Vild med dans-vinderne betragter også hinanden som en slags familie efter at have tilbragt så meget tid sammen.
– Det er som at have fået en lillesøster, siger Michael Olesen.
Efter at have været med i "Vild med dans" er Jasmin Lind selv blevet vild med dans og agter at fortsætte med det på en eller anden måde.
Michael Olesen skal tilbage til sit almindelige arbejde som ingeniør.
– Hvad der kommer til at ske, efter "Vild med dans" ikke længere kommer til at køre, ved jeg ikke. Men jeg kommer aldrig til at lægge dansen på hylden. Aldrig, siger han.
– Det er så kæmpestor en del af mig. Det er min kæmpe passion, og jeg elsker det.
Det er anden gang, at Michael Olesen har vundet "Vild med dans". I 2017 dansede han sig til tops med Kærlighed ved første hik-stjernen Sofie Lassen-Kahlke.