekt der løber over to år. Selvfølgelig skal vi så have en bælgfrugtfestival hvert år. For ligesom at introducere den her festival, så laver vi nogle aktiviteter op til festivalen.

Hvad går festivalen ud på?

– Det er en tre-dags festival. Og der skal vi have så mange som muligt i hele Danmark til at lave én ret med bælgfrugter. Men i hvert fald én ret i løbet af de tre dage. Måske er der nogen, der måske, ligesom alle os andre, ikke rigtig ved, hvordan man håndterer bælgfrugter. Derfor arrangerer vi kurser, som de kan komme på her hos Sussie i Det Levende Køkken. Her kan de lære, hvad bælgfrugter er, og hvordan man håndterer dem.

– De kan få nogle gode spændende opskrifter og blive inspireret. Det gælder både børn, unge, familier, professionelle kokke, madglade mennesker. Alle er velkommen her.

Så får Sussie travlt.

– Ja, det gør hun. Hun får meget travlt. Men det kan hun godt lide.

Hvad kommer der ellers til at ske?

– Jamen, så har vi fundet på at lave noget, der hedder "Spis ved Bondens Bord". Og det er igen for at invitere interesserede folk og madglade mennesker ud hos producenterne. Hvor vi så serverer retter med bælgfrugter i. Og så kan de komme ud og møde de enkelte producenter og se, hvordan marken ser ud og høre landmandens historier omkring hans del af Food Bornholm.

Hvad så, hvis man for eksempel bor i Jylland og ikke lige har mulighed for at besøge Jens ved Bondens Bord?

– Hvis man bor i Jylland, kan man jo altid ringe og snakke med os, og så kan vi måske lave et arrangement i Jylland… Men for ikke at spænde ben for os selv er projektet målrettet Bornholm, Storkøbenhavn og Lolland-Falster. Og der arrangerer vi at spise ved Bondens Bord i Absalon Kirke på Vesterbro, og så på Hodda i Rønne som vores udgangspunkt.

Men hvad, hvis man skal lave mad derhjemme? Skal man så bare gå på nettet og finde nogle opskrifter?

– Ja, det kan man gøre, men nu er det jo netop sådan, at vi har hørt en, som også går op i bælgfrugter og laver nogle fantastiske opskrifter, og som laver en opskriftsbog, som vil ligge tilgængeligt digitalt på Food Bornholms hjemmeside, Det Levende Køkkens hjemmeside og alle andre sider, hvor det vil være relevant. Det er nemlig også en af mine erfaringer, at folk efterspørger de opskrifter konstant.

Og I har også andre planer?

– Næste år laver vi en julekalender i december. Der frigiver vi en opskrift, den første, anden, tredje, så laver vi simpelthen Food Bornholms julekalender. Så ved vi, det er jul.

– Vi vil også deltage på messer og markeder rundt omkring, primært igen på Bornholm, Storkøbenhavn og Lolland-Falster, hvor vi jo præsenterer vores produkter, og synes, de har noget smag på, og der kan alle jo komme og købe Food Bornholms produkter, få opskrifter og høre mere om, hvad det er, vi går og laver.

Når nu folk naturligvis synes, det her er det mest spændende, der sker på Bornholm, siden 2. verdenskrig sluttede, hvor kan de så finde information henne, om hvad der sker?

– Ja, de kan det på Facebook. På de sociale medier. Ja, vi har lavet en aktivitetskalender, så der går ikke lang tid, så kan man se alle aktiviteter på vores hjemmeside, foodbornholm.dk.

Aviskokken er blæst bagover af de to powerkvinder, der har bælgfrugter og grønneproteiner på hjerte. Men inden jeg ramte gulvet med et brag, nåede jeg at spørge Sussie, hvilken opskrift jeg skulle forkæle alle jer med i den allerførste advents weekend. Svaret kom ligeså promte og med samme energi, som alt det andet de to havde fortalt. Hun sagde nemlig: Romkugler med sødekartofler og grønne proteiner. Hermed givet videre. Måske kommer den opskrift også i den kommende gratis bog….?

Romkugler med sødekartofler og grønne proteiner

Ingredienser

Sødekartofler, kogte 500 g

Havregryn 4 dl

Husk (loppefrøskaller) 2 spsk

Kogte røde linser 250 g (svarer til ca. 100 g tørrede)

Dadler uden sten 16 stk

Hindbærsyltetøj 2 spsk

Romessens 3 spsk

Kakao 10 spsk

Kanel 1 tsk

Vaniljepulver 1 tsk

Flagesalt et lille drys

Kokosmel til at rulle kuglerne i

Fremgangsmåde

Blend alle ingredienser sammen til en blød og ensartet masse.

Rul små kugler og tril dem til sidst i kokosmel.