– Flæskesteg ligger højt på listen mange steder i december, men ikke hos os. Vi vil ikke være med til at sælge flæskestege til 4,95 halvkiloet. Så det finder folk andre steder end hos os. Vi sælger derimod rigtig meget leverpostej, julesmåkager og rugbrød. Det ser til gengæld anderledes ud i København.
Skifter konstant
Står indkøbsvaner og tendenser så stille? Slet ikke, forklarer Egon Jensen Mondrup.
– Før i tiden måtte vi have nogle på arbejde før åbningstid, fordi håndværkerne kom forbi og hentede øl. Det gør de slet ikke mere. Nu henter især alle de unge håndværkere store mængder energidrikke om morgen til at holde sig kørende og ingen øl. På sodavandssiden kan vi både sælge meget af 1,5 liters colaer på tilbud, men ellers 24 dåsers rammer med Pepsi eller Fanta i forskellige varianter.
Som i Disneys klassiske juleshow så slutter vi af med en gedigen overraskelse, fordi du gætter helt sikkert aldrig, hvilket produkt som Spar Købmanden i Aakirkeby sælger stykvist flest af i hele december?